Det handler om at træffe et valg
I gennemsnit lever et menneske 78 år. Det svarer til lige knap 28.500 dage. Ifølge en undersøgelse, som Jyllandsposten refererede til i begyndelsen af 2018, så træffer det gennemsnitlige menneske 2.000 beslutninger hver dag.
Du forventes at kunne navigere rundt og træffe dine valg. Både de vigtige og de knap så afgørende.
Langsomt, men sikkert, bevises flere og flere af de ting, vi hører om i Bibelen, rent videnskabeligt hvis du da vælger at lytte til den slags. Du har ikke brug for det, hvis du er troende. Men det sker nu alligevel, for verden udfolder sig langsomt efter Guds vilje.
Og Vor Fader i Himmelen lader til at have til hensigt at smide brødkrummer til os, mens vi vandrer på livets vej. De peger i retning af et billede, som intet menneske kan gennemskue. Alligevel må vi træffe vore valg.
Levi fik et valg
Levi i toldboden får et enkelt valg, han skal tage stilling til, som betyder så meget mere. Jesus siger til ham: Følg mig!
Da Han gør det, så er der pludselig taget stilling til så mange andre ting på én gang. For det af følge Jesus, giver Levi en ballast i det daglige. Så er der pludselig en ny tilgang til verden, der åbner sig for ham.
Vælger du i dag at gøre det samme, så slipper du også af med en masse af de ligegyldige valg i din tilværelse. Du vil sikkert stadig høre en ateist ind imellem, der argumenterer for, at det ikke giver mening, det du har valgt. Men så kan du jo bare smile og sige til dig selv: Det valg har jeg truffet.
Hos mig taler du for døve øren. Jeg lytter til det, Ånden siger til menighederne. Jeg tager Guds ord til mig og forsøger at leve efter bedste evne i overensstemmelse med Guds vilje. Jeg har forstået, at jeg er begrænset i min opfattelse, så jeg behøver ikke at lede efter alle dybereliggende forklaringer i verden – dem, som naturvidenskaben til stadighed graver efter.
Nej, jeg kan faktisk hvile i, at Jesus er mit et og alt. Jeg indrømmer, at jeg ikke er perfekt. Jeg har brug for en læge – og min læge er netop Jesus Kristus. Han tilvejebringer en sund og god livsstil, ja, faktisk den eneste, der leder til evigt liv. Tør du sige det til dig selv og din omverden, så kan du tale med, når Salmisten udtaler:
Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen,så jeg stod fast.
Den faste grund
Med Jesus står vi på fast grundlag i den storm, der hvirvler rundt om os netop nu. Det flyver rundt i luften med holdninger til, hvad der burde være rigtigt, og hvordan vi skal leve vore liv hver især.
Der er et meningsmålingstyranni, der hele tiden fortæller os, hvad flertallet mener.
Det er ligegyldigt med disse input, når bare vi har Jesus. Vi lever i en tid, hvor faste nærmest er uundgåeligt. Nu tænker jeg på den mentale faste. For det moderne menneskes omgang i verden er som udgangspunkt så åndeligt udsultet, at det er skræmmende at overvære, hvordan folk hvirvler rundt i livets larmende forvirring af valg.
Vi savner faste rammer. Det giver Jesus. Han giver alt, hvad vi har brug for. Søg først Guds rige, så skal alt andet gives jer i tilgift. Samtidig peger Jesu ord om bruden og brudesvenden mod den endelige løsning på verdenssituationen.
Han er brudgommen, og forsamlingen af troende – menigheden, ja kirken, er bruden. Når Jesus vender tilbage, så skal brylluppet i Himmelen stå, og festen varer til evig tid.
Indtil da lever vi mere eller mindre i en form for mental faste, hvor vi aktivt må opsøge kontakten med Gud for at få åndelig føde. Vi må bevæge os i kirke og selv vælge at finde Bibelen frem. Vores omverden tilbyder ikke den løsning som det oplagte.
Søg Ham i dag
Jesus er altså ikke taget fra os i større grad, end at vi selv kan opsøge Ham. Det agter vi at gøre i dag. Verden blændes i større og tiltagende grad af de mange, der er om buddet. Men her midt iblandt os har Jesus lovet at være til stede, når vi er forsamlet i Hans navn. Han tilbyder hvile.
Han tilbyder en mulighed for at tage afstand fra, hvad verden forventer af os. Han lægger os sit ord på sinde og hvisker os hver især ind i øret: Du behøver ikke at bekymre dig. Jeg vil vise dig, hvor vi skal hen.
Alt det, Han tilbyder, fremgår af Bibelen. Det fremgår af Hans egne ord, når Han siger, at han ikke er kommet for at hjælpe retfærdige, men syndere. Hvis du mener, at du ikke hører til i den gruppe, så bedrager du dig selv, som skrevet står i Bibelen.
Hvis du derimod har indset, at du har behov for Jesus, så er lægen klar med den bedste kur af dem alle. Han har gjort fyldest for alle dine synder og befriet dig fra konsekvenserne af de valg, du har truffet, som måske ikke var de rette.
Så lad Ham tage over. Læs af på ham, læg din byrde på ham, og find fred med Gud lige her og lige nu. Det er en varig fred, der frigør fra bekymringer. For er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Og så er resten af verdens larmende forvirring faktisk uden betydning.
Amen!
Søndagens tekst: Mark. 2:14-22
Levis kaldelse
14 Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde der. »Kom med mig!« sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.
15 Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre »syndere«, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret.
16 Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: »Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?«
17Jesus hørte det og svarede: »Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‘frelste’ jo ikke, at de har brug for!«
Jesus kommer med en ny lære
18 En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: »Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?«
19 »Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,« svarede Jesus.
20 »Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.
21 Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre.
22 Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges – den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.«
Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk