Ebbe og flod er det normale kristne liv

(Læsetid: 4 minutter)
Den omtalte bog, The Grace Outpouring, er nu udkommet på norsk, hvor den hedder ”Strømme av nåde”. Den anmeldes i denne uge.

På side 15 har jeg anmeldt en ny bog, som på engelsk hedder ”The Grace Outpouring” – nådes-udgydelsen. Den handler om et kristent retrætested i Wales, hvor de på en særlig mærkbar måde oplever Guds nærvær.

Det er jo altid fantastisk, når det sker, og det er meget opmuntrende at læse om. Og mange af os har sikkert lyst til at valfarte til dette sted for at få del i dette nærvær. For det er naturligt at længes efter mere i vores kirker og vores personlige åndelige liv.

Og heldigvis er der også mange af os, der oplever store ting med Gud i Danmark. For Gud er alle vegne. Og vi kan alle finde ham, hvis vi søger – og hvis vi banker på.

Men ind i mellem er der nedture og ørken-perioder.

Det normale kristenliv – med ebbe og flod

Roy Godwin fra retrætestedet Ffald-y-Brenin skriver:

”Det er fristende at tænke, når du læser disse helligånds-historier, at vi lever i en tilstand af evig spænding. Men i praksis er der både plads til det verdslige og det overnaturlige. Det er ikke en stabil linje. Det er ikke engang en stigning. Helligånden er mere som en bølge, der har ebbe og flod, og den er altid i bevægelse, enten ebber den ud eller den stiger.”

Og Roy fortæller ærligt, at selv om de oplever så fantastiske ting, så bekymrer han sig i ebbe-tider, hvor der er færre vidnesbyrd, og hvor Helligåndens kraftige nærvær føles at fordufte.

”Åh Gud, ransag mit hjerte og mine tanker! Har jeg fornærmet dig Herre? Er der en skjult synd, Herre? Vil du tage din favør fra mig?” – Ja, måske kender du det også?

Selv om vi ind i mellem oplever Guds stærke nærvær med bønnesvar, profetiske ord og helbredelser, så er der også perioder, hvor vi kan tænke, at Gud vist har forladt os…

Men det er et tegn på, at Helligånden er i os. Og det er ofte i ebbe-tider, at vi testes og styrkes, så vi kan bevare en god karrakter og et rent hjerte, når floden igen bruser.

Vær ikke tilfreds med stilstand

Men det er vigtigt ikke at være tilfreds med ebbe og stilstand. Det er næppe Guds vilje, at vi skal nøjes med en overfladisk kirkelighed eller en tom religiøsitet, der måske giver os nogle smukke følelser, men slet ikke det liv, som Jesus lover.

Gud har så meget mere til os. Han vil give os ”liv i overflod”.

Hvordan får vi så det liv og den overflod?

Vi må selv lukke op og række ud efter mere. Jesus står ganske vist uden for døren og banker på – men vi må selv lukke op.

Gud elsker os og ønsker helt sikkert at give os alt godt, ja, men vi må selv følge ham i den retning, han leder os.

Rent praktisk skal vi afsætte tid til at være sammen med Gud i bøn. Om det så kun er et kvarter om morgenen eller aftenen.

Jesus anbefalede os bøn og faste. Ikke som et religiøst ritual, men som en indre genopladning og for at overvinde de ”fæstningsværker” som djævelen bygger op.

Nogle tager på retræte eller på pilgrimsvandring, men der er ingen garanti for, at det fører til noget som helst. Også det kan bare være tom religiøsitet. Det er din indstilling, det handler om.

Troen kommer af det, som høres. Så måske skal vi tage til et møde i en anden kristen sammenhæng og høre noget andet end det, vi kender så godt fra vores egne cirkler. Vi må tage nye skridt i tro, hvis vi ønsker mere fra Gud. Ellers bliver vi i ebbe og stilstand.

Floden kommer ved tro.

Læs også