Eva satte kurs mod et træ med 120 km/t.

– Jeg har fået et rigtig dejligt liv, siger Eva Gram. Men det har hun bestemt ikke altid haft! Faktisk har det været præget af vold, sygdom og selvmord.

– Jeg er opvokset meget hos min mormor og morfar, fordi jeg havde et meget belastet barndomshjem.

På grund af vold i hjemmet kom jeg ned på min mormor og morfars gård mellem Horsens og Juelsminde. Det var jo landbrug, og der var ikke noget, der hed 9-til-4. Man arbejdede altid. Så jeg fik lært at bestille noget!

Eva Gram var den første pige, der tog uddannelsen på teknisk skole som automekaniker i Danmark.

– Derefter havde jeg to fuldtidsjob, indtil jeg var 30 år. Jeg opkøbte nemlig gamle huse, som jeg satte i stand. Det var bl.a. i Hjern stationsby, Assens i Himmeland og Øster Hurup i Thy. Og det skulle der bruges en masse penge til, så jeg havde to job, fortæller Eva.
– Jeg har altid arbejdet og arbejdet og arbejdet…

Ramt af diskusprolapser

Men det hårde arbejde var ikke uden omkostninger:
– I 1999 blev jeg gjort stiv på de tre nederste lændehvirvler, efter at jeg havde fået to voldsomme diskusprolapser. Jeg lå faktisk i sengen i 17 måneder…

Efter genoptræningen kørte Eva tre år senere galt på grund af en hund, som pludselig løb ud foran bilen.

– Det var ved Åmøllem mellem Assens og Hadsund. Jeg ramte hunden med 65 km i timen og mistede herredømmet over bilen, som blev totalskadet.
Det blev jeg på en måde også…

Eva kom nemlig til at sidde i kørestol, og det førte til et psykisk knæk for hende, som havde hele sin identitet i at arbejde. Nu kunne hun næsten intet.

Beskyldt for svindel

I 2015 blev Eva Grams mor meget syg af Alzheimer, og Eva passede hende. Men istedet for tak blev hun nu tiltalt af politiet for svindel til 1.3 mio. kr. – og hun stod til 4 års fængsel.

– Jeg havde ikke brugt en krone på mig selv, men kun på min mor. Men det tog næsten 2½ år, før jeg blev frikendt. Jeg kunne bevise, at jeg ikke havde snydt min mor.

Da jeg overtog min mor, efter at min far havde haft hende, havde hun kun gammelt tøj og en gammel seng osv. Mor skulle ikke ligge på den måde, så jeg købte de ting, hun manglede.

Anklagen gav mig virkelig et knæk, og jeg endte oppe i et sommerhus, hvor jeg knækkede fuldstændig sammen. Jeg var så syg, at jeg ingenting kunne, og jeg kunne ikke være alene, fortæller Eva.

Forsøgte tre selvmord

Hun forsøgte faktisk at begå selvmord tre gange… De to første gange var ved at skære i sig selv. Den tredje gang forsøgte hun bevidst at køre sig ihjel:

– Jeg havde slået airbag’en fra og så ville jeg køre ind i et træ med 120 km i timen.
Men – grøften var skæv, så jeg røg udenom træet. Det tog kun mit sidespejl. Så… der er én, der ikke har villet have mig op…
– Hvad skete der så?
– En murermester havde set, hvad der skete. Han kom løbende hen over marken og holdt beroligende om mig, og sagde, at de havde ringet efter hjælp. Men der var utroligt nok ikke sket noget med mig.

Det er imod al fysik, at der intet skete. Jeg tror, at der er én (Gud) der har prikket til den bil, så den ikke ramte træet.

På psykiatrisk

Det er kun halvandet år siden. Det var oppe ved sommerhuset i Øster Hurup. Bagefter blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling i tre måneder.

Jeg blev heavy medicineret, men jeg er ude af det meste i dag, efter at jeg kom her på Shalom.
Jeg har et rigtig godt liv i dag, siger Eva med et smil.

Munkebo blev til Shalom

Et slidt retrætecenter bestyret af en modig kvinde blev Evas redning. Det er ”Shalom” i Blendstrup ved Gjerlev i Himmerland. Tidligere hed det Munkebo – efter lederen Elin Munk.
Men Elin blev i sin høje alder ramt af sygdom og blev indlagt.

Nu var der ingen til at passe pensionatet, som var meget forsømt, fordi Elin ikke længere kunne overkomme at passe det.

– Hvordan fandt du Shalom?
– Oprindeligt kom jeg her som kredsformand for Dyrenes Beskyttelse, fortæller Eva.
– Jeg kom for at tage mig af kattene, som Elin, den tidligere leder havde rigtig mange af. Det var naboen Inge, der kontaktede Dyrenes Beskyttelse.

I over 50 år havde to kvinder drevet stedet i Blenstrup ved Hadsund. Grethe Munk og Elin Hansen åbnede i 1966 et alderdomshjem med fem ældre beboere. Senere ændrede de hjemmet til pensionat med plads til 15.

Stedet blev også et center for åndelig fornyelse, hvor talere som Michael Harry, Cecil Cousen, Moses Hansen, Anne Lise og Peter Madsen og mange andre karismatiske personligheder har forkyndt og undervist.

Med tro og åbne arme

For seks år siden tog Dorthea Nielsen et stort skridt i tro. Hun overtog ”Munkebo” for at omdanne det til retrætecentret ”Shalom”.

Efter at Dorthea overtog Shalom, gik naboen Inge igen over og spurgte, om ikke Eva kunne få lov at bo her, – selv om hun havde været på psykiatrisk afdeling og stadig stod anklaget for at have svindlet 1,6 mio. kroner fra sin mor og havde forsøgt at tage sit liv tre gange…

Men Dorthea tog imod hende med åbne arme på grund af sin kristne tro. Hun havde for nylig oplevet en personlig fornyelse og følte et kald.

– Dengang troede jeg ikke selv på noget som helst, og jeg var gal på hele verden, indrømmer Eva gerne.
– Det er nu tre år siden. Jeg var her i et halvt år. Så flyttede jeg op i et hus i Hobro, som jeg troede var alletiders. Men det viste sig at tilhøre en narkobaron. Det var ham, der blev taget for at have importeret 1,6 tons hash.

Jeg boede der i et år, men jeg kunne ikke holde ud at være der. Der var for mange usikre ting deroppe. Så jeg flyttede tilbage til Shalom.

Dorthea hjalp mig på benene igen

– Dorthea hjalp mig tilbage på mine ben, og hun har også vist mig vejen til Gud.
– Hvordan var det?
– I starten var jeg lidt skræmt over det og holdt mig meget inde hos mig selv. Dorthea siger, at jeg havde paraderne oppe hele tiden – der var ikke nogen, der skulle komme for tæt på mig.

Men jeg var også rigtig meget knækket. Jeg havde været i et massivt alkoholproblem. Jeg tog også stoffer dengang, men jeg har ikke rørt det siden, bedyrer Eva, som er meget taknemlig for det liv, hun nu har.
– Og du kan bruge dine praktiske evner her…?
– Ja, her er meget, der skal laves. Og Dorthea er i gang hele dagen.

Desuden arbejder jeg lidt som fotograf. Jeg leverer til fire forskellige reklamebureauer, som engang imellem ringer til mig.

Bøn i ambulancen

– Jeg har hørt, at du for nylig måtte på sygehuset…?
– Ja, der var en dag for tre måneder siden, hvor mit hjerte røg op på 239 slag i minuttet. Den aften blev jeg rigtig dårlig. Dorthea ringede efter en ambulance.

Da ambulancefolkene kom, lagde de nok mærke til, at det var et kristent sted. Han spurgte, om vi var kristne? Så måtte jeg jo sige: ”Ja, det er vi.” Så spurgte han, om det kunne gøre mig tryg, hvis vi bad for mig. ”Ja!”, sagde jeg.

Så bad han sammen med mig. Det var simpelthen så stort!
Da vi kom til sygehuset havde jeg det så godt, at jeg blev udskrevet efter en halv time.
Nu er jeg ved at blive udredt for, hvad der er galt med mit hjerte.
Men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal blive rask. Det tror jeg på.