Solen er gået væk!

Af Lillian Holm Kofod

Sidste nat vågnede jeg ved et brag, hvorefter der pludselig blev lyst med en meget skarp lommelygte i soveværelset. Hvad i al verden foregår der? spurgte jeg.

Men jeg kunne have undladt spørgsmålet, for det var tydeligt for enhver: min mands seng var braset sammen, og selvom klokken var 5 om morgenen, var det svært ikke at trække på smilebåndet. Vi fik den sammen fikset, og kunne igen gå til ro.

I eftermiddag gik turen til den lokale Jem & Fix for at hente remedier, som skal forebygge, at episoden gentager sig næste nat. Det var dejligt vejr. Solen skinnede flittigt, så vi kridtede skoene, og tog turen til fods sammen med vores hund. Da vi kom ud fra Jem & Fix for at påbegynde hjemturen, konstaterede vi, at det var blevet gråvejr. Øv, solen er gået væk, sagde jeg.

Lige da jeg havde sagt det, slog det mig, at det er noget værre vrøvl. Solen er ikke gået væk! Den går aldrig væk. Der var sket noget helt andet: en sky var gået for solen. Præcist sådan oplever jeg det også i mit liv. Jeg ser ikke altid solen. I perioder skinner den flittigt, som på den første del af turen til Jem & Fix. Livet går godt, der er vind i sejlene på arbejdet, Bibelen siger mig en masse, jeg får læst en masse i den, og jeg oplever store ting med Jesus. Det er fedt.

Men så kommer der hårde tider. Sygdom stikker sit grimme fjæs frem i familien, eller måske stod man først i køen ved en fyringsrunde? Eller man oplevede store svigt fra nogle, man havde sat sin lid til. Hvad sker der? Hvor er Gud henne? Er han der overhovedet? Hvorfor svarer han så ikke på min bøn? Er han gået sin vej?

Nej, Gud går aldrig sin vej! Lige så lidt som solen var gået væk i eftermiddag! Han har lovet, at han aldrig vil slippe eller forlade os. Når vi ikke ser Ham, så er det, fordi der er ”gået en sky for den store Sol”. Han er der, og han hører os. Han er der bag skyerne. Vi kan føle, at han er væk, men han er os ganske nær. Faktisk er han inden i os, når vi tror på ham.

Det gik vi og snakkede om på turen hjem fra Jem & Fix, alt imens skyen trak sig væk, og solens stråler igen nåede vores ansigter. Sengen er fikset, og nu er jeg spændt på næste nat!