”Gud forstår ikke bønner på dit sprog”

Sådan sagde en afrikansk præst til en ældre kvinde, der bad på stammesproget sabaot. Men for over 30 år siden rejste Iver Larsen til Kenya for at opfinde et skriftsprog til sabaot. I dag har stammen en hel bibel på deres eget hjertesprog.

(Læsetid: 7 minutter)

Man må tage hatten af for denne mands bedrift, og det er der da også mange, der har gjort. For eksempel blev Iver Larsen kåret til Årets Teolog i 2013, selvom han ikke formelt er uddannet teolog, men derimod cand. scient. i matematik, fysik og datalogi plus MA i lingvistik.

Men at oversætte Bibelen er både et sprogligt og et teologisk arbejde.

– Da hele Bibelen i 2012 udkom på det afrikanske sprog sabaot, var det 31 år siden, jeg begyndte at studere sproget.

– I 10 år boede jeg og min familie på Mount Elgon, hvor sabaot-folket bor. I 1991 flyttede vi til Nairobi, da jeg skulle være konsulent for andre sprog også. Nye kræfter overtog derfor sabaot-projektet, men jeg fortsatte som konsulent og var med, indtil hele Bibelen var færdig, fortæller Iver Larsen.

I 2007 færdiggjorde han og hustruen Alice desuden en gennemgribende revision af Bibelen på Hverdagsdansk.

Fik kaldet i 1971

Det var i 1971, Iver Larsen fik sit kald til at være sprogforsker og bibeloversætter.
– Jeg er ellers en type, der bestemt ikke skulle være præst eller missionær, fordi jeg er så indadvendt, siger bibeloversætteren.

Men Gud, som har det med at møde os der, hvor vi er, som vi er, havde andre planer.

– Jeg er opvokset i en folkekirkefamilie og blev først personlig kristen i universitetsårene.

Dengang var jeg med i et kristent fællesskab, der hed Navigatørerne, i Aarhus, men det var især gennem forskellige bøger, som jeg læste, at jeg oplevede, Gud talte til mig.

– Da jeg i den periode havde læst en interessant bog, der skulle begrunde opstandelsen, nåede jeg til et punkt, hvor jeg ikke kunne komme længere ad forstandens vej. Derfor gav jeg op og bad til Gud: ”Hvis du virkelig er der, må du vise dig for mig”, og umiddelbart efter den bøn oplevede jeg en fred som aldrig før.

– Lidt efter bankede det på døren til mit kollegieværelse. Det var en tigger, som var sluppet ind på kollegiet, og jeg gav ham en lille smule. Tidligere ville jeg have betragtet det som en god gerning. Men nu var det anderledes, fortæller Iver Larsen.

Tidligere tænkte han også: ”Man kan aldrig vide, om man er frelst, for hvornår er man god nok?” Men efter den personlige og stærke oplevelse af Guds fred tænkte han anderledes:

– Jeg fik en stærk overbevisning om Guds accept på grund af, hvad Jesus allerede havde gjort, uafhængigt af min egen godhed. Nu forstod jeg som aldrig før, at gode gerninger ikke fører til frelse, men frelse fører til gode gerninger.

Hans talenter efterlystes

På det tidspunkt læste Iver Larsen matematik – med datalogi som speciale, et helt nyt fag, som dengang kun var en lille underafdeling af matematikstudiet.

Et stykke tid efter hans smukke fredsoplevelse sendte Wycliffe Bibeloversættere fra USA et brev til nogle af deres danske kontakter – hvori de forhørte sig om muligheden for, at der kunne holdes et møde med to missionærer på gennemrejse fra Tyskland til Norge.

Det brev var i høj grad med til at forme hans fremtid:

– Navigatørerne kom til at arrangere det møde, som fandt sted i oktober 1971 på Aarhus Universitet. På mødet sagde en af missionærerne:

– ”Gud kan bruge mange forskellige slags mennesker inden for Wycliffe Bibeloversættere. Men lige nu har vi brug for en matematiker med kendskab til datamaskiner”.

Det rokkede ved mine planer om at blive gymnasielærer. Som navigatør havde jeg lært mange bibelvers udenad, og et af dem var Esajas 55,8-9, som fortæller, at Herrens planer er større og højere end vores. Men var Guds planer virkelig så anderledes end mine egne? Hvordan kunne jeg få klarhed over fremtiden?

Efter mødet og alene på sit værelse bad Iver Larsen til Gud:

”Hvis det er dine planer, så må du bekræfte det med et ord fra Bibelen inden 14 dage”.
Den næste dag havde han en oplevelse, der overbeviste ham:

– Jeg boede dengang højt oppe i en etageejendom i Aarhus – med udsigt over Botanisk Have. Da jeg under min morgenandagt kiggede ud på himlen, så jeg nogle skyer, der fløj over himlen med usædvanlig høj fart. Og da jeg derefter fortsatte min morgenandagt, faldt mit blik på Esajas 60,8-9: ”Hvem flyver mon der som skyer?… Det er skibe, som kommer med hast … for at bringe dine sønner fra det fjerne”. Da forstod jeg, at Guds Ånd talte til mig i et samspil mellem naturen og Bibelen. Det var Guds svar på min bøn, fortæller Iver Larsen.

Senere fik han flere bekræftelser på, at det ikke var tilfældigheder, men Guds ledelse.

– ”Det er i orden. Min fremtid ligger i det fremmede”, tænkte jeg. Så skrev jeg til den missionær, der havde talt ved mødet, og det resulterede i, at jeg den følgende sommer deltog i det første sprogvidenskabelige kursus i England, forklarer Iver Larsen.

Gud kan tale gennem naturen, Bibelen og tilsyneladende ”tilfældigheder”, pointerer Iver Larsen, som her ses sammen med hustruen Alice. De har samarbejdet om bibeloversættelser.
Udsendt af Wycliffe

I dag bor han i Galten i Østjylland – sammen med hustruen Alice, der er uddannet lærer. De mødte hinanden via det engelske sprogvidenskabelige kursus, da Alice senere også ville tage det, og derfor søgte information hos ham, der havde gennemgået det.

Parret har fire voksne børn og syv børnebørn. De blev gift i 1975 og rejste i 1977 til Cameroun på et introduktionskursus til livet på landet i Afrika og tilbragte derefter en kort tid i Etiopien, inden de endte på Mount Elgon i Kenya. De var udsendt som missionærer af Apostolsk Kirke i samarbejde med Wycliffe Bibeloversættere.

Behovet for en bibeloversættelse var forinden blevet anerkendt, da sabaot-præsten Sammy Ndiwa opsøgte Bibelselskabet i Nairobi. Her i Kenyas hovedstad fortalte præsten fortvivlet om en ældre kvinde, der havde bedt højt på deres modersmål under en gudstjeneste – og var blevet irettesat af en præst fra en anden stamme med ordene: ”Gud forstår ikke bønner på dit sprog”.

– Derfor ville Sammy Ndiwa gerne have Biblen oversat til de dengang ca. 80.000 sabaot-bjergboere, der ikke havde noget skriftsprog og måtte klare sig med Bibelen på swahili, forklarer Iver Larsen.

Sabaot er et sprog, der kun tales i nogle mindre områder i Kenya og Uganda, og Iver har arbejdet tæt sammen med lokale kirker for at løse opgaven. Først måtte han sammen med den lokale sprogkomite udarbejde et skriftsprog for dette nilotiske sprog.

Afrikansk kultur

Livet i Afrika har budt på mange oplevelser og udfordringer.

– Når et menneske kommer til personlig tro, kan det resultere i en øjeblikkelig forandring af vedkommende. Men det tager lang tid for kristendommen at gennemsyre og forandre en hel kultur. Der er stadig megen korruption – også i de nu overvejende ”kristne” lande som Kenya og Uganda.

– I Danmark var jeg vant til at møde fremmede med tillid, medmindre de viste, at de ikke levede op til den tillid. I den traditionelle kultur blandt sabaot-folket må man endelig ikke ødelægge et godt forhold til sine medmennesker, også selv om man skal gå på kompromis med sandheden for at opnå det.

– Tilliden i vores samfund er et resultat af kristen indflydelse, og den mindskes i takt med, at den kristne indflydelse mindskes, mener Iver Larsen, der er født i 1947.

Hvad er forskellen på at være troende i DK og i Kenya?

– I Afrika ved alle, at Gud har skabt verden. Herhjemme tror de fleste noget andet. I Afrika er livet hårdt, og det bevirker, at man har lettere ved at søge hjælp hos Gud, tilføjer bibeloversætteren.

Læs også