Miraklet kom,da jeg havde lært mere om Gud

Charles Billingsleys nye album var lige på trapperne. Han havde slet ikke tid til at blive syg. Men så ramte feberen.

I et interview med The Christian Post fortæller sangeren, der er baptistpræst i Lynchburg, Virginia, om sin kamp med COVID-19.

Ikke en aprilsnar

Charles Billingsleys første album i to år, I Was Made for This, skulle lanceres den 10. april. Men feberen ramte ham den 27. marts, mens han og konen fejrede deres 26 års bryllupsdag.

Sangerpræsten mener, at han måske blev smittet af en medpassager i et fly. I første omgang blev han testet negativ for influenza.Men den 1. april kunne lægen fortælle ham, at han var testet positiv for coronavirus. Og det var absolut ingen aprilsnar.

– Jeg var ikke særlig bekymret. Men det blev værre og værre med feber, smerter i kroppen og hovedpine. Ti dage i træk havde jeg 39,4 i feber og kom på hospitalet med meget angrebne lunger. Det blev virkelig, virkelig slemt.

Helt uden for skiven

– Den 9. april sad jeg hjemme og havde det elendigt. Min læge kom forbi, fordi han var rystet over min blodprøve. Han sagde: ”Dine tal er helt uden for skiven!”, fortæller præsten.

Lægen lyttede til Charles Billingsleys lunger og bad ham gå frem og tilbage i rummet.

Patientens iltmætning var 84 – og folk har brug for indlæggelse og ilt ved en værdi på 89 og derunder.

Men på hospitalet blev det hele rigtig alvorligt.

– Gud ske lov kom jeg ikke i respirator. Men lægen sagde til mig: ”Hvis du ikke var i så god form, ville du have været død nu!”

I 24 dage var det dagens højdepunkt, når min kone iført maske kom ind med en smurt baguel og nogle vindruer. Min familie havde været med i samme fly, men de undgik at få sygdommen. Det er et Guds mirakel.

Isoleret på hospitalet

CP: Hvordan var hospitalet?

– Det værste var isolationen og bekymringen for, hvad der ville ske. Jeg fik antibiotika og derefter hydroxychloroquin i to omgange, men så havde de ikke mere at give mig. De prøvede med drop, men det lykkedes ikke. De kunne ikke give mig andet end kalium og paracetamol.

Jeg skulle være der for at få overvåget min ilt, og i tre dage var der ingen af tale med og intet at gøre. Det eneste, jeg kunne gøre, var at læse og tilbede Herren.

I kamp med Gud

CP: Hvordan havde du det åndeligt?

– Der er den fysiske situation. Når jeg gik ned, holdt min familie afstand, selv hundene blev bange for mig. Så er der det psykologiske og følelsesmæssige: det bliver ved og ved, så det trætter en.

Der var også en åndelig side. Jeg prøvede at læse i Bibelen og fokusere på Herren i bøn. Jeg bad om helbredelse. Men først da jeg kom i total isolation på hospitalet, skete der noget. Da havde jeg nogle stærke øjeblikke sammen med Herren.

Den første aften på hospitalet var skærtorsdag. Dagen efter skulle mit nye album udkomme, og jeg var så frustreret, fordi jeg ikke kunne gennemføre interviews eller tale med nogen.

Jeg bad Herren helbrede mig, og jeg troede virkelig, at han ville gøre det straks. Jeg lå der den skærtorsdag og var nærmest vred, fordi han ikke helbredte mig, som jeg syntes, han skulle.

Men pludselig blev jeg mindet om den samme nat for 2.000 år siden, hvor vor Herre Jesus var i Kajfas’ hus og blev pisket næsten til døde, trukket i skægget og spyttet på. Pludselig følte jeg meget stor skyld, fordi jeg var vred over så lille en ting, mens han havde gennemgået noget så forfærdeligt for min skyld.

Jeg tror, det blev vendepunktet. Ved firetiden om morgenen holdt jeg op med at bede om helbredelse ud fra mine planer og læste i stedet Fil. 4,6-7. Den tekst har jeg selv citeret 1000 gange for andre:

”Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.”

Jeg brugte det meste af langfredag på at høre lovsang og prise Herren. Jeg oplevede nogle af mine største øjeblikke sammen med Herren der på hospitalet.

– Hver gang du kæmper med Gud, er det dig selv, der ender med at halte. Det sjove er, at når du kæmper med Gud, så taber du, men du ender med at vinde. Jeg lærte, at tro handler om ting, man håber på, men ikke ser.

Mit virkelige behov var ikke helbredelse, men at få mere tro på Herren. Helbredelsen kom i anden omgang.

Det nye album

CP: Titlen på dit nye album er ”I Was Made for This” (Jeg er skabt til dette). Det giver mening.

– Timingen kunne hverken have været bedre eller værre. Titlen hentyder til at leve sit liv som en tilbedelse og gøre det, vi blev skabt til at gøre. Det skal vi huske både i gode og dårlige tider.

Da jeg gik ud fra hospitalet, troede jeg, at jeg havde brækket venstre fod. Den var forfærdelig hævet. Senere fandt jeg ud af, at jeg havde blodpropper i begge ben. Det er bare en anden langtidsvirkning af virusset. Så er der selvfølgelig også lungebetændelsen, selv 10 dage senere.

Men nu er smerterne i benene blevet mindre, lungerne fungerer bedre, og der er ikke mere feber. Jeg er tæt på at være tilbage, hvor jeg var før, og det er jeg taknemlig for.

Virusset er stadig aktivt, og det berører mange mennesker. Så jeg beder for vores land og vores ledere, at de må tage de rigtige beslutninger, og at Gud vil lede os igennem det.

Kirken har lært at gå nye veje, og budskabet når længere ud fx. gennem video. I min kirke når vi op til 40.000 mennesker på en weekend.

Kirken når længere ud

CP: Hvad tror du, vi kan lære af det hele?

– Jeg tror, at kirken er blevet stærkere, og det er lidt skørt. Selv i min kirke har vi lært, hvordan vi skal kommunikere med folk udenfor bygningen.

Kirker over hele verden har lært mere om at bruge video og holde web-møder og gå ture i lokalområdet. Det er fantastisk, hvordan kirkens aktiviteter nu når længere ud. Det er steget eksponentielt.

Før plejede vi at nå 10.-12.000 mennesker i løbet af en weekend i min kirke. Men nu når vi hele 35.-40.000 mennesker på en weekend. Faktisk tror jeg, at kirken oplever en vækkelse gennem alt dette. Det er fantastisk positivt.

En særlig tid med Gud

– Jeg tænker på, hvordan det vil blive at være sammen igen for at tilbede Herren. Jeg håber, at de troende i denne tid er kommet nærmere Herren – han har ligesom påtvunget os en sabbat.

Lige nu har vi tid til at hvile, studere og lære at tilbede. Jeg beder om, at de kristne må få det bedste ud af det.

Det er, som om Herren siger: ”Hvis dit liv bare er din økonomi og dit arbejde og den slags, så vil jeg tvinge dig til at blive stille og vide, at jeg er Gud”. Og det er præcis det, han har gjort, slutter Charles Billingsley.