Det sårer Guds hjerte, når vi skændes

Af Keld Kobborg, Man. Director, Kobborg Consult

Johannes kapitel 17 kaldes for Jesu ypperstepræstelige bøn. Det er den sidste bøn, Jesus beder, før sin tilfangetagelse. Det er ligesom et testamente. Det er noget vigtigt, som Jesus vil sige til sine efterladte. Til OS.

Jesus beder om enhed.

“Den herlighed, DU har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.”

Formålet med, at Jesus giver os del i guddommelig herlighed er, at vi skal være ét.
Man kunne sige det på en anden måde. Vi skal holde op med at skændes – Vi skal holde op med at tale dårligt om hinanden.

For en del år siden gav Gud mig et syn.

Jeg var til en gudstjeneste i Thisted, og der var en helt fantastisk lovsang. Pludselig standsede musikken, og man kunne blot høre stemmerne. Det var SÅ smukt. Det var et helligt øjeblik for mig.
Som sangen brusede gennem lokalet, viste Gud mig, at hans sendebud – hans engle – var til stede.
De sang sammen med os – og de glædede sig over lovprisningen.

Pludselig blev hele forsamlingen løftet op i et stort net og ført hen over Danmark. Fra en række steder så jeg en voldsom smerte. Det var steder, hvor kristne strides.
Dette syn understregede for mig, hvad Jesus beder om: At vi alle må være ét.
Det sårer Guds hjerte, når vi skændes.

I Johannesevangeliet kap. 17 beder Jesus om, at vi som hans efterfølgere må være ét. Men hvad gør vi så, når vi er uenige? Hvornår fylder en uenighed for meget?

Hvornår fylder en uenighed for meget?

Gælder enheden også, når jeg er uenig med mine brødre og søstre i min forståelse af Bibelen?
Til de situationer kan jeg kun sige: Bed for dine brødre og søstre – og overlad tingene til Gud.

HVORNÅR fylder en uenighed da så meget, at jeg skal sætte ord på det overfor andre?
Det skal du, når du ser, at din broders synspunkt og udtalelser leder til fortabelsen.

For nogle år siden havde jeg en samtale med en kristen bror, som ivrigt havde advaret imod en gæsteforkynder i Danmark.
Han fortalte mig, at han advarede, fordi han mente, at der var tale om vranglære.
Jeg spurgte ham: Mener du, at forkyndelsen leder til fortabelse?
Nej – det var for stærkt et ord at bruge, sagde han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ét – men ikke ens

Når vi lytter til Jesu bøn i dag, mener jeg egentlig, at sagen er klar: Når det ikke fører til fortabelse – så beder Han om, at vi må være ét. Men ikke ens.
Gud har givet Jesus herlighed. Og den herlighed Gud har givet Jesus, har Jesus givet OS.
FORMÅLET med at give os denne herlighed er netop, at vi må være et.

Hvad ligger der i herligheden? Lad os prøve at kigge på ét sted, hvor ordet anvendes:
Den hebraiske pendant til dette ord anvendes på bl.a. det tidspunkt, hvor israelitterne lige er ført igennem Det Røde Hav, og ægypterne er midt ude i havet.

Her siger Gud, at Han vil vise sin herlighed på ægypterne. Havet samler sig og udsletter den fare, som israelitterne var i.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Når Gud viser sin herlighed, er der altså tale om noget kraftfuldt – noget overnaturligt.
Og om kristne siges det, at vi af Helligånden forvandles: Fra herlighed til herlighed. Den herlighed, hvorom der fortælles, at den fyldte Guds tempel. Det er DEN herlighed – GUDS herlighed – VI ER fyldt af.

Vi er således skabt til at gå i kraftfulde, guddommelige gerninger. Vi er kaldet til at gå fra under til under.
Jesus siger det sådan her: “Den, der tror på mig, skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja gøre større gerninger end dem….og, hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”

Jesus udførte sine undere, for at HAN skulle vise OS sin herlighed.
Vi skal gøre det samme.

Vi skal udføre Guds gerninger for at mennesker må se GUDS herlighed.
Så det er, hvad Jesus beder om i sin sidste bøn, at vi villigt vandrer i HANS herlighed. At vi er ét.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Gud velsigne dig.


Søndagens tekst Joh. 17, 20-26:

Jesus beder for sine disciple

20Jeg beder ikke kun for dem, der er her, men også for dem, som i fremtiden kommer til tro på mig gennem deres vidnesbyrd. 21Jeg beder om, at de alle må blive ét, ligesom du og jeg er ét, så verden kan tro, at du har sendt mig.
22Den herlighed, du gav mig, har jeg givet videre til dem, for at de kan blive ét, ligesom vi er ét. 23Når jeg er ét med dem, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen! Så vil verden indse, at du har sendt mig, og at du elsker dem, ligesom du elsker mig.
24Far, mit ønske er, at de, som du har givet mig, må komme til det sted, hvor jeg tager hen, og at de må se den herlighed, som du har givet mig, fordi du har elsket mig, fra før verden blev til.
25Retfærdige Far! Selv om verden ikke kender dig, så kender jeg dig, og mine disciple her ved, at du har sendt mig. 26Jeg har vist dem, hvem du er, og det vil jeg fortsætte med, for at den kærlighed, hvormed du har elsket mig, må være i dem, og jeg må være i dem.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk