Meget tidligt…
Jeg er lige hjemvendt fra Polen efter at have ledt Frelsens Hærs arbejde der i tre år. I den periode oplevede jeg Corona-pandemiens ankomst og udvikling. Senere kom krigen i Ukraine, og Frelsens Hær blev meget engageret i at hjælpe de mange flygtninge, som strømmed til fra Ukraine.
Midt under Corona-nedlukningen fejrede vi påske – spærret inde i en streng nedlukning. Vi måtte nøjes med online gudstjeneste, og alt var bare mærkeligt og fremmed. Men denne påske gav gaver af refleksion og ny indsigt, da jeg påskemorgen i 2020 vågnede meget tidligt… og læste:
Lukasevangeliet 24: 1-3:
Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme.
Meget tidligt – opstod Jesus… mens kvinderne sov. Mens de sovende var fuldstændig passive – og mest sårbare og forsvarsløse – greb Gud ind og handlede på vores vegne. Mens ingen kiggede på, udførte Gud sin største kærlighedshandling for os på jord!
At kvinderne stod tidligt op for at gå til graven, var tegn på stor hengivenhed for Jesus. Kvinderne gik til graven for at gøre noget for Jesus, men Jesus gik i graven for at gøre noget for dem! De gik til graven med vellugtende salver, en fysisk handling for Jesus, mens Jesus gik i graven for at dække kvindernes evige åndelige behov for frelse! Wow! Pris Gud! Dét, Jesus gør for os, er meget større og langtrækkende, end hvad vi kan gøre for ham! …og endda mens vi sov!
Hvad er grunden?
Vi har allesammen en grund til dét, vi gør! Det er derfor, vi skal give tid til at forstå hinandens handlinger. Kvinderne havde en grund til at gå til graven. Jesus havde en grund til at gå i graven! Og hvad var Jesu grund? Det var hans kærlighed og nåde til kvinderne, til dig og mig, til hele menneskeheden som beskrevet i Johannesevangeliet 3:16-17. Mens vi sov, gjorde Jesus, hvad menneskeheden ikke kunne gøre for sig selv.
I første omgang var det ikke indlysende, hvad der var sket, da kvinderne nåede frem til graven. Det var åbenbaret for dém, som søgte svar – dém som ikke lod mysteriet være, men som opsøgte viden. Også den dag i dag er det ikke indlysende for folk, hvad der skete denne tidlige påskemorgen – det bliver kun åbenbaret for dem, som opsøger viden. Jesus åbenbarer sig for dem, der opsøger ham.
Meget tidligt – om morgenen, da vi var passive, før nogen kunne gøre noget, før kvinderne stod op, før de kunne nå til graven, var døden blevet forstyrret, den fysiske død blevet udfordret af en større magt. For en gave var blevet leveret fra Gud til hver eneste af menneskehedens husstande. Nyt liv hilste dem ’Godmorgen’, en ny mulighed var født, en ny chance.
Meget tidligt – stod Jesus op før os. Gud oprejste ikke kun Jesus, han oprejste hele menneskeheden – og påvirkede fortid, nutid og fremtid. Det var lige muligheder for alle, samme utrolige gave til alle, der ønsker det.
Mens vi sov
Mens jeg var passiv, sovende og isoleret under Corona-nedlukningen, gik det op for mig endnu engang, at frelsen helt og holdent er hans værk! Han tog initiativ til at ville reparere menneskehedens forhold til ham. Han tog initiativ til at komme til jorden. Han tog lidelsens bæger. Han tog skylden. Han tog livtag med døden, men overvandt den. Han tog Livet og gav det til dig og mig.
Halleluja! Før vi var vågne og vidste af det, var han opstået!
Denne uges prædiken er over en selvvalgt bibeltekst og følger således ikke folkekirkens tekstrække.
Søndagens tekst: Joh. 10,11-16
Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene
11 Jesus fortsatte: „Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene.
12-13 Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.
14 Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
16 Jeg har andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk
