Jeg kæmper med depression og selvmordstanker

Kære Poul Henning

Jeg skriver til dig med et svært spørgsmål. Jeg har i mange år kæmpet med depressioner. Jeg har igen og igen været indlagt på psykiatrisk afdeling. Der er ofte blevet bedt for mig. Min mand har længe været belastet af min tilstand. Vores netværk er begrænset, idet jeg kan blive for negativ at være sammen med.

Jeg får gang på gang selvmordstanker og har tænkt over, om det kunne være Guds mening, at jeg skulle tage mit liv. Jeg er vidende om, at Augustin i 300-tallet fik indført den lære, at selvmord vil ende med en evig fortabelse. Jeg har det virkelig tungt særligt om morgenen, og i de perioder hvor depression er værst.

Jeg havde håbet, at Jesu genkomst var indtruffet, for så var jeg kommet hjem. Tak om du har et godt råd.

Kærlig hilsen
Iben

Kære Iben

Tak at du skriver om noget så svært som selvmord. Vi har jo allerede været i dialog nogle gange. Du har været glad for mit kapitel 7, fra min kommende bog om Salme 23 og Accept Commitment Terapi, som jeg sendte.

Kapitel 7 starter med linjen fra Samle 23: ”skal jeg end vandre i dødsskyggens dal”. Heldigvis står der ”end”. Det er altså ikke hele tiden, men det føles sådan, når alt er sort. Jeg bringer her de første linjer af kapitel 7:

”Ordet ”end” er nært knyttet også til ordet accept, der findes som et af de seks begreber i ACT. Accept er at modtage og acceptere livets vilkår. Ja, der er lidelser og vanskeligheder men ikke hele tiden. Men skulle det ske, når det sker, så er det en vandring.

Det er ikke en løbetur for at få det ubehagelige overstået. Men der lægges heller ikke op til, at der skal camperes i dalen! Vi skal ikke gå i stå og slå lejr. Vi skal ikke spekulere og overfordybe os i dødsskyggens dals mysterier.

Vi skal fortsætte med at vandre, for at mørket ikke skal overvælde os. Vi skal heller ikke gå i skjul eller trække os fra arenaen.

Tanker og følelser kan være mange i dødsskyggens dal.

Joshua J. Knabb skriver: ”Uanset om du har at gøre med et lavt humør, tanker om ”værdiløshed”, angst for en usikker fremtid eller panikrelaterede symptomer, er Gud med dig; derfor kan du hvile i hans vilje og have tillid til, at han har en plan for både dit indre og ydre.”

Livet er meget mere end lidelser og bekymringer. ”Til sine disciple sagde Jesus: ”Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for livet, hvordan I får noget at spise eller for, hvordan I får tøj på kroppen. LIVET er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.”

Der er hjælp at få

Ordet selvmord findes ikke i Bibelen. Det sjette bud lyder: ”Du må ikke begå drab”.
Jeg tænker, at det gælder for alle, også en selv. Vi møder enkelte eksempler i Bibelen på folk, der tog deres eget liv. Generalen Akitofel i krise over, at hans råd ikke blev fulgt, Saul i nærkamp med fjenderne og Judas, der forrådte Jesus. Sammenfaldende kan vi sige, at de alle var i krise.

Min pointe er, at kriser ikke varer hele livet. Der kommer kriser, der kan komme svære depressioner, som kræver stor nænsomhed og indlæggelse.

Det kan være så sort, at ingen kan forestille sig, hvor tungt det er. I kriser har sindet en tendens til at samle alt det dårlige sammen. Svigt, skyld, skam, traumer, misbrug, forliste relationer etc. Alt dårligt smides på sindets storskærm, små detaljer bliver mægtige temaer.

Bed til Gud. Kald på hjælp og forbøn. Der er hjælp af få fra både mennesker og Gud. Det går over. Løsningen er ikke at tage sit eget liv, fremadrettet er der nye og også gode kapitler til dig, hvor du med din livserfaring kan trøste og hjælpe andre.

Kærlig hilsen
Poul Henning