Tilgivelse er at bygge bro over skyld og skam

(Læsetid: 6 minutter)
Flemming Bak Poulsen har skrevet bogen ”Tilgivelse er ikke for tøsedrenge”.

Præsten Flemming Bak Poulsen om tilgivelse og om, hvordan teologien og psykologien beriger hinanden.

– Dialogen mellem psykologien og teologien er vigtig. Uden denne dialog kan teologien miste jordforbindelsen – og psykologien miste himmelforbindelsen, siger Flemming Bak Poulsen.

Lige siden han under sin uddannelse skrev speciale om tilgivelse i spændingsfeltet mellem psykologi og teologi, har emnet ikke sluppet sit tag i ham.

– Der er så meget at hente på den bane, tilgivelse kridter op. Det er en fællesmenneskelig platform, som er frugtbar.

– Oprindeligt havde min interesse et udgangspunkt omkring magtmennesker, og det har direkte og indirekte været med til at præge min tilgang til emnet.

– Tilgivelse er især vanskelig i forhold til magtmennesker. Her bliver det vigtigt at fastholde, at tilgivelse skal protestere mod uretten, mener præsten.

Han er forsigtig med sort-hvide udtalelser om emnet. Der er så mange faktorer, som må tages i betragtning, når man arbejder med eller henimod tilgivelse.

For eksempel kan et krav om, at et offer skal tilgive for tidligt – før smerten og skammen er bearbejdet, eller før krænkeren erkender og angrer skylden – nogle gange re-traumatisere og kan skade offeret. Tilgivelse kan ikke fremtvinges.

– Tilgivelse er en grænseløs fordring og en grænseløs mulighed. Der kan være psykologiske grænser for, hvad vi kan tilgive. Det må vi respektere.
Psykologien har til opgave at fokusere på det enkelte menneske og dets grænser. Men teologien siger, at ingen krænkelse er uden for tilgivelsens mulighed – selv om vi nogle gange må sige, at det her kan kun Gud tilgive, understreger Flemming Bak Poulsen.

Der kan være tidspunkter, hvor en krænker er nødt til at fortrænge og lyve for sig selv for overhovedet at kunne leve med – kunne overleve, hvad vedkommende har gjort – måske stadig gør. Hvor krænkeren ikke har ressourcer til at erkende sig selv. Til tider på grund af mental eller fysisk sygdom.

Ikke letkøbt

– Selv som præst kommer jeg stadig sommetider til at tale for letkøbt om tilgivelsen, selvom jeg forsøger at undgå det. De senere år har jeg holdt foredrag og oplæg om emnet i forskellige sammenhænge, på biblioteker, i kirker – og siden jeg for et par år siden fik kontakt med Café Exit, har jeg også holdt workshops i fængsler.

– Jeg har lært, at noget grundlæggende menneskeligt er på spil, når vi taler tilgivelse, siger Flemming Bak Poulsen, som er præst i Rønnevang Kirke i Taastrup og har skrevet bogen ”Tilgivelse er ikke for tøsedrenge”.

Hans studier i tilgivelse har bl.a. også ført ham til studier i skam – og til at gribe fat i spørgsmål om mening. Hvad er meningen med livet? Mit liv?
Kan der være en mening med det, vi oplever? Kan det bruges til noget, lære os noget?

Alle er krænkere

Der må skelnes mellem skyld og skam – krænker og offer. Når noget skal tilgives, er der sket en krænkelse og opstået skyld og skam.
Følelsen af skyld hører til på krænkerens side. Skam er offerets reaktion på krænkelsen. Men til tider er begreberne filtret ind i hinanden:

– Ingen af os er uskyldige engle. Vi er både krænkere og ofre – i forskellige sammenhænge. Så vi bør alle tage både skylden, skammen og tilgivelsen alvorligt. Samtidig skal vi fastholde, at tilgivelsen i sin essens er et paradoks eller et mirakel.

– Det er svært at finde den helt gyldne definition på tilgivelse. Men et bud kan være: Tilgivelse er at bygge bro over skyld og skam, foreslår han.

Se sandheden i øjnene

Når vi krænker, må vi prøve at se sandheden i øjnene. Fortælle sandheden om det, vi har gjort. Og lære at sætte ord på smerten både i forhold til skyld og skam.

– Skyldens størrelse er vi meget sjældent enige om. Offeret ser måske skylden som større, end den er. Man kan også have en skyldbevidst krænker og et offer, der bagatelliserer. Oftest ser vi, at krænkerne har et meget lille billede af, hvad skylden er. Her er vi inde i magtmenneske-problematikken.

– Hvis krænkeren ikke er i stand til at føle skyld, bliver tilgivelsen vanskelig i forhold til at etablere bro. Så bliver vi ikke rigtig medspillere på tilgivelsesbroen. Andre gange er vi hinandens medspillere, siger Flemming Bak Poulsen.

Han fremhæver den norske teolog Paul Leer Salvesen, som antyder, at vi måske kun i lyset af tilgivelse kan magte at se skylden i øjnene. Ellers kan det nogle gange være bedre at fortrænge den. For ellers kan tanken: ”Det har jeg gjort, og jeg kan ikke gemme mig bag noget”… æde en op, så man kan blive syg.

– Det at erkende – stå ved – kan vi bedre, hvis tilgivelsens håb er der. Så kan vi lettere rumme at mærke smerten og stå ved, hvem vi er. Her kan der opstå en gensidig bekræftelse af vores medmenneskelighed.

– Der kan også være en fare ved at blive tilgivet for hurtigt. Det kan være, at vi bliver for overfladiske med det, vi har gjort. Men som krænker skal man samtidig også tro på tilgivelsen. Vi vokser jo ved at blive tilgivet.

– Korset har to sider. En skyld- og en skam-side. Offer og krænker mødes på korset, hvor Jesus hænger … som tog vores skyld og er håb for krænkere – og for krænkede… og som bar vores skam, siger han.

– Teologien skal holde Guds og menneskets tilgivelse sammen. Gud tilgiver os, og vi skal tilgive andre – som vi selv er blevet tilgivet og elsket.
– Tilgivelsen gør noget ved os. Der er en kraft, en bevægelse fra Gud til os i den. I at være i tilgivelse med hinanden.

Tilgivelse er altid noget, vi får – uanset, om vi modtager eller giver den. Som vi kan tage ind, tage imod. Uanset om vi er på krænker- eller offersiden.
Det er en gave at kunne tilgive, tilføjer præsten.

Flemming Bak Poulsen er født i 1974, gift med Helen og far til to drenge.

Forum for psykologi, teologi og filosofi

Flemming Bak Poulsen, Suh Jacobsen og familie- og psykoterapeut John Hansen fra Rødovre Terapi.

Da psykolog Suh Jacobsen (tidligere brevkasseredaktør på Udfordringen) bad sognepræst Flemming Bak Poulsen (t.v.) om at holde et oplæg om tilgivelse, sagde han ja, selvom han faktisk ikke havde tid.

Og det var han glad for, fortalte han på temadagen, som hun i samarbejde med psykoterapeut John Hansen (t.h.) fra Rødovre Terapicenter arrangerede i november: Med fokus på spændingsfeltet mellem psykologi, teologi og filosofi.

Det blev en dyb og lærerig oplevelse for de fremmødte – fyldt med gensidig inspiration, med åben og givende dialog.

Yderligere info findes på FaceBook-siden, der hedder “Forum for psykologi, teologi og filosofi”. Eller ved at kontakte psykologen via email: psykolog@suhjacobsen.dk – hvor man kan tilmelde sig en mailingliste ved at skrive navn og mailadresse og få direkte info om kommende arrangementer.

Læs også