Vælgermøde i Odense-kirke

Frikirkerne i Odense inviterer til vælgermøde den 26. maj om ”Et menneskesyn i forandring?”

Folketingsmedlemmerne Trine Bramsen (S), Rasmus Helveg (RV), Jane Heitmann (V) og byrådsmedlem i Odense Kommune Kristian Guldfeldt (C) er fire af de politikere, som skal diskutere kønsidentitet, klima og hvorvidt Danmark er et kristent land i Jacobskirken i Odense. Fotos: Steen Brogaard.

Har man kun værdi for samfundet, hvis man er i stand til at bidrage med noget? Skal dem, som ikke er i stand til at bidrage, mødes med foragt? Er det den type samfund, vi ønsker os? Er vi på vej til at udvikle et koldt menneskesyn? Sådan lyder spørgsmålene til fem folketingskandidater, der skal diskutere emnet ved et vælgermøde i Jacobskirken, Odense.

”Mennesket opfattes ikke som noget, der har værdi i sig selv. Mennesket opfattes som en funktion af det, som det er i stand til at udøve på arbejdsmarkedet … og dem, som har det svært, ser vi på som snyltere og med foragt.”

Ordene er Jørn Henrik Pedersens, professor i Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet.

Er vi på vej til at udvikle et koldt menneskesyn? Er det den type samfund, vi ønsker os?
Sådan lyder spørgsmålet til fem folketingskandidater, der skal diskutere emnet ved et vælgermøde i Jacobskirken den 26. Maj.

90 sekunder på ølkassen

Debatten kommer til at berøre emner som kønsidentitet, klima og Danmark som et kristent land – herunder politikernes holdning til, at skoler og børnehaver tager til julegudstjenester i den lokale folkekirke.

Debatformen brydes op tre gange undervejs, hvor de fem politikere efter tur får 90 sekunder på en ølkasse, hvor ordet er frit.

Til vælgermødet har frikirken inviteret Trine Bramsen fra Socialdemokraterne, Rasmus Helveg fra det Radikale Venstre, Alex Arendtsen fra Dansk Folkeparti, Jane Heitmann fra Venstre og endelig Kristian Guldfeldt fra det Konservative Folkeparti.

Vælgermødet finder sted den 26. Maj klokken 12.30 i Jacobskirken, Thorsgade 40 Odense C.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tilmelding er ikke nødvendig, og der er fri entré.