Du skal ikke bekymre dig
Jeg vågnede tidligt den morgen. Det var mørkt og koldt udenfor. Jeg havde ligget længe vågen og spekuleret. Vi havde netop trykt 60.000 dobbelte postkort i Finland, som nu skulle sendes til en del forskellige lande.
Sådanne kort var typisk et foto med et skriftsted på forsiden, og så et bibelvers eller et kendt ordsprog, trykt inden i kortet. Men jeg havde trykt denne tekst på bagsiden!
Normalt blev et sådanne vers trykt inde i kortet på den venstre side, så man kunne skrive en lille hilsen på den højre side. Men, som sagt havde jeg trykt 60.000 kort, pakket med kuverter i en klar plastik pose, som nu skulle sendes.
Det var denne situation som havde holdt mig vågen igennem de tidlige morgentimer. Ville de forlag, som modtog kortene, godtage at de fik teksten på bagsiden af det dobbelte kort? Eller ville de kassere hele sendingen og returnere varerne?
Jeg stod op før børnene vågnede, selvom de normalt vågnede tidligt med ordene ”Er det ikke snart morgen?” Nej, ville vi svare, ”du må ind og sove igen”. Når kl. så var 6.00, lød jubelråbet fra den ældste dreng, ”jaaa… nu er det endelig morgen”. Men denne morgen var de endnu ikke vågnet.
Jeg gik ud i vores køkken, hvor vi havde én af de gamle transistorradioer stående – når man trykker på kontakten, så kommer lyden lige med det samme.
Da jeg trykkede på kontakten den morgen, kom det ud af radioen som en klar og tydelig røst fra himmelen: ”Du skal ikke bekymre dig”.
Det var en skøn oplevelse. Her havde jeg ligget og spekuleret frem og tilbage. Hvis alt blev returneret, ville det være et alvorligt økonomisk tilbageslag for vores forlag. Men så lød røsten ud fra radioen, ”Du skal ikke bekymre dig”. Det var fra morgenandagten.
Vi fik aldrig siden nogen klager fra forlagene, som modtog kortene, som i øvrigt solgte rigtigt godt.
