Udfordringen hjælper de kristne i det muslimske Afrika med at sende radio
Udfordringen sørgede for en del år siden for, at en tværkirkelig kristen gruppe i Tcholire i det muslimsk dominerede Mayo Ray i Cameroun fik mulighed for at oprette en kristen radiostation.
De afrikanske kristne ejer og driver selv stationen, som i perioder er uden elektricitet.
Nu har Udfordringen doneret et solcelle-anlæg, som gør det muligt at producere og sende radio-udsendelser dagen lang ved hjælp af solens stråler.
Anlægget består af 10 solpaneler à 200 watt monteret på stål og beton. Totalt giver de 2 Kwh, som oplagres på batterier.
Strømmen dækker 10 lamper, 2 PC’er til redigering, 1 FM-sender på 1000 watt, 4 blæsere til at holde temperaturen nede, samt opladere til mobil etc.
Radioen er et vigtigt redskab for det kristne mindretal. Radio når også ind til muslimerne.
Udfordringen har hjulpet de kristne med at oprette 5 radiostationer og giver hjælp til 10 radioer og et film-team.