Jeg er bekymret for juletravlhed og sygdom

Kære Orla Lindskov

Jeg skriver dette brev til dig, fordi jeg ønsker at høre din mening om vores situation. Fra starten vil jeg gerne sige, at jeg aldrig før har fejlet noget.

Jeg er en mand på 53. Jeg er selvstændig erhvervs-drivende. Min hustru og jeg driver sammen en forretning, som ligger centralt i København.

Min hustru har i mange år været syg. Men hun har efter bedste evne, og på nedsat tid, hjulpet til med at passe forretningen. Dog er hun blevet dårligere i det sidste halve år.

Vi har derfor set os nødsaget til at ansætte en førstemand i forretningen. Han er heldigvis meget dygtig. Han har stor erfaring, da han kommer fra en forretning, der er gået konkurs.

Vi har også ansat en ung pige, som blev student her i sommer. Hun skulle oprindeligt have været på trekking med en veninde ovre i Australien. Men det blev opgivet på grund af coronaen.
Den unge pige er meget kunde-venlig.

Disse to ansættelser har vi haft råd til, da vores forretning, på trods af tidernes ugunst, har klaret sig godt.

Men nu er jeg blevet bekymret for, hvordan vi skal klare julehandlen med al dens travlhed. Julehandlen starter jo tidligt hvert år. Hvorfor er jeg nu blevet bekymret?

Jo, der er sket det, at jeg, efter lang tid med maveproblemer og mavesmerter, har fået konstateret mavesår, fremskredet mavesår. Det har nedsat min arbejdsevne betydeligt.

Jeg har aldrig kunnet forstå min hustrus klager og bekymringer, hendes træthed og uoplagthed.

Jeg har dog været nødt til at overtage mange af de huslige pligter. Tiden har desuden været svær for mig, fordi hun ind imellem har været meget gnaven over for mig. Endda også i forretningen med kunder på medhør.

Hun har tit sagt, at jeg ingenting forstår, fordi jeg altid har været rask. Hun har endda antydet, at Gud måske skulle sende sygdom til mig, for at jeg skal forstå de syges lidelser. Denne sidste udtalelse har hun dog fortrudt og sagt undskyld for.

Men nu med mit mavesår, nu forstår jeg bedre hendes situation, altså efter at jeg selv er blevet syg. Jeg prøver nu virkelig at vise hende omsorg. Meget mere end før.

Dog siger hun fortsat, at jeg skulle have været opmærksom på hendes legemlige problemer fra starten af, da hun blev syg.

Min hustru og jeg er begge kristne. Vi mødte hinanden på en kristen sommerlejr.
Men nu skal du så høre:

Jeg ved fra nogle numre af Udfordringen, som vi har fået af gode venner, at du opfordrer syge til at blive bedt for flere gange. Det læser vi i din Brevkasse. Det vil min hustru og jeg gerne benytte os af. Vi har også selv bedt.

Jeg har forstået det sådan ud fra det, du skriver i din Brevkasse, at hvis der ikke sker noget med det samme ved bøn og forbøn, så kan man blive ved med at bede. Det gør man så i den tro, at der dog sker noget i den rigtige retning; men måske langsommere end man havde forventet.

Venlig hilsen fra
Manden med mavesår

Bed – og brug din erfaring til at trøste andre

Kære Mand med mavesår

Det er sikkert rigtigt, når man siger, at man ikke bliver klog på noget, før man selv har prøvet det. Dette gælder også for sygdom, savn, modgang.

Den, der aldrig har været syg, ved jo i virkeligheden ikke, hvad det vil sige at være syg.

Du har nok været noget handicappet i forhold til din hustrus situation. Din hustru har nok oplevet, at du har stået så underligt udenfor hendes situation med sygdom. Du har ikke kunnet leve dig ind i den. Med din hustrus sygdom har du nok famlet lidt rundt i blinde.

Din hustru har så på den anden side heller ikke formået at forstå dit handicap, som er uvidenhed om sygdom.

”Man bliver først en rigtig sygeplejerske, når man selv har prøvet at være alvorligt syg!”

Sådan sagde for år tilbage den kendte sygeplejerske Charlotte Munck til sine elever på Bispebjerg Hospital. Hun kendte til sunde, såvel som til syge mennesker.

Du kære mand med mavesår, nu er du altså selv blevet syg, og nu får du så mulighed for at forstå syge menneskers situation.

Du vil kunne forstå din hustru bedre, håber jeg: nemlig forstå – hendes beklagelser, hendes bekymringer, hendes træthed og uoplagthed, hendes selvoptagethed og gnavenhed. Alt det vil du nu forstå bedre, fordi du selv prøver at drikke af sygdommens bæger. Bare tænk på, at du nu allerede er plaget af bekymringer for forretningen og julehandlen netop på grund af sygdom.

Men hør: Hvis du vil lade Gud bruge dig, så får du nu gode betingelser for at kunne blive til hjælp for andre syge. Hvis du vil, kan Gud nemlig danne dig til at blive en hjælp for andre, der har det svært.

Det er før set, at gennem lidelser blev et menneske dannet til at være en velsignelse for andre.

Salmedigteren Brorson fik den store sorg, at hans ældste søn Nicolai, da han kun var elleve år gammel, blev sindssyg og samtidig lam i underkroppen. Denne sorg satte varigt sit aftryk i Brorsons hjem og i Brorson selv.

Hans sorg kom til at præge hans salmer. Hans salmer kom til at bringe trøst til tusinder af danske og norske hjem. Især nok til de hjem, der havde psykisk syge og psykisk syge børn.

Gang på gang er det set, at Gud brugte menneskers lidelser til at danne dem til at kunne trøste andre med de samme lidelser. Med de ord tales der om Paulus i det ny Testamente.
Nu det, du nævner til slut i dit brev:

– Hvad nu der, hvor der ikke sker noget med det samme ved bøn og forbøn?
Der er mit råd til dig: – Bliv ved med at bede! – for der sker nemlig altid noget godt ved bøn og forbøn.

Svar på og opfyldelse af bøn og forbøn kan komme langsomt. Nogle gange kommer svar og opfyldelse også helt anderledes, end vi forventede.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov