Udenrigsminister lover støtte til forfulgte kristne i FN-råd

FNs Menneskerettighedsråd misbruges idag til at forsvare diktaturer og angribe Israel.

Danmark står nu for tur til at være medlem af FNs Menneskerettighedsråd. Og udenrigsminister Anders Samuelsen lover nu i et svar til Kristeligt Dagblad, at han vil arbejde for de forfulgte kristne.

Sagen er nemlig, at FNs Menneskerettighedsråd – trods det smukke navn – i dag bruges som en politisk organisation. Rådet angriber især Israel, mens forfølgelsen af kristne aldrig har været på rådets dagsorden, siden det blev oprettet i 2006.

På rådets møde i denne uge er der afsat en hel dag til at diskutere resolutioner rettet imod Israel, mens alle verdens andre menneskerettighedsproblemer skal klares på en anden dag.
Siden oprettelsen har mere end halvdelen af resolutionerne handlet om fordømmelse af Israel, mens der ikke er vedtaget én eneste resolution imod lande som Pakistan og Somalia.

En kernesag for os

Men Danmarks udenrigsminister skriver til avisen, at:

”Kampen imod forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter er en kernesag for regeringen. Derfor er det også noget, Danmark kommer til at have fokus på i menneskerettighedsrådet.”

Han vil dog ikke sige, hvordan Danmark vil påvirke situationen. Men han vil sammen med EU arbejde for, at Israel ikke får negativ særbehandling.

Rådet misbruges

Det er da også tiltrængt, for ifølge den uafhængige menneskerettigheds-organisation Human Watch, misbruges FNs råd politisk.

”Menneskerettighedsrådet arbejder modsat af, hvordan det var tiltænkt. Man beskytter krænkeme. Når forfulgte kristne ikke har været på dagsordenen, skyldes det, at disse forbrydelser sker i muslimske lande. De har ingen interesse i at tage spørgsmålet op, og krænkerne optager mere end halvdelen af sæderne i rådet,” siger Human Watch direktør Hillel Neuer til KD.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han håber, at Danmark, trods sin ringe størrelse, kan blive en ”moralsk supermagt”.

USA har forladt rådet

Præsident Trump trak sidste år USA ud af rådet, især på grund af den politiske forskelsbehandling af Israel.

Menneskerettighedsrådet (forkortet UNHRC) består af 47 af FNs medlemsstater, som udpeges for 3 år ad gangen. Der er 13 afrikanske lande, 13 fra Asien, 6 fra Østeuropa, 8 fra Latinamerika og Cariben, men kun 6 fra Vesteuropa og Australien.


Artiklen fortsætter efter annoncen: