Venstre sidebanner eksempel

Purim – en fest for modet

Purim er jødernes fejring af dronning Ester, som gik i forbøn for sit folk hos den persisiske kong Ahasverus. Jøderne stod til at blive udslettet, på grund af den onde Hamans listige planer. Beretningen kan læses i Esters Bog i Det Gamle Testamente.

Mandag d. 9. marts ved solnedgang begynder jødernes Purimfest, som varer 2 dage. Det er en god anledning til at læse eller genlæse Esters bog, som blev anledning til denne fest. Denne artikel er en lille appetitvækker på de mange spændende ting, man kan finde i bogens detaljer.

Det er ikke en bibelsk højtid på den måde, at den er indstiftet af Gud. Det er Esters onkel, Mordokaj, jødernes leder i Susan i Persien, som i Esters bog fastlægger fejringen af jødernes redning som en årlig højtid jf. Ester 9,23: ”Hvad de havde gjort for første gang, og hvad Mordokaj havde skrevet til dem om, antog jøderne da som en fast skik.”

Purim er derfor et interessant eksempel på en højtid, som er menneskeligt indstiftet, men som er med i Bibelen.

Selve ordet Purim forekommer kun i Esters bog, og refererer til den lodtrækning, som den onde Haman foretog for at finde ud af, hvornår jøderne skulle udryddes. Ved at kaste lod spurgte han guderne om vejledning, men Hamans onde plan faldt i sidste ende tilbage på ham selv.

Som fastelavn

På mange måder minder Purim i ydre udtryk om vores fastelavnsfest.
Ankommer man som turist under Purimfesten, vil man se balloner i ankomsthallen til Ben Gurion Lufthavnen og unge mennesker i Tel Aviv, der er klædt ud i farverige kostumer. Og man spiser også kager, de såkaldt Haman-lommer.

Purim minder i ydre udtryk om vores fastelavnsfest, med udklædning for både børn og voksne.

Fejringen af festen går helt tilbage til Perserriget omkring 400 f.Kr., hvor Esters Bog fortæller historien om de jøder, der boede i perserriget på Nehemias’ tid.
Det skulle vise sig at blive en farlig tid for jøderne.

Udklædningstemaet, som vi kender fra fastelavn, passer i første omgang godt på pigerne, som skulle føres frem for kong Ahasverus, men også på Hamans forstillelse og bedrag.

Esters åbenbaring

Esters bog kaldes på hebraisk ”megilot Ester” eller Esters rulle. Ordet for rulle har selvfølgelig noget at gøre med, at man rullede en bogrulle op. Samtidig har ordet for rulle også en betydning af åbenbaring. Det hebraiske ord for åbenbare er galah afsløre.
Allerede i bogens overskrift bliver det klart, at her er der tale om en særlig bog med en særlig hemmelighed, der bliver åbenbaret.

En af de hemmeligheder, som bliver afsløret i bogen, er Esters jødiske identitet.
Og Ester bliver først i stand til frelse sit folk i det øjeblik, hun fortæller kongen om sin jødiske identitet.

Dermed kan Esters bog også læses som en opfordring til jøder om at komme ud af skabet. Hvis vi ikke gør det, fordi vi frygter for, hvad der sker, vil vi bare give fjenden frit spil.

Esters jødiske/hebraiske navn er Hadassa, der betyder Myrthe. Myrthen har den særlige egenskab, at hvis den brænder, kommer den tilbage med endnu større kraft. Man kan sige, at Ester i bogen udlever den egenskab ved at sætte sit liv på spil og komme ud på den anden side som sit folks frelser.

Gud i kode

Også navnet Ester bærer på en interessant hemmelighed.
Ester, som er hendes persiske navn, tages normalt for at betyde stjerne, som er navnets persiske betydning.

Hvis man imidlertid oversætter navnet som et hebraisk navn, betyder det ”Jeg skjuler mig”.
Netop Esters bog er også helt speciel ved, at man her ikke finder Gud eller Herren direkte omtalt.

Guds navn omtales kun i en særlig kode. Gud skjuler sig i Esters bog, men er til stede i historien mellem linjerne, så at sige.

Den onde Haman

Den onde Haman i Esters bog er ikke bare en hvem som helst. Haman er agagit og efterkommer af kong Agag, som var amalekitternes konge. Amalekitterne forsøgte at slå israelitterne ihjel, lige efter de var kommet ud af Ægypten og var gået igennem Det Røde Hav.

Amalek står derfor som symbolet for Guds folks ærkefjender. Moses siger endog, at ”Herren fører krig mod Amalek slægt efter slægt!” 2. Mos. 17,16.
Hvor end jøderne har været, har der været nogen, som ville udrydde dem; men Guds fjender har også før eller siden måttet sande, at de ikke bare kæmper mod jøderne, med også mod jødernes Gud.

En anden interessant detalje gør sig også gældende med Hamans navn. Det er nemlig også et navn, der staves ligesom ordet HaMin nmh ” mon fra”, som optræder i syndefaldsberetningen, hvor Gud spørger Adam ”Mon fra træet …” 1.Mos. 3,11.

Dermed bliver Haman og Amalek i jødisk tankegang ikke bare et spørgsmål om ydre fjender, men også et spørgsmål om synden og alt det, der vil ødelægge os indefra.

Hvem er Kongen?

Der har været en tradition for at se Ahasverus, Artaxerxes I af Persien som regerede fra 464 til 424 før Kristus, som en slags type på Gud. Iflg. den tolkning viser historien noget om betydningen af forbøn. En ung pige får vendt hele folkets skæbne, fordi hun sætter sit liv på spil og går i forbøn hos den store konge/Gud.

Det er en fin og opbyggelig tolkning, men man må også sige, at der ikke er mange ligheder mellem Gud og kong Ahasverus. Kongen er rig og mægtig, men også kødelig, naiv, overfladisk og let at narre.

Ahasverus’ navneforandring

Men især lille detalje i den hebraiske tekst afslører, at kongen måske snarere end at være en type på Gud er en type på en hedensk hersker, som igennem en klog og ansvarsfuld jøde og hans smukke og modige plejedatter bliver omvendt til at blive en ven af jøderne.

Dermed bliver historien, at du må bede til Gud, men du må også melde dig ind i kampen og søge at påvirke dine politikere.

Ahasverus ændrer i Esters bog navn, som historien udfolder sig, men da navneændringen foregår som en ændring i de hebraiske bogstaver, har oversættere valgt ikke at gøre det synligt hverken i danske eller andre oversættelser, jeg er stødt på.

For kong Ahasverus bliver det en navneforandring, der fortæller om et ændret forhold til det jødiske folk. Man kan måske konkludere, at Esters bog viser, at det nytter ikke at gemme sig, for fjenden er der ude. Du må tage kampen op i tillid til Guds hjælp, og så vil han også vende tingene til det bedste for dem, der elsker ham. Og nogle gange går Guds vej via et venskab med en konge eller præsident, som kan være det redskab, Gud vælger.

Er du interesseret i at gå mere i dybden med beretningen om Ester og Purimfesten, kan du deltage i Hebraisk Café, lørdag d. 7.3. i Apostolsk Kirke, Kgs. Lyngby.

Se mere på siden ”Hebraisk” på Facebook.