Travlhed skaber afstand og sårede følelser imellem os

Kære Poul Henning

Vi kæmper med et mønster, vi gerne vil have hjælp til. Vi elsker hinanden, men er begge udfordret, særligt når den ene har travlt. Den travle kommer hjem og fortæller løs og går da videre uden at lytte.

Normalt bærer vi over med det mønster, men fortsætter det i uger, hober frustrerede følelser sig op. Nogle gange går der et par dage, før vi opdager, at kæden er hoppet af. I mellemtiden har den ikke-fortravlede trukket sig ind i et sneglehus og tænker tanker som:

”Det er nok ikke så interessant, det jeg har oplevet”,
”Hvis det virkelig har interesseret, ville jeg få nogle spørgsmål”.

Når det er værst, kan tanker i sneglehuset ligefrem være præget at forladthedsfølelse eller ligegyldighed. Tak for et godt råd.

Kærlig hilsen
Dorthe og Ulrik

Kære Dorthe og Ulrik

Tak at I skriver, det er et stort tegn på villighed til forandring. Det lyder til, at der er to dårlige mønstre.

Travlheden gør alle mennesker fokuseret. Dette fokus går let ud over andre mennesker, særligt udsatte er dem, der er tæt på.

Det ene mønster, I deler, handler om travlhed, dominerende adfærd, selvoptagethed og manglende empati.

Det andet mønster handler om at trække sig på et forståeligt, men forkert grundlag, her er følelserne såret. Den sårede trækker sig, og de efterfølgende dage ruller mange dårlige tanker igennem hovedet.

Den, der dominerer, opdager det ikke, hvilket vidner om, at opmærksomhed og finfølelse helt er druknet i selvoptagethed. Når I så følelsesmæssigt mødes efter et par dage, er I ret langt fra hinanden.

Giv talekort til begge

Dominansen kunne være blevet afbrudt, i første øjeblik det mærkes, at det ene ”talekort” bruges for intenst. I princippet kunne dette opdages af både den, der dominerer, og den, der ikke dominerer. Det vil nok være lettest at mærke for den, der bliver domineret. Ros til den af jer, der indser virkeligheden først.

Den kolde luft i et par dage kunne let være hindret i tide. Dominansen burde erstattes af empati, øje for øjeblikket, fokus på den andens liv og et oprigtigt ønske om at sætte den anden først.

Hold fokus på den anden

I må øve jer. Når I begge har været afsted, er der to tandhjul, der skal finde sammen, når I mødes igen. Det kan være svært. Aftal her, at den, der lettest dominerer, skal tie stille og give plads og fokus for den andens liv.

Den ikke dominerende kan være for venlig, idet I skriver, at frustrationerne alligevel ender med at hobe sig op. I er som to egetræer, der skal danne krone sammen. I må give hinanden lige meget plads. I må løbende favne hinandens verden.

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”(1Kor.13:4-7)

”Fang os de ræve, de ræve små, som hærger vinen, vor blomstrende vin” (Høj.2.15)
Gud vil hjælpe jer. Øvelse gør mester.

Kærlig hilsen Poul Henning