Læren fra de forfulgte

Af Arne Kappelgaard. Tidligere sognepræst i Kingos Kirke. Aktiv i tværkulturelt arbejde.

Her midt i sommerferietiden taler Jesus om forfølgelse! Åh dog!

Da han har sagt til disciplene, at de skal gå ud i hele landet og række mennesker evangeliet om Jesus og helbrede og gøre godt i hans navn, så fortæller han dem, at de skal være forberedt på forfølgelse.

Det var ikke bare relevant dengang. Det er ikke retfærdigt, men det er normalt. I 1988 mødte jeg en præst i kommunisttidens Rumænien. Han sagde: ”Jeg tror på, at vi gør nogle erfaringer her, som I kristne i den frie del af verden har brug for at kende til.”

Hvad skal vi lære af de forfulgte?

Men hvad er det, vi skal lære af dem, vi, som ikke står i sådanne situationer?

Først af alt skal det minde os om, hvor dyrebart det er for os at have Jesus som Herre og Frelser.
Måske møder vi lidt ringeagt, lidt hånlig overbærenhed eller lignende, fordi vi er kristne, måske ikke engang det, bare en dyne af ligegyldighed – men det kan være nok til, at vi pakker vores tro på Kristus væk i et hemmeligt hjørne af vores liv. Men vi har en skat i ham, som vi kan være stolte af og må tale om!

Der er mennesker også i dag, der er villige til, at det må koste livet, om det skal være, at være Jesu discipel. Det skal kalde os til at holde forbindelsen til Jesus levende, så vi ved, hvad der er umisteligt for os selv.

Den anden hovedsag at lære er, at vi ikke må glemme omsorgen for de forfulgte; vi har selv brug for fællesskabet med dem for at styrke vores tro.

Jesus talte om, at mennesker vil blive forfulgt, bare fordi de tror på ham. Det sker mange steder i verden. Men kristne skal ikke frygte andre mennesker, for Gud ser hver eneste spurv, som falder til jorden. Og vi er mere værd end mange spurve!

Hjælpen mod frygt

Jesus giver ikke kun advarslen om, at der kommer forfølgelser, han giver også sine disciple hjælp til at bære dem: Frygt ikke! Han ved jo godt, at man kan blive bange!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



1. Fællesskabet med Kristus

Den første hjælp er, at det giver fællesskab med Herren selv! Når Jesus selv helbredte og fik at høre, at det måtte være fordi han havde magt fra Djævelen, Beelzebul, så skal vi ikke undre os, om vi bliver kaldt onde, når vi følger Ham!

Hvorfor skulle det gå os bedre end vores Herre? Men gang på gang hører vi fra mennesker, der lider for hans skyld, at de får givet en indre glæde, der er af en anden verden, fordi fællesskabet med Kristus overstråler alle lidelser!

2. Intet hemmeligt

Den næste hjælp, Jesus giver, er, at der er intet hemmeligt, som disciplene skal skjule. De skal råbe det hele ud, som de har fået fra ham. Det giver en dyb indre fred, at vi har intet at skjule.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



3. Ægte gudsfrygt sætter fri

Det tredje, Jesus giver til hjælp, er lidt bittersødt:

Frygt ikke dem, der bare kan slå legemet ihjel. Det er jo bare små mennesker! Tag det roligt! Det vil ikke ødelægge jer!

Nej frygt virkelig den store magt: Ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede!
Det er skarpe ord, og vi kan let misforstå dem. Det er forfærdeligt, når mennesker får os til at frygte, og det så forstærkes med, at man også skal frygte Gud.

Men ægte gudsfrygt sætter fri fra menneskefrygt! Den ægte gudsfrygt betyder, at jeg ikke vil gøre noget andet end det rigtige, uanset hvad mennesker vil binde mig til. Det er der frihed og indre styrke i.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men lader jeg mig rive eller drive væk fra Gud, så mister jeg mig selv – så er jeg fortabt. Hvis jeg ender der, hvor Kristus ikke kan finde mig mere – det er Helvede.

Men ægte gudsfrygt sætter fri fra menneskefrygt!

4. Gud har omsorg

Den fjerde og sidste hjælp, som Jesus giver her imod frygten, det er at minde om, at Gud har omsorg!

Han har omsorg for den mindste spurv, så længe den lever. Men I er så meget mere værd end den, siger Jesus. Du er uendelig værdifuld i Guds øjne, og han har omsorg for dig, så længe du lever – og ind i evigheden med!

Altså: Frygt ikke, men gå i Jesu navn!
Amen.

Søndagens tekst: Matt. 10: 24-31

Frygt Gud, ikke mennesker

24 Husk at en lærling ikke står over sin mester – en tjener står ikke over sin herre.

25 Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester – og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer?

26 Men I skal ikke være bange for dem. Hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang.

27 Hvad jeg fortæller jer i det skjulte, skal I fremsige offentligt. Hvad der hviskes jer i øret, skal I proklamere, så alle kan høre det.

28 Vær ikke bange for dem! De kan kun slå kroppen ihjel, men jeres sjæl kan de ikke dræbe. I må hellere frygte ham, som kan sende både krop og sjæl i Helvede.

29 Hvad sælges et par spurve for? Nogle få mønter. Alligevel er der ikke en eneste spurv, som falder til jorden, uden at jeres Far ved om det.

30 Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. 31 Vær ikke bange. I er mere værd end mange spurve.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk