Kraftfuld stemme

Den canadiske far til fire, Jordan St. Cyr, er nok et ukendt navn for de fleste herhjemme. Dette er hans første plade i fuld længde, og den slipper han ganske godt fra.

Der er store ligheder (stemmemæssigt) med American Idol vinder Danny Gokey eller med Zach Williams. Jordan startede med at lede lovsang i sin kirke som 14-årig. Og efter at have tjent i Youth With A Mission fik han senere smag for at at arbejde mere seriøst med musik. Alle 10 sange er selvskrevne (i samarbejde med andre).

Nogle sange skal man tænke lidt over. Som Good Pain. Hvor han takker Gud for den smerte, der “gør godt”. Han er bevidst om at det lyder som en kliché at finde skønhed i ting der gør ondt i hjertet, men kommer frem til, at man ikke skal skubbe smerten væk, men at det er lærerigt og med til at styrke troen.

I sangen Grateful foreslår han lettere urealistisk, at når man starter dagen, skal man ikke lade fødderne røre jorden, før man har knælet. Det betyder bogstaveligt, at når man hopper ud af sengen, skal man lande på knæene! Det kan medføre nogle voldsomme knæskader alt afhængigt af hvor høj ens seng er. Hvis man har en mere fleksibel fortolkning af teksten: At det bare er godt at starte dagen med bøn, giver sangteksten en del mere mening.

Der er flere af melodierne der er vellykket. Åbningssangen No Matter What, er en uptempo popsang, der handler om Guds trofasthed (igennem alt).
Power Balladen Weary Traveller er nok pladens bedste sang, og han synger lige op med en Zach Williams. Den handler om at lægge byrderne ned foran Jesus at og den triste rejse er kun midlertidig. Han synger bl.a.

Your tired heart is on the edge of breaking
Carry on
Weary traveler, restless soul
You were never meant to walk this road alone
It will all be worth it. So just hold on
Weary traveler, you won’t be weary long

En flot debut.

Kunstner: Jordan St. Cyr
Titel: Jordan St. Cyr
Genre: Pop
Download: itunes.dk – Pris: 69 kr.