USA: Bibelserien The Chosen overgår Avatars biografsucces
– Vi har ikke brugt penge på marketing, fastslog producer Dallas Jenkins i anledning af, at The Chosen III har oplevet en forrygende Box Office succes.
Sidste weekend kom omsætningen op på 3.6 millioner dollar, hvorved den opnår en 9. plads som Box Office succes. Faktisk overgår The Chosen III endda Avatar-filmen ”Avatar: The Way of Water”. Men successen skyldes de trofaste fans, påpeger Dallas Jenkins.
”Vi har ikke brugt penge på marketing, og vi forventede ikke noget stort antal,” udtalte Dallas Jenkins. ”Vi ville bare lige så stille gøre det tilgængeligt på den store skærm for vore fans i løbet af to dage. Det er morsomt at se, at de ikke tier stille med det!”
Da skaberne af The Chosen havde oplyst, at der var premiere på de to sidste episoder af Sæson III i biograferne, gik fans amok med bestillingerne, så hjemmesiden gik ned. Ifølge CBN News er bibelserien om Jesus og hans disciple både det største crowd-fundede medieprojekt i historien og et globalt fænomen. The Chosen app viser, at der har været over 400 millioner visninger af de to første sæsoner samt behind-the-scenes optagelser og cast Q&A.