Venstre sidebanner eksempel

Christina fik hjælp mod sin frygt, da hun oplevede Gud

Christina var ateist, manio-depressiv og ADHD’er. Men en aften blev et slør revet bort. Lige pludselig vidste hun, at det med Jesus var sandt. Her fortæller hun om, hvordan troen har hjulpet hende imod frygt.

– Nu står mit hus på bjerget, og så kan stormen bare komme an, siger Christina.

I påsken 2016 oplevede den dengang 28-årige Christina Maj Carlsen, at Gud greb ind i hendes liv.

Psykiatere, læger og psykologer havde dømt hende ude med psykose. Men siden påsken 2016 har hun været clean for medicin både mod bipolar lidelse (manio-depressivitet), ADD/ADHD og cannabis. Tavlen blev visket ren.

Forud var der gået et liv med depressioner. Allerede som 12-årig havde hun selvmords-tanker.

Skolen, HF og HGS var en kamp. En kontoruddannelse og en drøm om en pædagogsuddannelse gik også i vasken på grund af depression.

– Min mor ville have mig udredt hos en læge. De kom frem til, at jeg har en bipolar (manio-depressiv) lidelse. Jeg er hypomanisk, dvs. jeg har trukket nitten med at få flest nedture og få opture.
Heldigvis hjalp den medicinske behandling hurtigt, fortæller Christina, som herefter kunne gøre pædagoguddannelsen færdig.

Ludoman-kæreste

Christina fik en god og kærlig kæreste – der var ludoman.

– Jeg skulle skubbe ham op, samtidigt med at min egen rygsæk var tung. Først fik jeg tics ved øjet, som blev til kronisk hikke. Pludselig kunne jeg begynde at kaste op eller græde. Jeg er sikker på, det var min usikkerhed over, hvor jeg var på vej hen i livet, så jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og sagde op 14 dage efter, og så kom jeg ind i ”systemet”, fortæller Christina.

– Jeg gik fra at se mig selv som pædagog, der vil hjælpe, til offeret, der har brug for hjælp. Det var en hård nyser.
Christinas veninde introducerede hende til hash.

– Det var jo bare en plante, og vi brugte det som hyggemiddel i stedet for rødvin. Men jeg røg hver dag.
Efter otte måneder gik hun stadig hjemme og ventede – med en arbejdsløs kæreste i en et-værelses lejlighed og canabis i lungerne hver dag.
I 2015 fik hun ADD/ADHD-diagnosen og fik ny medicin med masser af bivirkninger. På to måneder tabte hun 10 kilo og var så afkræftet, at hun ikke kunne holde føntørreren.

Den dag Jesus kom

Da Christina i marts 2016 så en dokumentarserie om aliens i tv, blev hun fyldt af angst, forvirring – men også glæde.

– Jeg tænker så rationelt og kunne ikke tro på, at Jesus gik på vandet eller var født af en jomfru. Så Bibelens historier var altså opfundet af mennesker, fordi nogen havde brug for noget at tro på. Men pludselig dér i min lejlighed, mens min kæreste spiller poker, erkendte jeg, at han kunne gå på vandet, var født af en jomfru osv.
Det var, som om der havde været en låge, der stod i vejen for, at jeg kunne tro på ham. Som at trykke på en knap vidste jeg, at han var død for min skyld, selv om jeg ikke præcist vidste, hvad synd var. Fra det øjeblik fik jeg en ufattelig taknemmelighed.
Jeg vidste i samme øjeblik, at jeg skulle bede om tilgivelse for mine synder og begyndte at researche om Gud.

Rystende oplevelse

– Jeg bad om tilgivelse igen og igen og gik ud på min terrasse midt om natten, så op på himlen med de her nye øjne om, at Gud findes, og så begynder jeg bare at ryste.
Jeg vidste ikke hvorfor, men følte, jeg blev sat fri for et eller andet. Det var en god rysten.
Efterfølgende tænker jeg, at det var her, jeg fik Helligånden, fortæller hun.

– En måneds tid efter ”åbenbaringen” fik jeg min første bibel, og det er vist den eneste bog, jeg har læst helt igennem, når hun at smile mellem de mange ord.

Et vildt vendepunkt

Christina valgte at stoppe med den megen medicin, der gav så mange bivirkninger. Siden har hun ikke haft en depression.

– Jeg stolede så meget på Gud og bad ham også om at fjerne lysten til hash. Jeg ville gøre, hvad der var godt i Guds øjne. Dagen efter vågner jeg uden lyst til hash, smiler hun med store øjne.

Ikke den samme

– Mine ikke-troende venner siger, jeg stadig er den gamle. De har svært ved at forstå, jeg har et nyt indre, selv om jeg stadig er mig med den sorte humor.

– Jeg har nu været stabil siden påsken ’16. Jeg passer på med at sige ”rask”, for psykologer siger, man ikke kan blive rask fra en ADHD eller bipolar lidelse. Jeg er ikke naiv og kan få en nedtur igen. Det kan alle mennesker, siger Christina.

– Før var mit hus bygget på sand og blev blæst omkuld. De nedture, jeg får nu, bliver fjernet på én dag, og jeg bliver ikke deprimeret.
Jeg har fået en anden bevidsthed. Før var selvmordstankerne en endeløs mørk følelse af magtesløshed. Nu er der lys, og dæmonen, der kommer med de mørke tanker, har ingen magt længere.
Nu står mit hus på bjerget, og så kan stormen bare komme an. Selv om jeg nogle gange kan synes, det er træls, når det stormer. Det er en ny måde for mig at være i verden på, beretter hun.
Gift og mor

– Min mor så forandringen, og da jeg stoppede med at presse Gud ned i halsen på hende (siger hun med et blink i øjet), begyndte hun at stille spørgsmål. Jeg kendte ikke andre kristne, så det var stort for mig at kunne dele min tro, og specielt at hun nu også er kristen, fortæller Christina glædesstrålende.
Christina er i dag gift med Cristiano Carlsen Guerreiro og arbejder som pædagog på Tagkærgaardskolen ved Christiansfeld. Sammen har de sønnen Lucas på 2 år.

Stod frem i kirken

Familien kommer nu i pinsekirken Multihuset i Haderslev.

Her får andre end præsten lov til at sige noget, og i november gik Christina på podiet.

– Jeg stillede mig op for at vise, at vi ikke er styret af vores frygt, kun hvis vi vælger at være det, forklarer hun.

– Da Raymond (min præst) spurgte, om jeg ville sige nogle ord, kunne jeg ikke sige nej.
Jeg vil nemlig ikke være en, der siger nej til at tale om og for Gud. Som min svigerfar har lært mig og ofte siger: Det er et valg. Den sætning kan bruges irriterende ofte, men det er en god sætning, når man lige skal tjekke om man tager et aktivt valg – fx at lade sig styre af sin frygt.

Frygt hæmmer

– Da jeg læste beretningen om Moses for første gang, ramte den noget i mig. Hvordan kunne han sige nej til Gud, da han bad ham om at tale til hans folk?
Jeg forstår jo udmærket godt frygten, men når Gud spørger, har jeg svært ved at forstå, hvordan man kan sige nej.
Men jeg har fundet ud af to ting: Først, hvor meget jeg egentlig selv er hæmmet og styret af min frygt, men også hvor irrelevant vores frygt faktisk er i forhold til Guds plan.
Gud vælger ikke dem, som ikke frygter noget. Vi er skrøbelige, og selv når vi elsker, kan vi fornægte, fordi frygt virkelig har en stor påvirkning på os.

”Frygt ikke – tro kun!”

– Ordene ”Frygt ikke, tro kun” (fra Lukas 8,50) har jeg placeret dybt i mit hjerte. De hænger også som en magnet på mit køleskab derhjemme. De har gjort mig stærk nok til at gå i tro – troen på at jeg ikke synker, så længe Jesus er mit fokus og ikke frygten.
Frygten er der stadig, men troen på ham er større.
Frygten i sig selv er ikke farlig, men når vi lader os styre af den, kan den stå i vejen for noget større.
Når vi er styret af vores frygt, er vi hæmmet i vores arbejde. Når jeg fx ikke videreuddanner mig, bliver jeg ikke bedre kvalificeret til mit arbejde.

– Jeg har ikke knækket koden endnu, og jeg har desværre den indre forestilling, at først når frygten er væk, kan jeg gøre det – men frygten forsvinder ikke ved at vente på, at den fordamper.
Jeg tror, vi skal lære at stole på, at Gud er større end vores følelser – end vores frygt .
Jeg ved, at jeg skal blive bedre til at gøre de ting, jeg frygter, fordi så finder jeg nyt land – inde i mig selv, men også det nye land, som Gud fører mig til, mens jeg tager skridt i tro.
Jeg tror, vi vokser med opgaven. Vi behøver altså ikke at føle os klar, før vi handler, men vi skal handle i tro, og så skal Gud nok udruste os, som tiden går.
Mod handler ikke om ikke at frygte, men at gøre det, man frygter.
Gud er større end vores frygt, så: Let go – and let God! slutter Christina.