Jesus kommer med shalom

Vi har lige fejret påske: forsoning, opstandelse, liv og håb. Men den allerførste Påskedag var der ikke fest: Disciplene var rædselsslagne og gemte sig af frygt for de jødiske ledere, der muligvis én gang for alle ville sætte en stopper for den farlige bevægelse, som Jesus fra Nazaret havde skabt.

Jesus-bevægelsen var farlig for datidens jødiske ledere, fordi Jesus havde afsløret deres hykleri som nogle, der hellere ville beholde magten over folket end bøje sig for sandheden om, at Jesus var Guds Messias. Derfor gemte disciplene sig: Af frygt for at blive forfulgt og slået ihjel – og det var en reel frygt!

Bag lukkede døre

Frygten og faren drev ikke bare over. Disciplene mødtes en uge efter påske og sad igen bag lukkede døre. Jeg er så glad for, at den her realistiske beretning om de bange disciple er med i Bibelen. Kristne er ikke supermennesker, hvis frygt, bekymringer og sorg forsvinder som dug for solen, når vi bare tror på Jesus.

At sidde bag lukkede døre kan opleves på mange måder. Nogle af os har mødt eller kender mennesker, der er flygtet til Danmark for at redde deres liv. Nogle sidder måske netop nu knuget af sorg og tab efter at have mistet et nært familiemedlem – ved død, skilsmisse, sygdom eller uforsonlig vrede. Andre føler sig spærret inde af tvivl, arbejdsløshed, stress eller ensomhed. Andre igen kan føle sig lukket inde med deres kristne synspunkter, fordi det er politisk ukorrekt at sige, hvad Bibelen lærer os om det gode menneskeliv.

Fred er shalom

Det fantastiske er, at Jesus kom til disciplene, mens dørene var lukkede! Han kom til dem lige der, hvor de var – midt i deres frygt, tvivl, smerte, tab og usikkerhed. Jesus bildte dem ikke ind, at der ikke var farligt uden for dørene. Han pressede dem ikke til at gå ud og lade, som om alt var i orden. I stedet kom han til dem og sagde det livgivende: “Fred være med jer!” – endda hele tre gange.

Når Jesus siger “fred”, er det en oversættelse af det hebraiske “shalom”. Det beskriver helhed, harmoni, tilgivelse, glæde og alt godt. Jesus er den eneste, der med rette kan komme med den hilsen, fordi han selv giver det, han siger. Det viser også tilbage til englenes sang for hyrderne på marken julenat: “Fred til mennesker med Guds velbehag!” (Luk 2,14). Fordi frelseren var blevet født, er der nu mulighed for at blive forsonet med Gud og komme i shalom-forhold til ham.

Nåde og fred

Paulus begynder mange af sine breve med hilsenen: “Nåde og fred fra Gud.” Nåde og fred hører sammen, fordi Guds nåde giver os den fred med Gud, der gælder og bærer midt i vores angst, usikkerhed, sorg og ensomhed – eller hvad vi end føler.

I Paulus’ brev til filipperne skriver han om “Guds fred, som overgår al forstand” (Fil 4,7). Det er ikke nødvendigvis en fred, vi kan føle. Men til gengæld en tilstand, vi kan være i – midt i vores liv, som det nu engang er. Og det peger frem på den tilstand af shalom, som findes på Den nye Jord.

Tro på det usynlige

Disciplen Thomas var ikke med i fællesskabet, da Jesus besøgte disciplene første gang. Han kunne ikke tro på det, de andre fortalte ham. Jesus kommer til ham og giver præcis det, Thomas har ønsket sig: Han får lov at stikke sin finger i naglemærkerne og hånden i spydstikket på Jesus’ side.

Vi har ikke mulighed for at gøre som Thomas. Men Johannes forklarer, at vi har en anden mulighed: At læse Bibelen, så vi kan tro, at Jesus er Kristus, Guds søn. Og når vi tror på ham, har vi liv – for altid i fællesskab med Gud.

Et andet sted i Johannesevangeliet siger Jesus, at troen sidder i benene: “Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” (Joh 6,37).

Tror du det?

Søndagens tekst: Joh. 20, 19-31

Jesus viser sig første gang for disciplene

19 Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. »Fred være med jer!« sagde han. 20 Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren. 21 Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.« 22 Derefter åndede han på dem og fortsatte: »Modtag Helligånden! 23 Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.«

24 En af disciplene ved navn Thomas, også kaldet »Tvillingen«, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25 De andre disciple fortalte ham bagefter: »Vi har set Herren!« Men han svarede: »Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!« 26 Den følgende søndag var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!« 27 Så vendte han sig til Thomas: »Kom her med din finger,« sagde han. »Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!« 28 »Min Herre og min Gud!« udbrød Thomas. 29 »Nu tror du, fordi du har set mig,« sagde Jesus. »Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.«

30 Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31 Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.