Forberedelser til en menighedsaften

(Læsetid: 3 minutter)
Jørgen Søllner

Der er i flere menigheder begyndt en vis opvågning og en søgen efter de åndelige gavers funktion i menigheden. Det er ikke uden problemer, og den nedenstående historie er det pure opspind, og enhver lighed med en hvilken som helst menighed er absolut tilsigtet.

Kære Jesus. Vi er jo begyndt på det der, Paulus skrev med, at når vi kommer sammen, så har enhver af jer en salme, en belæring, en tungetale osv. Hvad skal jeg komme med til mødet i aften Jesus? Jeg vil så gerne se din kraft.

”Mit barn, jeg ønsker du skal overbringe forsamlingen følgende profetiske budskab fra mig. Det indeholder trøst, formaning og opbyggelse og lyder som følger:………”

Waauuu! Herre det er godt nok stærkt, men har du tænkt på, at familien Andersen netop har kæmpet med det problem i årevis, og hvis jeg nu giver det budskab, så vil hele deres verden bryde sammen.

”Mit barn, så ønsker jeg at du først giver budskabet i tunger. Den gave har jeg jo lagt i dig.”

Herre der er ikke noget, jeg hellere vil, men du ved jo, dem der har konfronteret mig og sagt ”At det der med tungetalen er SÅ mærkeligt, så det har ingenting med Gud at gøre. Hvis Gud ville sige noget, sagde Han det rent ud og ikke gennem noget volapyk.”

”Mit barn, så rejs den nye pige fra kørestolen. Så vil folk se, at det er mig og ikke dig, der finder på det her.”

ÅHHHHH Herre, skal vi endelig se et mirakel. Yes! Men Herre, hvis jeg nu rejser den nye pige op, så vil de 3 andre, vi har i kørestol, bare tro, at du har glemt dem.

“Mit barn, så skal du bare først fortælle forsamlingen om den drøm, jeg gav dig forleden nat.”

Hvor vildt Herre. Ja, Ja! Men Herre, Beathe ønsker sig jo virkelig den gave at kunne drømme.. og Agnethe og Bendt. Nu er det igen mig, der står her, og de får ingenting.

”Mit barn, så må du formane dem til at søge mig i stedet for at bruge så meget tid på at spille på computeren.”

Så sandt Herre, men du ved jo godt, at i denne menighed er der en udtalt modvilje mod formaninger. Så dømmer jeg jo, fyha! Janteloven, du ved. Jeg har så sandelig også fejl.

”Så sandt, så sandt, mit barn, men så læs mit ord for dem i aften, inden du fortæller drømmen, hvor jeg taler om netop disse ting, så de kan omvende sig og søge mig.”

Herre du ved jo godt, at hvis jeg gør det, så træder jeg ind på præsternes område – puha. De står for forkyndelsen. Jeg er jo bare lille mig.

”Så syng, mit barn. SYNG! Syng budskabet ud. Jeg har givet dig en stemme, der kan kalde himlens engle sammen over jeres forsamling, hvis du bare brugte den. SYNG!

Ak Herre. Det er der godt nok delte meninger om, også i forsamlingen. Det er for højt, og nu skal han vise sig igen. Kunne han ikke bare sige det i stedet for at stå der og skrige. Nej, ved du hvad, Herre. Jeg får pludselig en mægtig ide. Den må helt sikker være fra dig. Det står krystalklart for mig. Jeg kan fortælle den vittighed, jeg hørte om de to mænd. Den fornærmer ingen. Det gør jeg! Du siger ikke mere, Herre? Herre? (Stilhed!)

YES! Så ramte jeg rigtigt. Endelig begynder jeg at forstå at lytte til Ånden. Det bliver så festligt i aften.

Læs også