Et mærkeligt valg

Har du lagt mærke til, at denne valgkamp er anderledes? Der er bevægelse i vælgerskaren. De etablerede partier er rystede af de nye partier, og KristenDemokraterne har pludselig fået overraskende medvind. Hvad sker der?

Netop som vi alle troede, at det var allersidste udkald for KD, og at kampen var så håbløs, at kun blåøjede idealister (som mig selv) ville stille op, skete der noget helt overraskende.

Formand Grenov blev igen utilpas under den første tv-debat og måtte i hast afløses.

Næstformand Isabella kom ind og overraskede alle med sin ungdommelige stil, så selv garvede modstandere og journalister roste hende.

Mange tror nok, at KDs fremgang blot skyldes et ungt ansigt, og at Isabella har ”solgt ud af arvesølvet” ved at glide af på de kontroversielle etiske spørgsmål.

Men længe før dette var der begyndt at ske noget i Vestjylland. Det begyndte med, at den kristne politiker Christian Andersen blev bagtalt og snydt for borgmesterposten, fordi han var kristen og stod fast på sine holdninger. Men dette nederlag gav i stedet eksplosiv energi til den næste kamp.

Aldrig har KD’erne i Vestjylland været så besluttede på at vinde et kredsmandat, så deres Christian kunne komme i folketinget, selv om partiet ikke skulle komme over den forkætrede spærregrænse, der de sidste fire valg har holdt KD udenfor indflydelse.

Mens dette skrives er KD i flere målinger kommet over spærregrænsen og har de bedste tal i 16 år. Hvad sker der?

Det handler ikke kun om, hvor vidt KDs kandidater og andre kristne i andre partier klarer sig bedre end normalt. Der er noget mere på spil – noget overnaturligt, fornemmer jeg.

Er dette mon svar på de indtrængende bønner, som fortvivlede kristne har bedt de sidste år?

Rystet over, at den tidligere regering pressede en ordning med kirkelig vielse af homofile ned over folkekirken og udvidede en række andre love m.m., som også strider imod kristen moral.

Fx at man ned til 8 års alderen kan skifte køn på internettet; at man kan blive lynhurtigt skilt på internettet uden hensyn til børnene; at man kan fremstille børn med anonyme sæddonorer og rugemødre for betaling, uden at børnene kender deres rigtige far og mor, osv. Og medierne følger op med endeløs propaganda i samme retning.

Befolkningen – og kirken – har måttet affinde sig med de moralske skred, der er sket. Folk er blevet skræmt af de højtråbende meningsmagere, så de ikke tør sige, hvad de virkelig mener.

Men kampen for en kulturel og åndelig fornyelse af det danske folk må først og fremmest udkæmpes i bøn. Som kristne tror vi på, at der er en åndelig overbygning på den synlige virkelighed. Og i bøn kan vi derfor ændre forbandelse til velsignelse.

Bliv ved med at bede for ”alt, hvad du har kært”. Bøn virker.
Hør, hvad Zephanias (3,16-17) profeterede efter at have fortalt om, hvordan Gud selv ville gå i krig mod sit folks fjender:

»Frygt ikke. Opgiv ikke modet. Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene.«