Toronto-vækkelse satte dybe spor i bl.a. Aars Frikirke

Frikirkepræst Anders Jakobsen var med i starten af den store Toronto-vækkelse, som brød ud i 1994. Og han vendte i januar tilbage til 25 års-jubilæet.

For Karin og Anders Jakobsen betød Toronto-fornyelsen, at de selv og deres menighed blev fornyet i troen. Og det har holdt sig siden.

Anders Jakobsen, præst i Aars Frikirke, var i januar tilbage i Toronto for at være med til at fejre 25 års jubilæet for den såkaldte ”Toronto velsignelse”, der spredte sig som en løbeild og satte spor over hele verden.

Anders var en af de allerførste danskere, der rejste til Toronto, da jungletrommerne i løbet af 1994 buldrede med nyheden om de mærkelige manifestationer, der skete i en lille kirke, dengang kaldet Toronto Airport Vineyard Christian Fellowship, i den canadiske storby lidt nord for Niagara-vandfaldene og USA.

– En dag, da jeg gik i stalden, hørte jeg Gud tale til mig: ”Du skal derover!” Jeg rejste i januar 1995 til Toronto med et åbent sind, men ret uforberedt på hvad jeg skulle opleve.

I løbet af den uge, jeg var der, sænkede jeg paraderne: Det er Gud! tænkte jeg. Jeg mærkede Guds Ånd og forvandlende kraft så stærkt, at oplevelsen fra Toronto stadig lever i mig.

– Så da 25 jubilæet skulle fejres i januar, vidste jeg, at det måtte jeg bare opleve, siger Anders Jakobsen, der havde følgeskab af sin hustru, Karin.

Anders driver en gård med 700 malkekøer og er også præst i Aars Frikirke i Himmerland.

I den nye kirke er der plads til 3-4.000 mennesker. I de første mange år var der møde hver aften, bortset fra mandag. Nu holdes der kun kirke søndag, men året rundt er der konferencer og ekstra møder.
Fornyelse i Himmerland

– Vores daværende præst Flemming Mølhede og andre fra kirken var også derovre. Da vi vendte hjem, ændrede det kirken.

Vi var jo oprindeligt med i en baptistkirke i Vindblæs, som nu er lukket. Vi havde oprettet Aars Frikirke, fordi vi dér kunne få lov at lovsynge og opleve de karismatiske gaver.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Da vi kom hjem, fortalte vi om det, vi havde oplevet. Og mange af de samme åndelige fænomener skete hos os. Folk blev fyldt af Helligånden. De faldt om, og der blev grinet og grædt.

Og vi fik en ny begejstring for Gud.

Vi holdt konferencer, som vi kaldte ”I Guds nærvær”, og vi havde talere fra udlandet. Bl.a. Cutis Hinds og Bobby Connor.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Flemming Mølhede tog 11 fra menigheden med sig til København for at plante Københavns Vineyard menighed, som siden er vokset meget og har plantet nye kirker rundt i landet.

Det var svært at undvære så mange af dem, der var mest begejstrede, fortæller Anders.

Nogle i menigheden reagerede imod Toronto-fornyelsen, og en ny præst ændrede derfor linjen.

Senere grundlagde den nye præst en ny Vineyard-menighed, som dog stoppede efter nogle år.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Men bortset fra denne periode har vi i Aars Frikirke fortsat inspirationen fra Toronto.

Manifestationerne er svundet ind med årene, men de er heller ikke så vigtige, som det, der sker indeni mennesker. Og vi oplever fortsat, at vi har fuld kraft på, siger Anders.

John og Carol Arnott var præstepar i Toronto-menigheden, da vækkelsen brød ud i 1994. De er stadig aktive, selv om han nu er over 79 år. Han står for den årlige Catch the Fire konference i januar.
Stadig frisk

– Det var fedt at være tilbage til ”Catch the Fire” konferencen.

Præsten John Arnott fortalte, at de ikke fortsætter bevægelsen på grund af manifestationerne, men på grund af, hvad Helligånden gør og har gjort for så mange mennesker.

John Arnott er stadig vildt frisk, selv om han i dag er 79 år. Nogle af de unge præster fortalte, at de slet ikke kan følge med ham, siger Anders Jakobsen.

John Arnott plantede Toronto-menigheden i 1980’erne og inviterede den dengang ret ukendte Randy Clark til at tale en uge fra den 20. januar 1994 med blot 120 tilhørere. Guds Ånd faldt så kraftigt, at folk faldt om på gulvet, græd eller grinede ustyrligt, andre rystede over hele kroppen og kom i syndenød.

Bagefter kunne de fortælle om en dyb indre helbredelse.

Randy Clark blev ved med at prædike i seks uger. Hver aften med flere tilhørere og lange køer udenfor. Tusinder kom hertil fra hele landet og andre dele af verden. Kirken købte derfor et nedlagt udstillingscenter, hvor der blev plads til 3-4.000.

I alt har 4 millioner mennesker været i kirken i Toronto for at opleve den åndsudgydelse, der begyndte for 25 år siden.

Kirkehistorikere til stede kaldte Toronto-fornyelsen for en af de fem største vækkelser nogensinde og den største vækkelse i de sidste 100 år.

– Men mange kristne véd det ikke engang, siger Anders.

Heidi Bakers startskud

– De fleste vækkelser i USA varer 1-3 år, inden de brænder ud, men Toronto-vækkelsen var på sit højeste i tolv et halvt år, og den lever stadig, fik jeg konstateret. Mange af de ledere, der var der dengang, er der stadigvæk, og man mærker stadig Helligåndens tilstedeværelse, siger Anders.
Blandt talerne til jubilæet var pastor Andrew Brunson, der sad fængslet i Tyrkiet i to år, men sidste år blev sat fri (og senere bad for USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus).

Også Heidi Baker og Bill Johnson var der. De oplevede begge en åndelig vækkelse i Toronto i 90’erne. Bill Johnson blev seniorpastor i den kendte Bethel Church i Californien, hvor ånden fra Toronto stadig lever.

Heidi Baker kom i 1996 syg, træt og desillusioneret til Toronto. Hun blev mirakuløst helbredt og fik fornyet åndelig styrke til sit missionsarbejde i Mozambique, hvor hun og ægtemanden Rolland har plantet mere end 11.000 menigheder og hjulpet tusindvis af forældreløse børn.

Toronto-vækkelsen fik en enorm indflydelse i tusindvis af personer og kirker. Allerede i 1995 kunne Charisma Magazine rapportere om, at 7.000 kirker i Nordamerika og 4.000 kirker i England var blevet påvirket af den nye vækkelse, bl.a. dem var Holy Trinity Brompton, hvor Alpha-kurserne blev skabt.

Den danske skepsis

Udfordringen arrangerede rejser til Toronto, da vækkelsen brød ud og var på sit højeste. Mange fik en fornyelse – direkte eller indirekte, når rejsedeltagerne vendte hjem. Men Anders mener, vi kunne have fået meget mere gavn af fornyelsen:

– De kristne i Danmark omfavnede ikke den vækkelse, som Gud sendte. De var ligeglade, og nogle tog endda afstand.

Nogle mente, at det var dæmonisk, dét der foregik, andre kritiserede bevægelsen for at føre til splittelse, for når folk kom hjem fra Toronto og var fyr og flamme, var alle i menigheden ikke parate denne fornyelse.

– Jeg har selv oplevet Helligåndens kraft i Toronto, og jeg vil ikke spilde mit liv på kritikken. Jeg har set, hvad der sker med mennesker, når de møder Helligånden, og jeg synes, at vi skal lade Gud få lov til at gøre arbejdet. Mange kristne vil gerne være i kontrol, men jeg vil gerne, at vi lægger kontrollen over til Helligånden, siger Anders.

Han tilføjer, at Toronto-vækkelsen gjorde ham ”enormt tolerant”, også overfor mennesker, der stikker lidt ud.

– Når Helligånden kommer, må vi ikke være kræsne og afvise det, Gud gør, fordi det ikke ligner det gamle. For Gud gør altid noget nyt i en vækkelse.

– Fokus ved jubilæet var heller ikke fortiden, men nutiden og fremtiden, og hvad Helligånden gør ved mennesker i dag, siger Anders, der selv har været i Colombia, i Bethel Californien og i Morning Star i North Carolina og oplevet de samme manifestationer ske i dag. Og flere hundrede bliver frelst og helbredt.

Og hans egen menighed i Aars er nu større og stærkere end nogensinde.