Verdensrekord-svømmer giver Gud æren for medaljer ved OL
Tatjana Schoenmaker fra Sydafrika satte ny olympisk rekord i 200 meter brystsvømning den 30. juli. Tre dage tidligere vandt hun sølv på 100 meter-distancen – og hun giver Gud æren for det.
Den 24-årige svømmer har til alle konkurrencerne båret en hætte med en blå Jesus-fisk og teksten Soli Deo Gloria (Gud alene æren).
Tatjana Schoenmaker ønsker nemlig at pege på Jesus fra sin særlige platform. I et Instagram-opslag på vej til OL i Tokyo skrev hun:
“Fader, Gud, må din vilje ske, må din fred fylde os, må vi prise dig, uanset hvad der kommer til at ske. Må vi blive fyldt med din styrke til at give os helt, og må vi altid forundres over din godhed. Tak, fordi du bringer os til dette øjeblik”.
Lige efter sejren i 200-meteren, da Tatjana Schoenmaker forstod, at hun også havde sat en ny verdensrekord, samlede hun hænderne og bøjede hovedet i tak til Gud.