Kvinder vælger at være som ’får blandt ulve’
En stærk undergrunds-bevægelse af kristne kvinder trodser frygten for det islamistiske regime og medvirker aktivt til, at kirken i Iran vokser eksplosivt.
Dokumentaren ”Sheep Among Wolves II” er en opfølgning på en film fra 2015 om husmenigheder i den muslimske verden.
Filmen er produceret af FAI Studios, som er en del af missionsorganisationen Frontier Alliance International.
– Iranere med muslimsk baggrund leder en stilfærdig masseudvandring fra islam. De bøjer knæ for den jødiske Messias og får kærlighed til det jødiske folk.
Vækkelsen og kirken i Iran ligner ikke noget, man finder i kirken i Vesten, og den ledes overvejende af kvinder, som risikerer alt for Kristi skyld, forklarer FAI og de anonyme kvinder i dokumentaren.