Jeg oplever, at jeg støder mod en mur

(Læsetid: 6 minutter)
Jesus var i mine tanker morgen, middag og aften. Ja endda om natten. Jeg længtes efter at få mere af hans kraft. Men jeg oplevede det, som om jeg stødte mod en mur.

Kære Orla Lindskov
Jeg vil gerne begynde mit brev med et sted fra Bibelen. Det er vers fra 2. Korintherbrevs 5. kapitel. Det er versene 6, 7 og 8, Her står der:

”Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet! – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.”

Hvorfor begynder jeg nu med disse vers?

Jo, det gør jeg, fordi jeg lider under, at det er sådan, at jeg ikke kan få noget mere at se af Gud og af Guds herlighed og helbredende kraft.

Jeg er ny i kristendommen, og fra starten af kunne jeg ikke få nok af Gud og af Jesus. Jesus var i mine tanker morgen, middag og aften. Ja endda om natten. Jeg længtes efter at få mere af hans kraft. Men jeg oplevede det, som om jeg stødte mod en mur.

Jeg ønskede som sagt at se mere af Guds herlighed og kraft. Jeg ønskede at se Jesus og vide, at jeg var helt tæt på ham. Ellers ville jeg komme i tvivl, om jeg var en god og inderlig nok som kristen.

Vers 6 starter med: – ”Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet!”

De ord har jeg det svært med. Jeg er lige nu ikke ved godt mod. Jeg oplever afstand til Jesus.

Hvordan ved jeg, at mit kristenliv er inderligt nok. Jeg har netop fået konstateret fibromyalgi og for højt blodtryk?

Jeg troede, mit liv ville blive anderledes, når jeg tog imod Jesus. Jeg er nok lidt skuffet, ærligt talt.

På de første møder, hvor jeg tog imod Jesus, lød det meget i retning af, at mit liv skulle forvandles fra herlighed til herlighed ved Helligåndens kraft. Men mit liv ligner stadig mine ikke-kristne venners liv til forveksling.

Hvis det at være kristen har at gøre med: – Fra herlighed til herlighed, så må jeg sige, at Gud er sparsom over for mig. Når jeg bliver rigtigt ked af det, strejfes jeg af tanken om at gå tilbage til før. Men jeg gør det alligevel ikke. Så du må godt slappe af, Orla Lindskov.

Jeg vil adlyde Gud og gå troens vej. Men på mange måder var mit liv også spændende, før jeg blev en kristen.

Hilsen fra
En kvinde, som længes efter mere af Gud

SVAR:

Gud ønsker vores tillid – også i svære tider

Selv når livet er svært, ønsker Gud, at vi skal være tillidsfulde og lægge vores barnehånd i hans hånd og bliver stille der.

Kære kvinde
Den længsel, du oplever, kender sikkert de fleste kristne. Længslen efter mere af Gud.

Det synger vi også om i mange sange og salmer. Vi ønsker at se mere af Guds herlighed og kraft.

Du er i hvert fald ikke den eneste, der har den længsel. Jeg tror, at kristne i århundreder har længtes efter at se mere af Guds kraft og herlighed.

Vi skal så passe på, at vores længsel efter mere af Gud og mere af Jesus ikke bliver en anledning for djævelen til at fordømme os og anklage os for ikke at være ”gode nok” som kristne. Det er jo det, du oplever, når du skriver: – ”Ellers ville jeg komme i tvivl om, jeg var god og inderlig nok som kristen.”

Netop sådan en tanke er ikke fra Gud. Den tanke er afsendt af djævelen, for hvem er god og inderlig nok som kristen?

Hvis vi var gode og inderlige nok, havde vi slet ikke brug for Jesu død og forsoning for os på Golgata.

Du tvivler på, om dit kristne liv er inderligt nok, og det kobler du så også sammen med, at du har fået to sygdoms-diagnoser. Men inderligheden i dit kristne liv hænger ikke sammen med, om du er sund og rask, eller om du har op til flere sygdomme.

Det var netop sådan noget som sygdom og anden modgang, de kristne blev drillet med af dem, der valgte at leve uden Gud. De sagde, og det gør de stadig:

”Hvorfor ser I så lidt til jeres Gud?” – ” Betragt dog verden som den er. Se på jeres eget liv. Går det måske bedre med jeres liv end med vores? – Bliver I måske skånet for sygdom og lidelse og for alt det, som er svært?
I taler jo store ord om jeres Gud og om alt, hvad han kan. Men i det virkelige liv ser I jo så lidt til ham, og til alt det, I siger, han kan.”

Som kristne bliver vi ikke skånet for det svære i livet. Heller ikke for sygdom. Vi er alle i kødets og dødens verden. I syndefaldets verden.

Men kan du forestille dig den følelse af lykke, det er, når et barn, der er frygtelig angst i mørke eller i tordenvejr, putter sin hånd i sin fars hånd og derved bliver rolig og trøstet?

Mørket er ikke borte, og tordenen buldrer endnu. Men faderen er der, og da er alt anderledes.

Barnet har tillid til sin far.

Sådan ønsker Gud vores tillid. Derfor tillader han, at vi kommer ud i forhold, hvor det er mørkt, og hvor det lyner og tordner.

Når det sker, ønsker han, at vi skal være tillidsfulde og lægge vores barnehånd i hans hånd og bliver stille der.

Det hele gik galt ved Syndefaldet. De to første mennesker slap tilliden til Gud. De tvivlede på Gud og på Guds ord.

Bønhørelse, helbredelse, oplevelse af Guds herlighed sker først, når vi i tillid til ham bliver stille.

Når vi stoler på ham og på hans ord. Når vi har tillid til ham uden først at ville se.

Nogle vil gå den omvendte vej: – De vil først have underet og så skal de nok tro, siger de.

Men hos Gud er det lige omvendt: – Først skal man ind i tillid til ham, ind i tillid til hans ord, så begynder underne at ske.

Hvor er det godt, du vælger ikke at gå tilbage til dit gamle liv.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

OPLEVELSER:

Kære Orla Lindskov
Tak for din forbøn for mig i Valby og den tilsendte salvedug.

Du bad for mine øjne, og jeg vil med glæde meddele dig, at mit glidende tab af syn er stoppet.

Desuden har jeg genvundet en del af det allerede tabte syn.
Kærlig hilsen
En taknemmelig

Læs også