Sådan opstod de første pinsemenigheder i Trekanten

De første årtier af 1900-tallet gik en vækkelse over Danmark, og nye pinsemenigheder opstod. Simon Jacobsen fortæller her om trekantområdet – Vejle – Fredericia – Kolding.

Af Simon Jacobsen. Tidl. leder GOD-tv i Norden. Forsker i pinsekirkernes historie.

Frederikke Thomsen kom til Vejle 1911 og talte på friluftsmøder, som blev forbudt af politiet.

Pinsemissionen i Vejle

I december 1912 havde Barratt og Paul Meyer, Hamburg, to møder i Vejle. Disse møder blev fulgt op af besøg af pinsepionerer fra København, blandt andre missionær P.A. Hagemann i 1913.

Den første annonce blev indrykket af Pinsemissionen i Vejle Amts Folkeblad den 14. februar 1913, hvor brødrene Hansen fra Sønderjylland talte i Afholdsforeningens sal.

Pastor Emil Meyer fra Hamburg kom til Vejle i marts 1914 og prædikede.

Pinsekirken i Vejle skiftede navn til Bykirken i 2016. Pinsemissionen i Vejle benyttede Afholdshjemmets Sal i årene 1913 til 1920’erne. Lokalet var i gården. Man gik gennem porten, som skimtes til højre. Foto: Vejle Stadsarkiv.

Malermester og missionær P.A. Hagemann, København, flyttede til Vejle i 1914, hvor han holdt møder de følgende år.

Margrethe von Brasch talte i Afholdshjemmets sal, Vestergade 16 torsdag den 14. og fredag den 15. januar 1915.

Politiforbud og massemøder

Efter avisomtale var Frederikke Thomsen tilbage i Vejle årene 1917-19, men hun har sikkert også virket i byen siden 1911.

Tirsdag, onsdag og torsdag den 14.-16. august 1918 talte hun på et friluftsmøde på hjørnet af Fredericiagade og Koldingvej.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Politiet greb ind, da sygeplejersken Frederikke Thomsen holdt et kristent friluftsmøde på et gadehjørne i Vejle. I stedet fik hun lov at prædike på sportspladsen, hvor der kom 3.000-4.000.

Søndag den 23. november greb politiet ind igen og stoppede friluftsmødet, men nu fik Frederikke Thomsen tilladelse til at tale på sportspladsen, hvor der kom 3.000-4.000 mennesker for at høre hende søndag den 27. november.

Møderne fortsatte på sportspladsen og i Forsamlingsbygningens store sal i januar 1919. I årene 1913 til og med 1920 blev der annonceret med Pinsemissionen i Vejle, og møderne blev holdt i Vestergade 16, men fra januar 1921 blev navnet ændret til Evangelieforsamlingen, så på det tidspunkt må menigheden være dannet, selv om den først officielt blev stiftet i 1924.

Officielt var det først den 6. februar 1924, at Evangeliemenigheden i Vejle blev stiftet. Hagemann, der også handlede med ejendomme, købte en ejendom i Staldgårdsgade 27, hvor menigheden fik sit samlingssted fra marts 1925.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bøgballe mellem Horsens og Vejle

Den 1.-8. december 1913 var der vækkelsesmøder med den norske pinseprædikant og tidligere officer Elias Aslaksen fra Norge på Bøgeballe Skole.

I 1914 var der også vækkelsesmøder på skolen, så der må have været en gruppe i Bøgballe, som havde tilknytning til pinsevækkelsen.

Gruppe i Fredericia blev til menighed

Marie og Frederikke Thomsen fra København holdt friluftsmøder i Fredericia i 1910. De samlede store skarer, men mødte også modstand fra lokale præster og formanden for Indre Mission, Frederik Zeuthen. På et tidspunkt måtte de have politibeskyttelse.

En lille gruppe pinsefolk opstod. I sommeren og efteråret 1911 blev der holdt flere møder med 20-40 deltagere, hovedsageligt for troende, ledet af Frida Thomsen og en lokal bibellærer ved navn Aksel Smith, samt missionær O. Ness og Elias Aslaksen fra Norge.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Missionær Ness blev forlovet med Kristine Helsen fra Randers i juli 1911.

Evangelist Thora Ridder fra Bornholm talte på vækkelsesmøder i Missionshotellets store sal fra tirsdag den 18. til søndag den 23. november 1913. Thora Ridder begyndte som kadet i Frelsens Hær i 1896 og blev kaptajn året efter. 1900-1902 var hun evangelist i Missionsforbundet.

Også møder i Kolding

Den 13. juli 1913 talte hun på et pinsemøde i Kolding.

Margrethe von Brasch og søstrene Thomsen talte i Afholdshjemmets sal på hjørnet af Købmagergade og Fyensgade onsdag den 10., lørdag den 13., søndag den 14. marts 1915.

Efterfølgende mandag var der møde i Hotel Hafnias lille sal. Hver aften var der friluftsmøde på Akseltorv.

Afholdshotellet i Fredericia, hvor de første pinsemøder blev holdt Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Bjørners i Fredericia

Frederikke Thomsen virkede stadig i Fredericia i årene 1918-19, hvor hun talte på Afholdshjemmet i Købmagergade og holdt friluftsmøder på Torvet og ved Landsoldaten.

I november 1918 var der også private møder hos Ida Christensen, Danmarksgade 54.

Anna og Sigurd Bjørner og Nicolaj Hansen talte ved en uges møder i Afholdshotellets store sal fra mandag den 4. oktober 1920. Om søndagen blev 7 personer døbt i Lillebælt i overværelse af flere hundrede tilskuere.

Pinsemenighed i Kolding

Aviserne skrev om tungetalerbevægelsen i Seest i 1912.

Pinsevækkelsen bredte sig fra Tyskland til det sydlige Danmark. Gårdejer Knud Thomsen havde oplevet dåben med Helligånden gennem pinsepastor Emil Meyer, Hamburg. Han flyttede til Seest ved Kolding 1910 og begyndte et missionsarbejde blandt Indre Missions tilhængere.

Søndag den 13. juli 1913 blev der holdt pinsemøde i Afholdshjemmet, Laasbygade 23, hvor Thora Ridder talte. 14 dage efter prædikede hun på et evangelisk møde i Hans Bechs have på Kristinesminde i Seest søndag den 27. Den 4. september talte hun igen på et evangelisk møde i Højskolehjemmets sal i Kolding.

Margrethe von Brasch og søstrene Thomsen talte i Alhambra, Koldings forlystelsesetablissement, opført i 1882, onsdag den 16. og tirsdag den 17. marts 1915.

Maran Atha i Kolding

Avisen skrev den 20. april 1915, at et tungetalerhjem er oprettet i Kolding. Det skulle hedde Maran Atha (et aramæisk ord fra Ny Testamente, som betyder ”Herren kommer”. Det blev brugt som en hilsen blandt de forfulgte kristne i Romerriget, red.)

Ifølge et ukendt opråb skulle den åndelige ledelse overtages af Margrethe von Brasch, mens Magnus Kjærgaard fra Skanderborg indtog pladsen som husfader. Ifølge en annonce tilbød gartnerne Kjærsgaard og Jensen villa Maran Atha i Læssøegade at passe haver m.m.

Missionshjemmet Maran Atha annoncerede med offentligt møde i Afholdssalen søndag den 9. maj 1915.

Søndag den 27. februar og mandag den 28. februar 1916 talte Anna og Sigurd Bjørner i Højskolehjemmet, Jernbanegade.

Ægteparret Bjørner kom til Kolding igen og talte på Hotel Kronborg fra onsdag den 5. til søndag den 9. april 1916.

Både for Indre Mission og Pinsemissionen

Den 1. til 3. januar 1917 blev der holdt missionsmøder hos karetmager Rasmussen, Seest, gårdejer Hans Bech, Seest, og på Afholdshotellet i Laasbygade, hvor missionærerne Chr. Petersen, Svankjær og L. Knudsen, Kolding, talte.

Både familien Rasmussen og Bech var tilhængere af pinsevækkelsen, men havde møder, hvor Indre Missions missionærer talte.

1918 blev der holdt en række evangeliske møde i I. O. G. T. logen på den daværende Plantangade 3, hvor kinamissionær Rasmussen talte søndag den 13. og fredag den 25. oktober.

Pinsevækkelsen holdt i en periode møder på skiftevis 7 større gårde. Derudover var der møder og stævner i en lejet sal i byen, inden gården Kristinesminde i Seest blev menighedens faste mødested.

Forsamlingshuset Dannevirke i Sdr. Stenderup – Foto: Kolding Stadsarkiv

Menigheden var repræsenteret ved mødet i Evangeliehuset, da de fleste pinsevenner tilsluttede sig Apostolsk Kirke i februar 1924. Efterfølgende blev pinsemenigheden i Kolding en apostolsk menighed.

Sønder Stenderup – sydøst for Kolding

Frederikke Thomsen talte på et pinsemissionsmøde i Forsamlingshuset Dannevirke i Sønder Stenderup mandag den 15., tirsdag den 16. og tirsdag den 23. maj 1916.


Læs også de forrige artikler om Pinsemenighederne af  Simon Jacobsen:

De første pinsemenigheder

De første pinse- menigheder på Sjælland

De første pinse- menigheder på øerne

De første pinse-grupper på Djursland, Aarhus og Horsens

Pinsevækkelse i Sønderjylland før og efter genforeningen