Sådan bliver du en glad og afslappet mor

Nutidens kvinde bliver presset fra alle sider. Hun skal være perfekt på alle punkter, ikke mindst som mor. Ugens kronik giver nogle gode råd til at lære at slappe af, i stedet for at brænde ud.

Nutidens mødre bliver presset fra alle sider. De skal være perfekte på alle punkter: være en kærlig mor for børnene og sørge for, at de klarer sig som de bedste i skolen, samtidig med at de skal have succes på arbejdet, vedblivende være en attraktiv ægtefælle og have tid og lyst til frivilligt og ulønnet arbejde.
Derfor er der ikke noget at sige til, at to tredjedele af alle mødre ifølge en rundspørge er utilfredse med sig selv. Men hvad er hemmeligheden bag at være en glad og afslappet mor?
Som mor kan man let føle sig som et kar, der bliver tappet for vand igen og igen. Vores børn suger al vores kærlighed og opmærksomhed til sig på samme måde som en plante, der suger regnen til sig efter en varm dag. Men ligesom vandet i karret kun kan flyde, hvis der bliver tilført nyt vand fra en kilde, kan vi kun give kærlighed videre, hvis vi ved os elsket af Gud. Bibelen siger, at ethvert menneske er uendelig værdifuldt. Gud har ”kronet os med herlighed og ære” (Salme 8,6) og glæder sig over os, ”som en brudgom fryder sig over sin brud” (Esajas 62,5).
Med dette i baghovedet følger her nogle råd til, hvordan du kan lære at slappe af og blive en glad og kærlig mor.
Vær uperfekt
”Det er ikke let at være perfekt.” Omkranset af sirlige kruseduller stod dette citat at læse på et fødselsdagskort til den mest aktive af vores børn. Intet andet citat kunne have passet bedre på ham og på vores brogede familieliv. Som en form for vejviser hængte jeg kortet op på væggen ved siden af spisebordet. Det skulle dagligt minde mig om, at ingen i denne familie kan eller skal være perfekt. Det skulle understrege, at fejl er tilladte, for dem kan vi lære af.
Inden for psykologi taler man i dag om begrebet den for-gode-mor. På en internetside kan man læse følgende: ”Kvinder, som gerne vil klare alting for deres børn og hele tiden lægger vægt på at være harmoniske, sætter børnenes udvikling på spil. Mødre har ikke blot lov til at være uperfekte – nej, de bør endda være det.”
Takket være sine fejl og uperfektheder giver en ”god-nok-mor” derimod barnet den nødvendige ballast med til senere i livet at lære at tackle vanskeligheder. Så derfor – velkommen i de uperfekte, gode-nok-mødres klub!
Lær af dine fejl
Børn har ikke brug for en fejlfri opdragelse. Tværtimod. Af fejl bliver man klog, for et barn lærer af egne erfaringer.
Alfred Adler, som er pionér inden for psykologiområdet, sagde engang: ”Det bedste, en fe kan lægge i barnets vugge, er udfordringer, som barnet skal lære at tackle.” Og endnu bedre er det, hvis barnet har forældre, som anviser det måder at tackle udfordringerne på. Livet som voksen vil ikke byde på det afbalancerede, tempererede klima i et drivhus. Når man dyrker planter dér, trives de fantastisk, så længe de beskyttes. Men tænk på, hvad der sker, når de må forlade drivhuset.
Præcis det samme sker for børn, hvis man fjerner alle sten på deres vej. Livsstyrke opnår man kun ved at overvinde forhindringer, også selv om det indimellem kan se surt ud. Så lev et liv, hvor fejl bliver betragtet som en normal del af familiens gøren og laden, og hvor man åbent taler om, hvordan man kan undgå dem i fremtiden.
Glem ikke dine styrker
Indrømmet, nogle mødre er multitalenter, men de fleste af os er ikke udstyret med uudtømmelige kræfter. Vi har alle vores styrker, men også vores svagheder. En perfekt kombination af husmor, pædagog, børnepsykolog, chefkok, sygeplejerske og organisator er yderst sjælden!
Men desværre er mødre tilbøjelige til at se deres svagheder langt tydeligere end deres styrker. Dertil kommer, at vores omgivelser i al almindelighed ikke strør om sig med ros og komplimenter, men i stedet så meget des tydeligere peger på svaghederne. Det bedste, du kan gøre, er derfor selv at huske på dine styrker ved for eksempel at skrive fem af dem ned på en post-it-seddel og sætte den fast på spejlet i badeværelset. Så møder de dig som det første, du ser om morgenen, når du kigger dig i spejlet. Findes der mon en bedre start på en ny dag?
Og glem så ikke dig selv midt i alle de daglige pligter. Und hver dag dig selv noget, som er godt for din sjæl. Lev ikke kun for de andre, for så mister du dig selv.
Slap af i stedet
for at brænde ud
For et par år siden gik udbrændthed for at være en direktørsygdom, men den viser sig i stigende grad også at ramme mødre i kraft af deres rolle som familiens leder. En opinionsundersøgelse godtgør, at omkring en femtedel af alle mødre er tæt på af at føle sig udbrændte. Rollen som både børneopdrager, husmor og erhvervsaktiv kræver sin pris. Symptomerne viser sig i form af træthed og søvnløshed, koncentrationsbesvær, en negativ, kynisk indstilling til livet, uoplagthed, ofte ledsaget af hovedpine, spændinger, hjerte-kar-sygdomme og fordøjelsesproblemer.
Hvis du mærker tegn på udbrændthed, kommer du ikke uden om at foretage forandringer i dit liv. Først og fremmest gælder det om at finde ud af, hvad du har brug for for at leve et liv i balance. Hvad er godt for dig? Hvordan slapper du af og får ny energi?
Dernæst drejer det sig om at finde ud af, hvor meget du i det hele taget kan præstere. Man kan i en kort periode overskride sin grænse, men selv den stærkeste maratonløber har brug for hvile indimellem. Det er også en god ting, hvis du ikke påtager dig for mange ekstraopgaver, men i stedet koncentrerer dig om det, der er vigtigt. Enhver har lov at bede om hjælp for at blive aflastet. Blot et par timers rengøringshjælp om ugen kan være afgørende for at få fyldt kraftreserverne op.
Sig nej en gang imellem
Kun ved at trække grænser kan du bevare din værdighed. Lad dig derfor ikke skubbe rundt i manegen af børnene. Du er vigtig for deres ve og vel, og derfor skal de behandle dig med respekt. Find dig ikke i, at børnene bruger ukvemsord over for dig. I sidste instans er det dig, der har autoriteten. Det er dig, der sørger for, at børnene har, hvad de skal bruge, dig, der passer og plejer dem, når de er syge, og dig, der har styr på deres dag. Og glem ikke, at du til enhver tid kan skrue ned på din service over for de ”oprørske” børn: Yndlingsjeansene bliver kun vasket, hvis de ligger i vasketøjskurven, og lommepengene først udbetalt, når der er ryddet op på værelset. Computerspillet må først startes, når barnet har leget udenfor et stykke tid. Man skal behandle hinanden med respekt, ellers bliver der ikke nogen biograftur. Børn og unge skal lære i en tidlig alder, at det er deres mor, de taler til. Hvis de opfører sig urimeligt over for deres mor, vil det få ubehagelige følger for dem. Opfører de sig derimod med respekt, belønnes det.
For at kunne sige nej kræver det, at du står fast, og det er noget, du kan træne dig op til. Lad dig ikke skræmme af stærke følelsesmæssige udbrud. Det er normalt, at et barn eller et ungt menneske ikke affinder sig med et nej og gerne starter en scene. Tag indvendigt afstand, giv udtryk for din forståelse, og træk dig om nødvendigt tilbage til et andet værelse. Men lad dig aldrig blødgøre af børnenes følelsesudbrud.
Også i mørket
skinner der et lys
Enhver mor slæber rundt på noget. Hvad enten det drejer sig om sygdom eller problemer i skolen, kriser i ægteskabet eller afhængighed under en eller anden form, så kan familieidyllen hurtigt skifte, for vi lever desværre ikke i Paradiset. Og Gud har heller ikke lovet os et smertefrit liv. Set over en tiårig periode oplever enhver familie uvægerligt deres andel af smerte og ulykke.
At være mor er som at bane sig vej gennem lys og mørke, glæde og sorg, skyld og tilgivelse. Vi må ofte give afkald på egne ønsker og planer, men vi lærer samtidig meget nyt. At følge børn på vej sliber vores karakter til, kalder følelser frem og kræver styrke og energi. Men børnene beriger vores liv og holder os i gang, og derfor vil vi trods alt ikke undvære dem. Som på intet andet område i livet kan vi som mor efterlade os spor af kærlighed, som vil lyse mange år fremover.
Annemarie Pfeifer har skrevet mere om emnet i den tyske bog ”Entspannt Mutter sein”.
Artiklen er bragt med tilladelse af det tyske kvindemagasin Lydia

Nutidens mødre bliver presset fra alle sider. De skal være perfekte på alle punkter: være en kærlig mor for børnene og sørge for, at de klarer sig som de bedste i skolen, samtidig med at de skal have succes på arbejdet, vedblivende være en attraktiv ægtefælle og have tid og lyst til frivilligt og ulønnet arbejde.

Derfor er der ikke noget at sige til, at to tredjedele af alle mødre ifølge en rundspørge er utilfredse med sig selv. Men hvad er hemmeligheden bag at være en glad og afslappet mor?

Som mor kan man let føle sig som et kar, der bliver tappet for vand igen og igen. Vores børn suger al vores kærlighed og opmærksomhed til sig på samme måde som en plante, der suger regnen til sig efter en varm dag. Men ligesom vandet i karret kun kan flyde, hvis der bliver tilført nyt vand fra en kilde, kan vi kun give kærlighed videre, hvis vi ved os elsket af Gud. Bibelen siger, at ethvert menneske er uendelig værdifuldt. Gud har ”kronet os med herlighed og ære” (Salme 8,6) og glæder sig over os, ”som en brudgom fryder sig over sin brud” (Esajas 62,5).

Med dette i baghovedet følger her nogle råd til, hvordan du kan lære at slappe af og blive en glad og kærlig mor.

Vær uperfekt

”Det er ikke let at være perfekt.” Omkranset af sirlige kruseduller stod dette citat at læse på et fødselsdagskort til den mest aktive af vores børn. Intet andet citat kunne have passet bedre på ham og på vores brogede familieliv. Som en form for vejviser hængte jeg kortet op på væggen ved siden af spisebordet. Det skulle dagligt minde mig om, at ingen i denne familie kan eller skal være perfekt. Det skulle understrege, at fejl er tilladte, for dem kan vi lære af.

Inden for psykologi taler man i dag om begrebet den for-gode-mor. På en internetside kan man læse følgende: ”Kvinder, som gerne vil klare alting for deres børn og hele tiden lægger vægt på at være harmoniske, sætter børnenes udvikling på spil. Mødre har ikke blot lov til at være uperfekte – nej, de bør endda være det.”

Takket være sine fejl og uperfektheder giver en ”god-nok-mor” derimod barnet den nødvendige ballast med til senere i livet at lære at tackle vanskeligheder. Så derfor – velkommen i de uperfekte, gode-nok-mødres klub!

Lær af dine fejl

Børn har ikke brug for en fejlfri opdragelse. Tværtimod. Af fejl bliver man klog, for et barn lærer af egne erfaringer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Alfred Adler, som er pionér inden for psykologiområdet, sagde engang: ”Det bedste, en fe kan lægge i barnets vugge, er udfordringer, som barnet skal lære at tackle.” Og endnu bedre er det, hvis barnet har forældre, som anviser det måder at tackle udfordringerne på. Livet som voksen vil ikke byde på det afbalancerede, tempererede klima i et drivhus. Når man dyrker planter dér, trives de fantastisk, så længe de beskyttes. Men tænk på, hvad der sker, når de må forlade drivhuset.

Præcis det samme sker for børn, hvis man fjerner alle sten på deres vej. Livsstyrke opnår man kun ved at overvinde forhindringer, også selv om det indimellem kan se surt ud. Så lev et liv, hvor fejl bliver betragtet som en normal del af familiens gøren og laden, og hvor man åbent taler om, hvordan man kan undgå dem i fremtiden.

Glem ikke dine styrker

Indrømmet, nogle mødre er multitalenter, men de fleste af os er ikke udstyret med uudtømmelige kræfter. Vi har alle vores styrker, men også vores svagheder. En perfekt kombination af husmor, pædagog, børnepsykolog, chefkok, sygeplejerske og organisator er yderst sjælden!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men desværre er mødre tilbøjelige til at se deres svagheder langt tydeligere end deres styrker. Dertil kommer, at vores omgivelser i al almindelighed ikke strør om sig med ros og komplimenter, men i stedet så meget des tydeligere peger på svaghederne. Det bedste, du kan gøre, er derfor selv at huske på dine styrker ved for eksempel at skrive fem af dem ned på en post-it-seddel og sætte den fast på spejlet i badeværelset. Så møder de dig som det første, du ser om morgenen, når du kigger dig i spejlet.

Findes der mon en bedre start på en ny dag?

Og glem så ikke dig selv midt i alle de daglige pligter. Und hver dag dig selv noget, som er godt for din sjæl. Lev ikke kun for de andre, for så mister du dig selv.

Slap af i stedet for at brænde ud

For et par år siden gik udbrændthed for at være en direktørsygdom, men den viser sig i stigende grad også at ramme mødre i kraft af deres rolle som familiens leder. En opinionsundersøgelse godtgør, at omkring en femtedel af alle mødre er tæt på af at føle sig udbrændte. Rollen som både børneopdrager, husmor og erhvervsaktiv kræver sin pris. Symptomerne viser sig i form af træthed og søvnløshed, koncentrationsbesvær, en negativ, kynisk indstilling til livet, uoplagthed, ofte ledsaget af hovedpine, spændinger, hjerte-kar-sygdomme og fordøjelsesproblemer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvis du mærker tegn på udbrændthed, kommer du ikke uden om at foretage forandringer i dit liv. Først og fremmest gælder det om at finde ud af, hvad du har brug for for at leve et liv i balance. Hvad er godt for dig? Hvordan slapper du af og får ny energi?

Dernæst drejer det sig om at finde ud af, hvor meget du i det hele taget kan præstere. Man kan i en kort periode overskride sin grænse, men selv den stærkeste maratonløber har brug for hvile indimellem. Det er også en god ting, hvis du ikke påtager dig for mange ekstraopgaver, men i stedet koncentrerer dig om det, der er vigtigt. Enhver har lov at bede om hjælp for at blive aflastet. Blot et par timers rengøringshjælp om ugen kan være afgørende for at få fyldt kraftreserverne op.

Sig nej en gang imellem

Kun ved at trække grænser kan du bevare din værdighed. Lad dig derfor ikke skubbe rundt i manegen af børnene. Du er vigtig for deres ve og vel, og derfor skal de behandle dig med respekt. Find dig ikke i, at børnene bruger ukvemsord over for dig. I sidste instans er det dig, der har autoriteten. Det er dig, der sørger for, at børnene har, hvad de skal bruge, dig, der passer og plejer dem, når de er syge, og dig, der har styr på deres dag. Og glem ikke, at du til enhver tid kan skrue ned på din service over for de ”oprørske” børn: Yndlingsjeansene bliver kun vasket, hvis de ligger i vasketøjskurven, og lommepengene først udbetalt, når der er ryddet op på værelset. Computerspillet må først startes, når barnet har leget udenfor et stykke tid. Man skal behandle hinanden med respekt, ellers bliver der ikke nogen biograftur. Børn og unge skal lære i en tidlig alder, at det er deres mor, de taler til. Hvis de opfører sig urimeligt over for deres mor, vil det få ubehagelige følger for dem. Opfører de sig derimod med respekt, belønnes det.

For at kunne sige nej kræver det, at du står fast, og det er noget, du kan træne dig op til. Lad dig ikke skræmme af stærke følelsesmæssige udbrud. Det er normalt, at et barn eller et ungt menneske ikke affinder sig med et nej og gerne starter en scene. Tag indvendigt afstand, giv udtryk for din forståelse, og træk dig om nødvendigt tilbage til et andet værelse. Men lad dig aldrig blødgøre af børnenes følelsesudbrud.

Også i mørket skinner der et lys

Enhver mor slæber rundt på noget. Hvad enten det drejer sig om sygdom eller problemer i skolen, kriser i ægteskabet eller afhængighed under en eller anden form, så kan familieidyllen hurtigt skifte, for vi lever desværre ikke i Paradiset. Og Gud har heller ikke lovet os et smertefrit liv. Set over en tiårig periode oplever enhver familie uvægerligt deres andel af smerte og ulykke.

At være mor er som at bane sig vej gennem lys og mørke, glæde og sorg, skyld og tilgivelse. Vi må ofte give afkald på egne ønsker og planer, men vi lærer samtidig meget nyt. At følge børn på vej sliber vores karakter til, kalder følelser frem og kræver styrke og energi. Men børnene beriger vores liv og holder os i gang, og derfor vil vi trods alt ikke undvære dem. Som på intet andet område i livet kan vi som mor efterlade os spor af kærlighed, som vil lyse mange år fremover.

Annemarie Pfeifer har skrevet mere om emnet i den tyske bog ”Entspannt Mutter sein”.

Artiklen er bragt med tilladelse af det tyske kvindemagasin Lydia