Vi har brug for en integritets-bevægelse
Endnu én person blev i sidste weekend fældet af mediedomstolen. Der er efterhånden en del, som har måttet forlade deres job på denne måde.
På den ene side er det godt, at der bliver gjort op med dårlig og umoralsk adfærd. På den anden side kan det ende i det rene hykleri. Som kristne ved vi jo, at ingen er fejlfri – og hvor er tilgivelsen?
– Jeg har længe tænkt, at der trænger til en ”moralsk oprustning” i Danmark, et opgør med alt muligt sjofelt og umoralsk – som i øvrigt også florerer i medierne. Men jeg har samtidig tænkt, at hvis det kommer fra en kirkelig side, vil mange håne initiativet. Og kirkens folk er jo heller ikke perfekte. Så hvem vil overhovedet turde påtale noget som helst?
Nu er der sket det, at uafhængigt af kirken rejser der sig protester mod krænkelser – og undskyldninger om, at man var halvfuld, tæller ikke længere. Jeg glæder mig over, at krænkelser kommer frem i lyset og påtales. Det er positivt. Det er et stykke på vejen. Dog er jeg ked af, at tilgivelse er meget langt væk. Men samtidig ved jeg også, at jeg ikke komme langt med ord om tilgivelse, når det ikke er mig, som er blevet krænket.
– Ved en sag indenfor kirken husker jeg, at nogen begyndte at sige, at bestyrelsen skulle tilgive, og lade personen, som havde krænket, fortsætte i sit job. Det kunne man selvfølgelig ikke, for tilliden var væk. Og det er jo heller ikke sådan, at man kan tilgive krænkelser på andres vegne. Enhver må have frihed til at tilgive eller lade være i forhold til det, som er begået mod én selv – ikke mod andre. Hvis en bestyrelse tilgiver en krænker, er det jo en ny krænkelse af den krænkede.
Det er fint, at der er kommet en ”Me-too-bevægelse”, men i forlængelse af den kunne jeg ønske mig en ”integritets-bevægelse”.
Lad os nu antage, at alle krænkere er afsløret. Alle i ledende stillinger er rene og uden pletter. Hvor længe vil der gå, inden der kommer nye sager? – Ikke ret lang tid. Der er kun én mulighed for at undgå nye sager. Det er kontant afvisning lige på stedet: ”Hold fingrene væk!” … ”Det, du siger, er ikke i orden!” … ”Det vil jeg ikke være med til!” … ”Jeg bruger whistleblower-ordningen, hvis du ikke siger undskyld lige nu!”
– Jamen, så kan jeg blive fyret, vil nogen sige. Eller så kan jeg ikke avancere, vil andre sige. Men det er her, spørgsmålet om integritet kommer ind. Rigtigt og forkert handler ikke om, hvorvidt jeg bliver fyret eller ikke forfremmet. Folk med 100 % integritet tænker ikke på det, men på hvad de vil (eller ikke vil) stå model til.
Det lyder let, men det er det ikke. Ved overgreb, krænkelser, overfusninger eller grænseoverskridelser bliver man forvirret og husker ofte først bag efter, hvad man skulle have gjort eller sagt. Men man kan måske forberede sig ved at nedskrive sine værdier og sætte nogle kriterier op for, hvad man vil acceptere – og hvad man ikke vil acceptere.
Det er i øvrigt næstekærligt at stoppe et medmenneske i udviklingen af hans/hendes ondskab. Jeg ved, at det kan være svært, men egentlig skulle det være let at opretholde sin integritet og tale/handle uden frygt i Danmark. Vi bliver ikke hængt for at sige chefen imod. Og vi dør ikke af sult, hvis vi bliver fyret.
– I Filipperbrevet 4,8 står der bl.a.: ”Fokuser på det, der er ædelt, ret, rent, det der er værd at elske og tale godt om, det gode og det rosværdige”. Hvis vi skærper bevidstheden på det, tror jeg det vil være lettere at stå op mod krænkelser. Og det vil tillige være lettere at holde vores egen sti ren, hvilket i grunden er det vigtigste.
