Venstre sidebanner eksempel

’Danske jøder skal kunne være en del af Danmark’

Regeringen har nu taget stilling i omskæringsdebatten, og statsministeren har udtalt en klar støtteerklæring til jøderne i Danmark.

– Jøderne har en historisk særstatus i Danmark, og de skal kunne leve som jøder her i landet, mener statsminister Mette Frederiksen (S).

– Vi har stadig et problem med, at jøder ikke kan leve i fred. Ansvaret med at løse opgaven med den historiske arv, som i mine øjne stadig skal tynge os, gør, at jeg ikke kan anbefale et forbud, sagde Mette Frederiksen (S) den 10. september, da hun forklarede, hvorfor regeringen ikke vil forbyde rituel omskæring af drengebørn.

Torsdag i sidste uge meddelte regeringen, at den ikke støtter et forbud mod rituel omskæring af mindreårige drenge. Meddelelsen kom efter lang tids ophedet debat, og den blev fulgt op af statsministerens udtalelse, der var en utvetydig støtteerklæring overfor jøderne og en beklagelse af den voksende antisemitisme, som også findes i Danmark.

Vi gav et løfte efter krigen

Statsministeren nævnede, at hun ikke finder omskæring uproblematisk. Samtidig mindede hun om, at jøderne efter Anden Verdenskrig fik et løfte om, at Danmark skal være et land for dem.

Holocaust blev således nævnt flere gange i talen sidste torsdag.

”Særligt én forbrydelse må aldrig, aldrig glemmes. Den har rødder mange århundreder tilbage i tiden, men tager i sin moderne form for alvor fart i slutningen af 1800-tallet, hvor antisemitismen begynder at vise sit grimme ansigt i flere og flere sammenhænge. I satire og tegninger. I den såkaldte videnskab og i både den politiske og religiøse samtale. Og i deciderede optøjer, vold og forfølgelser.”

Selv om den ikke rodfæstede sig i Danmark, er vi danskere ikke immune overfor antisemitismen, mener statsministeren.

”6 mio. jøder blev dræbt under 2. verdenskrig. Det er for mig det sorteste kapitel i Europas historie. Selvom der nu er gået 75 år, siden krigen sluttede, føler jeg selv et kæmpe stort ansvar for, at Europa aldrig nogensinde gentager rædslerne,” fastslog Mette Frederiksen.

Hun understregede, at hendes eget parti i årene efter krigen lovede, at der aldrig ville komme en jødeforfølgelse nogensinde igen i Danmark.

”Det løfte gentager jeg,” sagde statsministeren.

Signal til jøder

Et forbud mod omskæring vil sende det signal til jøderne, at de ikke er velkomne i Danmark. Og det vil statsministeren ikke være med til: ”Man skal kunne leve et jødisk liv i Danmark. Som man har kunnet det gennem flere hundrede år,” fastslog hun.

– Rigtig mange jøder finder det ikke foreneligt at leve i et land, hvor der er et forbud mod omskæring. Jeg mener simpelthen ikke, at vi kan træffe en beslutning, hvor vi derved ikke lever op til det løfte, vi gav. Nemlig, at de danske jøder fortsat skal være en del af Danmark, sagde Mette Frederiksen til TV 2.

Kamp mod antisemitisme

Mette Frederiksen begrundede blandt andet sit standpunkt med henvisning til nutidens antisemitisme i Danmark.

– Vi har stadig et problem med, at jøder ikke kan leve i fred. Ansvaret med at løse opgaven med den historiske arv, som i mine øjne stadig skal tynge os, gør, at jeg ikke kan anbefale et forbud, udtalte statsministeren.

…rigtig mange danske jøder er af den klare overbevisning, at et forbud vil betyde, at de ikke længere kan se sig selv som en del af vores samfund.
Den beslutning mener jeg ikke, vi kan træffe.

Hun henviste til terrorangrebene i 2015, hvor en vagt blev dræbt foran den jødiske synagoge i København og til det faktum, at synagogen må beskyttes af bevæbnede vagter, ligesom jødiske børn ikke kan gå i skole uden sikkerhedsvagter.

– Det rider mig som en mare, at vi ikke kunne beskytte dem dengang, fastslog Mette Frederiksen. Hun understreger, at jøderne har en historisk særstatus i det danske samfund og selvfølgelig skal beskyttes. Men det er ”uendelig trist”, at det er nødvendigt.

Hård tone

Statsministeren er efterfølgende blevet udsat for voldsom kritik af regeringens afvisning af et forbud. Hun er blandt andet blevet spurgt, hvorvidt Danmark skal indføre særrettigheder for afrikanere, som skærer stamme-kendetegn i ansigtet på deres børn. Hertil svarede hun:

”Nu taler du om nogle ritualer, der ikke foregår i Danmark. Jeg taler om danske jøder. Jeg taler om det faktum, at både danske og europæiske jøder stadigvæk oplever at blive forfulgt – også i vores eget samfund,” fastslog Mette Frederiksen.

Som svar på et stærkt tendentiøst spørgsmål om særstatus for andre folkeslag, som begår ”historiske overgreb” og derfor kunne mene, at de har ”ret til at skære legemsdele af deres børn” svarede Mette Frederiksen:

– Du vælger at betone det med de ord, som du synes, er de rette. Jeg er ikke sikker på, at den her debat egner sig til den meget hårde tone, som jeg også kan se på de sociale medier.

Stærkt truet religion

Mette Frederiksen kommenterede også på udførelsen af det kirurgiske indgreb:

– Selvfølgelig er det et fuldstændig rimeligt krav at stille, at det her ritual skal foregå på en ordentlig måde. Men vi skal passe på med at betragte enhver diskussion som en enkeltsag.

Samtidig slog hun fast, at ritualet er af fuldstændig afgørende betydning for jøderne.

– Vi har en jødedom – en af de mest truede religioner overhovedet – og rigtig mange danske jøder er af den klare overbevisning, at et forbud vil betyde, at de ikke længere kan se sig selv som en del af vores samfund. Den beslutning mener jeg ikke, vi kan træffe, fastslog Mette Frederiksen.

Udmeldingen om regeringens afvisning af et forbud mod omskærelse og statministerens forklaring kom torsdag den 10. september efter Udfordringens deadline i sidste uge. Iben Thranholm nåede derfor ikke at ændre ordlyden af sin klumme, før avisen var blevet trykt.