Finsk politiker sigtet for at citere Bibelen under Pride

(Læsetid: 1 minutter)
Päivi Räsänen

Et luthersk medlem af det finske parlament, som kritiserede sin kirkes deltagelse i et LGBT pride-event og citerede Ny Testamente, er blevet politianmeldt.

Ifølge Helsinki Times har det lokale politi åbnet undersøgelser mod to parlamentsmedlemmer, nemlig Päivi Räsänen og Hussein al-Taee, som er Shia-muslim, skriver Christian Post.

Ifølge politiet er begge politikerne anklaget for at have ”agiteret imod en etnisk gruppe”.

I juni havde Päivi Räsänen, der er tidligere formand for Kristendemokraterne, kritiseret den lutherske kirke for dennes deltagelse i Helsinki Pride-paraden. Päivi Räsänen (59) havde citeret Romerberevet 1,26-27 i opslaget.

Den muslimske politiker er anklaget for Facebook-opslag fra 2011 og 2012, men han siger nu, at han fortryder sin tidligere holdning.

Päivi Räsänen fortryder ikke, selv om strafferammen kan være op til to års fængsel. Hun har også tidligere været i søgelyset som fortaler for de traditionelle kristne syn på ægteskab, eutanasi og abort.

Kristendemokraterne har fem pladser i det finske parlament.

Læs også