Venstre sidebanner eksempel

Tre forhold som gør det svært for troen

Af Mads Jakob Th. Jakobsen. Sognepræst, Sct. Marie Kirke, Sønderborg

Jord kan ikke forbedre sig selv. Den kan ikke af sig selv blive til en frodig ager med fuldfede aks, men er helt og holdent viljesløs og overladt til menneskers og vejrligets vold.

Men er det det, Jesus vil sige med denne lignelse, at nogle fra evighed er forudbestemte til frelse, andre til fortabelse, og at der intet er at gøre ved det? Ja og nej.

For mennesket kan ikke omvende sig selv. Men en sædemand gik ud at så.

For som det lille sædekorn kan forandre en stor ager, sådan kan menneskehjerter forandres ved evangeliets ord.

Derfor gik Jesus også rundt i hele Israel og forkyndte evangeliet om Guds rige. Derfor sendte han sine disciple ud indtil verdens ende med det gode budskab om syndernes forladelse og det evige liv.

Tre forhold, som gør væksten vanskelig

Men som en dygtig landmand vidste Jesus også, at det sjældent er nok at så. Jesus nævner i dag tre forhold, som gør væksten vanskelig. Og ser vi nærmere efter, opdager vi, at det er tre forhold, som dukker op igen og igen i Jesu undervisning.

Bekymringer og forstyrrelser kan gøre troens vækst vanskelig.

1. Forstyrrelserne

Det første er kornet, som falder på vejen. Den vej, der er tale om, er en improviseret sti hen over marken, hvilket er væsentligt for at forstå lignelsen. For det er der noget, man kan gøre ved.

Man kan ikke ændre på folks dovenskab, men man kan gøre det besværligt at krydse marken, sætte hegn op om den og på den måde give jorden ro. Forstyrrelserne i denne verden er uendelige.

Det er, som om vi ubevidst flygter fra roen. Ja selv en løbetur ud i det grønne må forstyrres med musik i ørerne, ligesom en fredelig aften i familiens skød efterhånden er synonymt med en aften med en laptop i skødet, hvor nyhedernes ubrudte strøm uhindret kan flyde ind i vore stuer.

Hvornår har du sidst været stille? Jesus vil give os fred. Han vil give os fred med Gud og fred med os selv, så vi ikke uafbrudt skal flygte fra vor egen eksistens. Men da må vi også lade ham tale til os, så at vi giver rum til hans ord. For frøet må have fred for at kunne spire.

2. Prisen, det koster

Men dermed er høsten ikke i hus. Stengrunden ligger og lurer, og lige så snart det bliver besværligt at være kristen, begynder stråene at gulnes.

Mennesker bliver udelukket fra fællesskaber, idet de bekender sig til Kristus. Kunder forlader forretningen, og selv gamle venner bliver fremmede. Men også sten kan fjernes fra marken. For kan prisen ved at være kristen end ikke tages fra os, så er der noget andet, der kan gives os i stedet.

De brudte fællesskaber må erstattes af kirkens fællesskab med et sandt kristeligt venskab, hvor vi tager hånd om hinanden og hjælper den, der er ved at snuble. Vi må slå rod i Guds kærlighed, når menneskers kærlighed bliver kold.

3. Kampen mod os selv

Men den sidste plage er dog den værste, og den, som koster den kristne flest kampe: bekymringer, rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet. Her er virkelig noget at kæmpe mod, fordi det grundæggende er os selv, vi kommer i kamp med.

Men som Kristi stridsmænd må vi være beredte på at tage kampen op mod tidslerne, så at de ikke får lov at sprede frø og til sidst lægge hele marken øde.

Men hvor vi trækker i arbejdshandskerne og stadig går i denne trefoldige kamp, der må Guds ord bære frugt, 30, 60 og 100 fold. Der må Guds ord have sin rette virkning, der må Guds ord vende hjerterne til evangeliets nåde og gøre en frugtbar ager af den golde jord.

Det gør vi ikke selv, det gør alene Guds Ånd med Guds ord.

Søndagens tekst: Mark. 4,1-20

Lignelsen om jordbunden

1 Senere gav Jesus sig igen til at undervise nede ved søen, og en stor skare mennesker samledes omkring ham. Derfor gik han om bord i en båd, hvorfra han kunne sidde og tale til menneskeskaren, der stod på bredden.

2 Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet.

3„Hør godt efter!” sagde han. „En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark. 4 Som han nu gik og strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det.

5 Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op, 6 men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol.

7 Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte kornplanterne, så de ikke satte aks.

8 Men noget af kornet faldt i god jord. Det voksede op og gav afgrøde på 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.

9 Lad dem høre, som har øre.”

Guds riges mysterier forklares kun for disciplene

10 Når Jesus var alene med de Tolv og de øvrige, som fulgte ham, plejede de at spørge ham om meningen bag hans billeder.

11 Hans svar lød: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive åbenbaret, men de, som ikke følger mig, må nøjes med at spekulere over billedtalen. 12 Derved opfyldes ordet:

De ser, men fatter dog intet.
De hører, men forstår dog intet.
Derfor kommer de ikke til mig og får tilgivelse.”

13 Jesus fortsatte: „Har I ikke forstået billedet med kornet og jordbunden? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre billeder?

14 Kornet, som landmanden såede, er et billede på Guds ord. 15 Nogle mennesker er som vejen. Når de hører Guds ord, kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem.

16 Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde.

17 Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.

18 Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, 19 men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så der ikke bliver nogen frugt af det.

20 Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk.