Fyldt af Helligånden

Da Inger Porsen i 1984 havde været til sit første Aglow-møde i Herning, hørte hun i bilen på vej hjem en tydelig indre stemme: ”Det vil jeg have i din by.”

– Jeg blev helt forskrækket, for jeg havde slet ikke tænkt det! Bagefter ringede jeg til den danske leder af organisationen og talte med hende i to timer – for at sikre mig, at det var på et solidt, bibelsk grundlag, jeg startede en ny gruppe i Kolding.

– Så samlede jeg hurtigt 10-12 kvinder fra forskellige kristne samfund, og vi begyndte at bede sammen en gang om ugen. Det var et intimt fællesskab i bøn, og det var fantastisk … som himmel på jord. Til det første offentlige møde kom hundrede kvinder.

– Senere kom jeg i tanke om, at jeg havde en brochure liggende på min hylde med en invitation til en Aglow-konference i Tyskland – den brændte på hylden og i mit hjerte, men jeg kom ikke med dengang, fortæller Inger Porsen, som har taget revanche med hensyn til mødedeltagelse lige siden.

Aglow er et fællesskab for kvinder med interesse for tro, venskaber, netværk – og for at høre eller dele personlige beretninger om tro, håb og levet liv – på trods af alverdens udfordringer.

Organisationen startede herhjemme i 1980, og Inger Porsen har siden 2002 været national leder – i øjeblikket for 20 grupper – tidligere 25. Flere nye grupper er i øjeblikket ved at blive etableret rundt om i landet.

– Der var modstand, da jeg i 1986 startede op i Kolding. I begyndelsen mødte jeg åbent raseri, men det var jo fjenden, som rasede imod os, fordi Gud havde noget i gang: Han ville have kvinderne på banen! siger Inger Porsen.

En duft af Gud

Der er i dag over 170 lande med over 21.000 frivillige involveret, oplyser organisationen.
– Aglow startede i USA i 1967 – året hvor Jerusalem blev genforenet. Det tværkirkelige fællesskab af kvinder og for kvinder blev stiftet af fire kristne kvinder.

– Der var kvindeoprør ude i verden på det tidspunkt, hvor Gud havde sine kvinder, som skulle på banen, minder hun om.

De sidste 15 år har der også været mandegrupper. I Danmark er der to.

Normalt holdes den internationale Aglow-konference i USA hvert andet år, men i september 2019 foregik den i Jerusalem.

Efter konferencen havde Inger Porsen en 35-årig guide med rødder fra Ukraine. Hans forældre var emigreret til Israel.

– Guiden fortalte, at han var kommet til tro efter mødet med en blond amerikaner, som havde blå øjne fulde af lys og håb – øjne, som lyset kom ud af … på et tidspunkt, hvor livet var svært for ham. Det lys i dé smukke øjne var alt, han havde længtes efter at møde i sit liv.

Der er skjulte historier om Guds genoprettelse bag mange glade og stærke ansigter i kristne kredse.

– Det var en oplevelse af, ”at en hedning havde noget, som en jøde ville have” – og nu var vi der, i Israel, og vores jødiske guide havde noget, som vi ville have, forklarer hun, og uddyber:

– Vi ville have den bibelske åbenbarings-undervisning som han, som åndsfyldt, messiansk jøde kunne give os i overflod.

Den messianske jøde er en profetisk apostel, som beder mindst to timer hver dag. Hans opfordring til hende og alle kristne var: ”Drop stenen, du har i din hånd.”

– Der står jo i Bibelen, Zak. 8,23: ”Dette siger Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer.”

Og der står jo i NT, at vi som kristne har noget, jøderne vil have”, understreger hun.

Inger Porsen har på sin lange, intense vandring med tro ofte erfaret, at øjne fulde af kærlighed kan være meget mere overbevisende og livgivende end alverdens ord. Og kender også selv til at være fuld af Helligånd.

Hun kommer med et eksempel – skruer tiden tilbage til en ungdomsoplevelse, hun havde, da en veninde skulle hentes på en banegård. Det var i 1980´erne, mens hun var tilknyttet Aglow Kolding:

– Jeg kom lige fra et Aglow-bedemøde, og min veninde, som tidligere havde taget mig med til et karismatisk møde, hvor jeg oplevede at blive fyldt af Helligånd, kom ud fra toget. Da hun satte sig ind i bilen, spurgte hun: ”Hvor har du været? … der er sådan et nærvær af Gud.”

– Min veninde kunne mærke den velduft, der kom fra bedemødet, hvor der var en åben himmel over os, der deltog, siger Inger Porsen, der er født i 1945 i Vendsyssel.

Midt i det svære

Kriser og forandringer må der ofte til for at gøre os modtagelige og lydhøre.
Hendes første møde med Helligånden skete på et tidspunkt, hvor hun var midt i en stor livskrise. Ingers ægtemand havde forladt hende og deres lille datter til fordel for en anden kvinde.

Først seks år senere – efter en intens bønne- og fasteuge, som Inger Porsen følte, Gud orkestrerede, vendte hendes mand tilbage til hende. Indtil da stod livet på personlig og åndelig udvikling.

Guds brudte børn

En del af tiden i den periode, hvor Inger Porsen var alenemor, var hun elev på Apostolsk Højskole i Kolding. Her lærte hun en hel masse om tro og om sig selv – og fik kærlighed til nationerne, som har gavnet hende i Aglow-arbejdet.

-I starten, når jeg deltog i Aglow-møder og hørte kvinder tale i ånden, tænkte jeg: ”Hey, de har bare styr på det hele.” Men nej, det havde de overhovedet ikke. Det kan man ikke altid se. Sådan er det jo stadig, understreger lederen.

Der er skjulte historier om Guds genoprettelse bag mange glade og stærke ansigter i kristne kredse.

…jeg sad sammen med 14-15 danske kvinder i USA – på en Aglow-konference. Der var ikke én, der ikke havde haft krise i deres liv. Men du ved det ikke,
før de lukker munden op om, hvordan Gud har genoprettet dem.

Mobbet

Inger Porsen er vokset op som baptist i et folkekirkeligt område. Det var ikke altid helt let i folkeskolen:

– Mine baptistslægtninge kom fra den tid, hvor man tvangsdøbte baptisternes børn i folkekirken. Det blev man i 1800-tallet, men det har jo heldigvis forandret sig siden.

– Som der står i Gads Religionsleksikon: ”I Danmark er baptismen vokset frem i kølvandet af de gudelige vækkelser, der fremstod i begyndelsen af 1800-tallet, men fremtræder dog først som selvstændig bevægelse i slutningen af 1830’erne i kraft af forbindelse med menigheden i Hamburg. Indtil religionsfriheden med grundloven af 1849 blev baptisterne mødt med retslig forfølgelse, og deres børn blev tvangsdøbt.”

– Jeg var den eneste baptist i min klasse, og de andre elever kunne finde på at sige, at jeg var forkert. Jeg blev sommetider gjort lidt til grin, men det meste prellede af, fortæller hun.

Fyldt med Helligånden Manden i hendes liv er også fra Vendsyssel og også kristen.

– Da vi havde været gift i nogle år, kom verden ind i min tilværelse. Min mand ville skilles og rejste fra mig. Vi kom på det tidspunkt i en baptistkirke, og min veninde, som altid havde kendt ham, skrev et brev til ham: ”Det er lige meget, hvad du har gjort. Hvis du beder om tilgivelse…”

– Og til mig, sagde hun: ”Hvis du skal klare dit liv nu, må du se at blive døbt med Helligånden”. Hun tog mig med til et møde i nogle venners hjem, hvor jeg oplevede et Guds-nærvær. På dette møde var det, som om englene sang, siger Inger Porsen.

Det var engang i 1970´erne, at der blev bedt for, at hun blev fyldt med Helligånden:
– Guds ord blev levende for mig på en ny måde, forklarer hun.

Bad Gud forene familien

Da Inger Porsen kom med i det åndelige kvindefællesskab, hvor hun følte sig set, hørt og støttet, gennemgik hun en proces, der udviklede hende. Men hun savnede sin mand.

– Jeg begyndte at bede om, at Gud ville føre os sammen igen, siger hun.
På et tidspunkt kunne Inger Porsen mærke, at nu havde hun brug for at starte på en frisk. Hun flyttede til Roskilde, hvor hendes søster og svoger havde en lejlighed.

– Jeg tror, Gud vil rense sin menighed.

Her begyndte hun at spørge Gud – og kun Gud – om det med at genforene hendes familie.
Når Inger Porsen tidligere gennem årene havde spurgt kristne mennesker til råds og bedt om forbøn med hensyn til den familiære situation, fik hun mange forskellige modsatrettede – og derfor forvirrende – svar. Det var med til at få hende til at beslutte: ”Jeg må selv gå ind for Guds trone med det her.”

Fordelen ved at gå i lønkammer er, at man ikke så let får blandet andre menneskers personlige opfattelser ind i bønnens udformning – og i meldinger og tolkninger fra samværet med Gud.

Bad Gud løse manden

Seks år og en hel masse personlig og åndelig udvikling efter det ægteskabelige sammenbrud, spurgte Aglow-lederen således i bøn:

-”Gud, er mit ægteskab bundet eller løst i det himmelske?”

– Gud havde allerede talt profetisk til mig: ”Hvis du har en nød og bekymring, så læg det frem for mig i bøn og faste.”

– Jeg fastede og bad sammen med min veninde for dette i en uge. Efter nogle dage fik jeg svar fra oven: Gud ville genoprette mit ægteskab. Min veninde fik omkring det tidspunkt de samme tanker og bekræftede det, jeg havde hørt.

– Jeg sagde til Gud: ”Jeg er nulstillet,” for jeg skal jo ikke komme med, hvad jeg selv vil. Jeg har gennem årene set og hørt mange kristne strategiske bønner præget af egne ønsker… Og jeg vidste jo, at min mand havde vendt sig fra troen, forklarer Inger Porsen.

Det var især en misfarvet bøn, hun gerne ville undgå… en bøn, som ikke var i overensstemmelse med Guds vilje.

Ikke desto mindre vendte ægtemanden tilbage – til hende og til troen.

– Det skete automatisk efter et halvt år. ”Satan slip ham,” havde jeg bedt – og jeg kunne mærke mørket, hans frafald. Og at han måtte forlade det, han var i. Jeg fik de bønner fra Gud!

– En dag ringede min mand til mig, og så vendte han tilbage efter seks år. Og blev højskoleelev, fortæller Aglow-lederen.

Gud luger ud

Hun er overbevist om, at der fremover i stigende grad vil blive renset ud i mennesker i Guds kirke. For det er der brug for.

De sager, der har været fremme i lyset i hele verden – med troende og præster, der har misbrugt deres magt – er gået fejl af Guds vilje, er toppen af isbjerget, mener hun.

Og en påmindelse om, hvor svært det er at være menneske, være kristen. At træde varsomt er vigtigt for alle.

– Jeg tror, Gud vil rense sin menighed.

– Hele herlighedsteologien – med amerikanske forkyndere, der praler af deres rigdom … dét har ikke Guds velbehag! Man skal jo heller aldrig gifte sig på grund af penge.

– Hvis du vil være stor i Guds rige, så er du tjener. Tjeneren skal vaske folks fødder. Ydmyge sig. Det viste Jesus os jo. Men vi har det med at tænke mest på os selv – ”jeg vil ha”… pointerer Inger Porsen.

Men udfordringen er, at vi skal elske vores næste – vores kristne bror og søster. Kærligheden er det vigtigste – også selvom vi ikke altid er enige.

– Jeg har netop genlæst Johannes-brevene, som så stærkt handler om kærligheden mellem Guds børn. Hvordan ved vi, at vi er Guds børn? Ved at vi har kærlighed til hinanden!

Men vi skal selvfølgelig også have årvågenhed – påpasselighed over for det falske, understreger hun.

Del erfaringer

Den smerte, hun selv har oplevet, bruger Gud, så den bliver en hjælp for andre:

– Jeg kan huske en af de første gange, jeg sad sammen med 14-15 danske kvinder i USA – på en Aglow-konference. Der var ikke én, der ikke havde haft krise i deres liv. Men du ved det ikke, før de lukker munden op om, hvordan Gud har genoprettet dem. Engang tænkte jeg også: Det er kun mig, siger hun.

Inger Porsen husker en kristen leder, der fik dette svar, da hun søgte hjælp for den vrede, der kom op i hende, ”når min mand gør sådan:”

”Det er ikke din mands skyld. Det er noget, der er inden i dig selv, der kommer op.”
At tage vare på dette ”noget” vil være førsteprioritet for mange kristne i de kommende år.

Den messianske jøde i Jeruslaem havde en opfordring til Inger Porsen og alle kristne: ”Drop stenen, du har i din hånd.”

Og det at kærlighed kan ses, mærkes og gør en forskel, har Inger Porsen oplevet gang på gang i sin gerning som leder af Aglow.