’Et møde med FAR’

Lederteamet i Danmark består af (fra venstre): Kjersti Dirksen, Sigrun Fryd, Berit Hans Pedersen og Lone Kauczki.

Den 16. november holder Kvinder i Netværk konference i Kolding, hvor temaet er ”Et møde med FAR”.

Alle kvinder er velkomne til konferencen. Der vil være frokost og aftensmad, tale ved Mirjam Lauridsen samt lovsang ledet af Emma Sørensen og hendes team. Der vil også være et særligt møde for de unge og meget mere.

Temaet ”Et møde med FAR” hentyder til Romerbrevet 8,16:
”Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn.”
– Det er vores længsel for konferencen, at vi alle må få nye og dybe erfaringer med, hvem Gud er som vores Far, og at Han vil bringe forvandling i vores liv, fortæller arrangørerne.

Kvinder i Netværk

Kvinder i Netværk er en tværkirkelig bevægelse, der ønsker at formidle vækkelse, frihed og udrustning til kvinder i Danmark.

Gennem deres arrangementer og netværk vil de inspirere den enkelte til helhjertet tilbedelse og efterfølgelse af Jesus Kristus. Det handler om at formidle et åndeligt liv, som forvandler menneskeliv – både lokalt og globalt.

Kvinder i netværk startede i Norge i 1990, som Kvinner i Nettverk. Senere blev netværket oprettet i Danmark med samme formål som Norge.

Initiativtager til Kvinder i Netværks arbejde i Danmark er Sigrun Fryd. Hun kommer oprindeligt fra Bergen i Norge, men er dansk gift.

Bor nu i Randers med mand og fem børn. Familien har været missionærer på Taiwan i 14 år, hvor de arbejdede med menighedsplanting igennem Ungdom med Opgave.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det danske lederteam består af Kjersti Dirksen, Sigrun Fryd, Berit Hans Pedersen og Lone Kauczki.