Det eneste vigtige

Jeg husker, at da jeg læste i Bibelen igen på Uni, elskede jeg apostlen Paulus. Han holdt ikke igen, men talte hårdt og havde som regel humoristisk sans. Et afsnit, som slog alle de andre er i Galaterbrevet.

Paulus skrev det brev til de troende i Galatien, som var begyndt at sige, at Jesu offer ikke var nok til at frelse dem, og at de selv måtte gøre noget, for at det skulle virke. Der var en gruppe på Paulus’ tid, der påstod, at man skulle tro på Jesus for at blive frelst – og desuden overholde de jødiske love som omskærelse for at have et perfekt forhold til Gud.

Paulus siger, at galaterne har misforstået det. De var kommet bort fra det rene evangelium. De havde glemt, at det ikke er Jesus plus deres gode gerninger, men Jesus alene. Selv på Bibelens tid forlod kristne hurtigt det rene evangelium. Vi ønsker så meget at bidrage til vores egen frelse, at vi bliver beruset af reglerne. Hverken Jesus eller Paulus tillader det dog. Jesus kendte vores tendens til at lægge vægt på ydre opførsel, men evangeliet drejer sig om forvandling ved tro i hjertet.

Jeg tror, at jo mere kristne er fokuseret på ydre opførsel, jo større mulighed er der for, at de prøver at kompensere for, hvad de mangler i hjertet. Når vi ikke har den virkelig forvandlende kraft fra Jesus i hjertet, prøver vi at efterleve en række ydre ting, så andre kan se på os og identificere os som kristne. Vi mennesker foretrækker til enhver tid det håndgribelige frem for det uhåndgribelige. Vi foretrækker det menneskelige frem for Ånden, loven frem for hjertet.

Apostlen Paulus svarer galaterne ved, vers for vers, at vise, at vi modtager Jesu Ånd ved tro som en gave, så hvorfor skulle vi forestille os, vi kunne fortjene eller arbejde for at beholde den? Det bliver rigtig godt hen imod afslutningen, hvor Paulus ikke længere holder sig tilbage, men viser sin frustration: ”Kære venner, hvis jeg stadig forkyndte, at man skulle omskæres for at blive accepteret af Gud, så ville jøderne straks holde op med at forfølge mig. Så behøvede jeg heller ikke at forkynde det budskab om korset, der er dem så meget imod. Gid de, der forvirrer jer med deres snak om omskærelse, ville lemlæste sig selv.”

Fik du fat i det? Paulus ønskede at de ville “lemlæste” sig selv, eller sagt lige ud, ”kastrere” sig selv. Av! Hvis apostlen Paulus levede i dag, ville det ikke overraske mig, om han blev smidt ud af et par kirker for at bruge sådanne ord.

Jeg ved godt, at omskærelse ikke er et aktuelt åndeligt spørgsmål for os i dag. Men vi er ikke så anderledes end de kristne i det første århundrede. I dag fremhæver nogle kirker dåben som det vigtige, nogle kirker hænger sig i påklædning,og for nogle kirker er det væsentligt, om man er lutheraner eller reformert.

Men Paulus siger, det er af nåde alene, ved tro alene, Jesus alene. Sådan!