Nedlukningen har kostet mig både forretningen og helbredet

Uvisheden om fremtiden piner mig. Jeg er også begyndt at lide af regelmæssig hovedpine.

Kære Orla Lindskov

Jeg har mistet min forretning på grund af nedlukningen af samfundet.

Jeg er en kristen mand på 38. Jeg har altid prøvet at forstå livet og forstå alt, hvad der sker i mit liv. Men også, hvad der sker omkring mig. Jeg har altid søgt en mening med hændelserne; en baggrund for det, der sker.

Men jeg kan ikke finde nogen mening mere. Jeg er havnet i en stor uvished med det hele. Hvad kommer der til at ske i mit liv i fremtiden?

Jeg føler mig meget utryg.

Jeg tænker meget på, hvordan andre mennesker har det. Jeg snakker med mange. Ikke kun med kristne. Hvad foregår der i andre menneskers skjulte indre?

Hvad har vi danskere af muligheder i fremtiden?

Ven er rasende over fyring

Jeg har oplevet noget, jeg slet ikke havde ventet. Det var en god, kristen ven, som i mange år har arbejdet ude i lufthavnen; han er nu fyret. Da jeg spurgte ham om, hvad han havde tænkt sig med fremtiden, da eksploderede han nærmest i et raseri-anfald.

Han var rasende på det hele. Han følte, at alle andre klarede sig bedre end han selv. Han var rasende over, at han var blevet nødt til at sælge sin bil, for at han og hans hustru kunne blive boende i deres hus.

Ja, jeg tænkte, hvad kender vi egentlig til andre mennesker, til deres skjulte indre. Undertiden ser man noget dukke op hos andre, som man slet ikke havde ventet.

Uvisheden nager

Jeg tror, det er uvisheden, der får folk til at reagere hidsigt og uventet. Uvisheden om fremtiden piner også mig.

Jeg er begyndt at lide af regelmæssig hovedpine. Det har jeg aldrig døjet med før. Vil du godt bede for det og sende mig en salvedug, som jeg kan lægge under min hovedpude. En salvedug, har jeg læst, har hjulpet andre.

Min hustru siger, at min hovedpine skyldes stress. Min hustru har heldigvis et godt, fast arbejde.
Så vi klarer os. Vi har lige til det, vi behøver.

Venlig hilsen fra
Én, som blev ramt af nedlukningen.

Jesus selv beder for os foran Guds trone

Kære du, som blev ramt af nedlukningen

Du skriver, at du er blevet ramt af en stor uvished.
Ja, mange kæmper lige nu med uvished, med utryghed.

Man ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Og man forstår ikke helt baggrunden for det, der allerede er sket.

Mange spørger: ”Hvorfor skulle jeg rammes så hårdt?” Hvorfor skulle jeg miste mit arbejde?

Og du spørger også: ”Hvad kender man egentlig til andre menneskers situation? – Til deres skjulte indre, som pludselig dukker op på en måde, man aldrig havde forestillet sig. Det er, som om alt er usikkert og uvist.

Forbøn i det allerhelligste

Hvad nu med os som kristne, når vi taler om uvisheden i livet og uvisheden i forhold til fremtiden?

Kan vi kristne have svigtet? Er der noget, vi ikke har forstået? Er vi også overladt til os selv med problemerne?

På Forsoningsdagen måtte ypperstepræsten bede for folket inde i det allerhelligste i templet. Jøderne stod udenfor i tillid til hans forbøn. På samme måde er Jesus vores forbeder foran Guds trone.

Her synes jeg, at vi kan finde trøst i Bibelen, i brevet til Hebræerne. Her står, at Jesus er vores store ypperstepræst, som er gået ind i Himlene, ind bag forhænget, ind til Gud for vores skyld. (Læs Hebræerbrevet, kap. 9, 10, 11og 12.)

Billedet, Hebræerbrevets forfatter bruger, er taget fra jødernes store fest, Forsoningsfesten. Under den fest går ypperstepræsten ind i det allerhelligste, ind bag forhænget. Udenfor på pladsen foran tempelbygningen står en stor skare jøder i stilhed.

De følger intenst med i alt, hvad der sker. De tænker på deres liv, på deres oplevelser, på uvisheden, især vel også på deres synder.

De tænker på, at alt det, der nu sker inde bag forhænget, inde for Guds ansigt, det betyder noget godt for deres liv. Det giver dem tryghed. Det giver dem fremtid og håb.

Netop den begivenhed tænker Hebræerbrevets forfatter på i sin beskrivelse af Jesu tjeneste.

Jesus er vor ypperstepræst

Kan det nu have betydning for dig og mig i 2021?

Ja det kan, for ude i dagligdagen får vi vores oplevelser, de gode såvel som de dårlige. Men Jesus er gået ind i Himlen, og alt, hvad vi oplever af glæde og sorger, af frygt og uvished, af liv og død, det tager Jesus med sig ind for Guds ansigt.

Det var Ypperstepræstens tjeneste, der gav jøderne fred. Det er Jesus tjeneste, der giver os fred. Jesus er din og min forbeder foran Guds trone.

Disciplene var bange

Uvisheden og frygten for fremtiden greb Jesu disciple Skærtorsdag aften.
Man hører på disciplenes ord deres uvished og angst: – ”Hvad betyder alt dette?” – ”Vis os Faderen!” – ”Hvor går du hen?” – ”Vi kender ikke vejen!”

– Disciplene oplevede en forfærdelig uvished. Og det er også den uvished, Jesus hentyder til, da han siger, at disciplene ikke må blive forfærdet. Han trøster dem ved at tale om Faderens kærlighed.

Det er den samme trøst Jesus giver os. Faderens kærlighed er vores trøst midt i alle de ubegribelige hændelser.

Se, jeg er med jer

Jesus giver os ikke svar på, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Og fremtiden skal vi heller ikke fortabe os i.

Vi skal derimod holde fast i og trøste os med Jesu løfte i Matthæus-evangeliet kap.28, vers 20: – ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Uanset hvad, så er Jesus med os hver eneste dag. Hos ham møder vi Faderens kærlighed.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.