Døvstum og lammet muslimsk pige oplever mirakler i lille frikirke

Den 19. april 2023 kom 18-årige Sara for første gang kørende ind i frikirken Nyt Håb i sin kørestol. Sara var muslim, og så var hun delvist lam og døvstum.

Moderen fortæller, at da Sara var tre år kunne hun tale og løbe som andre børn, men hun blev alvorligt syg og derefter fejlbehandlet. Sara fik fem blodpropper i hjernen, fik fjernet tyktarmen og blev lam i den ene side. Hun kunne ikke tale, men kun sige nogle få lyde, så man måtte gætte sig til, om hun mente ja eller nej. Desuden led hun af epilepsi med ca. to anfald om dagen.

Det første mirakel

Da Sara og hendes mor kom til frikirken, bad pastor Peter Kjær for Saras ben. Musklerne begyndte nu at virke i hendes lamme ben, og for første gang i 15 år kunne hun strække benet ud. Hele menigheden bad nu i begejstring og tro for hende. Der var nærmest en tumultagtig stemning, fortæller seniorpræst Bjarne Kjær.

Han løftede flere gange Sara ud af hendes kørestol, men måtte gribe hende hver gang, da hun overhovedet ikke kunne stå på sine ben. Bortset fra, at hun kunne strække det ene ben, var der ikke tegn på en helbredelse. Men menigheden holdt fast i Guds løfter. Næste morgen sendte moderen billeder af Sara. For første gang siden hun var tre år, kunne hun nu stå op og tage nogle forsigtige skridt.

Glæde og tvivl

”Det var så stort for mig, at jeg næsten ikke kunne tro det. Jeg blev så glad, og på arbejdet viste jeg billedet til en medarbejder og sagde til hende, at jeg havde oplevet et sandt mirakel: Jesus havde helbredt en lam pige,” fortæller Bjarne Kjær. Medarbejderen, som ikke tror på Gud, sagde, at det ikke behøvede at være et mirakel, da hendes mand, som er fysioterapeut, havde behandlet mange med halvsides lammelse og fået dem til at gå.

”Bjarne, som du fortæller mig, hvordan hendes arm og fingre er, så har pigen indad roteret skulder, bøjet albue og bøjet håndled. Det, som man i fagsproget kalder, at armen sidder i flexionsmønster. Du fortæller mig også, at hun lider af to daglige epilepsianfald om dagen, og at hun ikke kan tale. Den stakkels pige er virkeligt hårdt ramt, og du tror, at hun vil blive helbredt for det. Det kommer aldrig, aldrig til at ske. Selv den højeste lægevidenskab kan ikke hjælpe her,” sagde medarbejderen.

Mor og datter blev kristne

Ved den kommende søndagsgudstjeneste kom Sara igen i kirken Nyt Håb. Menigheden kunne nu konstatere ved selvsyn, at Sara kunne stå op og tage nogle forsigtige skridt. Saras mor, Jeanette, sagde, at det havde hun ikke kunnet, siden hun var tre år. Denne søndag, den 23. april 2023, konverterede mor og datter fra islam til kristendom. Sara og Jeanette tog imod Jesus i deres hjerter og bekendte offentligt deres tro.

Det andet mirakel

Under gudstjenesten lagde Bjarne Kjær sine hænder på Saras strube og bad for, at hun skulle komme til at tale. For første gang, siden hun var tre år, kunne Sara sige: ”Ja” og ”Nej”, og ”1” og ”2”, men hun kunne stadig ikke sige ”3”. Hendes mor var ved at dåne, da hun hørte Sara tale tydeligt for første gang i 15 år. Hele menigheden jublede over miraklet og bad nu for hendes højre arm og fingre, som var helt lamme og kolde.

Det tredje mirakel

Inden et bedemøde den efterfølgende onsdag havde en troende sygeplejerske foreslået, at Bjarne skulle lægge sine hænder på Saras hovedskal. Det gjorde han så i cirka 20 minutter under mødet. Han bad også for hendes fingre og ben.

”Da jeg lagde hånden på hendes ben og bad, kunne jeg mærke, at der var noget, der vibrerede i benet. Efterfølgende bad pastor Peter, Annette og pastor Matias fra vores menighed, og de oplevede også ændringer i hendes fingre og ben. Sara viste, at hun var begyndt at føle sit ben. Det havde hun ikke kunnet i de sidste 15 år.”

Det fjerde mirakel

”Denne aften havde vi, som vi plejer, en voldsom høj pragtfuld tungetale,” fortæller Bjarne. ”Jeg stod og kiggede på Sara, som var stum med undtagelse af de fire ord, hun havde fået tre dage forinden. Jeg oplevede nu en indre dialog. Om det var med Gud eller Djævelen, det ved jeg ikke: ”Bjarne, du siger, at alle dem, du er beder for om tungetale, får tungetalen. Så kan Sara jo også tale i tunger, når du beder for hende.”

Kan en stum tale i tunger? tænkte Bjarne. Han troede ganske vist, at for Gud er alting muligt, men i hans hjerne var det grænseoverskridende. I tro gik han alligevel hen til Sara og spurgte: ”Skal jeg bede for dig, så du kan tale i nye tunger?” ”Sara tog min hånd og lagde den på sin strube. Så bad jeg for hende, at hun skulle få tungetalen, og Gud gav hende tungetalen i nogle klare, tydelige ord, som vi selvfølgelig ikke forstod, og da begyndte hendes mor også at tale i tunger. Bagefter spurgte jeg moderen, om det havde været muligt for Sara at sige sådanne ord før. ”Nej, det var slet ikke muligt. Det er jo klare, tydelige sætninger, svarede hun,” siger Bjarne.

Bjarne fortæller, at efter tungetalen fik Sara nye ord i tilgift. Nu kunne hun sige: ”Mor”, ”Mormor”, ”Far”, ”Baby”, ”Hund”, ”Hus”, ”Gud”, og ”Hurra”.
”Saras mor fortalte, at Sara ikke før kunne sige lydene så klart som nu. Det var første gang i 15 år, at hun kunne tale tydeligt.”

Det femte mirakel

”Ugen efter ved vores onsdagsbedemøde havde Sara fået mere følelse i sit lamme ben, og hun havde også fået en varme i sin arm, som ellers altid var kold, fordi den var lam. Til søndagsgudstjenesten fik vi at vide, at Sara desuden led af hofteudfald, da hendes hofte ikke er stærk nok til at holde på benet. Der var flere, der bad for hendes ben, og Sara oplevede, at hun fik flere følelser i det. Anette bad flere gange for hendes fingre og masserede dem, og næste morgen oplevede Sara, at hun selv kunne strække pegefinger og tommelfinger ud og ifølge hendes mor tog forbedringerne til. Sara kunne mærke nyt liv i sin højre side, og hofterne havde det bedre. Hun kunne også sige nye ord, såsom ”Cola” og ”Maria” og andre korte ord, og når hun prøvede at sige veninden Natalies navn, kunne hun nu sige ”Na”, hvilket ifølge hendes mor var noget helt nyt,” fortæller Bjarne Kjær.

”Vi oplever stadig forbedringer i Saras tilstand. Saras lamme arm har hængt vinkelret hen over hendes bryst, siden hun var tre år, men under vores bedemøde for to uger siden så vi alle, hvordan Sara kunne strække den lamme arm vinkelret ud i luften uden hjælp fra den raske, og for en uge siden kunne hun strække den lige op i luften,” fortæller præsten.

Ingen epilepsianfald

Sara har ikke haft et eneste epileptisk anfald siden hendes første møde i Nyt Håb. På trods af, at hendes balancecenter har været stærkt medtaget af blodpropperne, er der også sket det, at hendes balance har bedret sig så meget, at hun ikke længere ankommer i kørestol, men nu bruger et gangstativ. ”Vi har nu alle set disse mirakler, som jo var umulige ifølge lægerne, men jeg undrede mig og spurgte Gud: Hvorfor er Sara ikke blevet helbredt for alt på én gang? Og Gud svarede bare: ”Jeg er Saras læge”, fortæller Bjarne.

Sara og hendes mor blev døbt den 8. juni. Sara og hendes mor kommer forsat to gange om ugen i kirken, hvor de kristne beder for Sara, og de har tillid til, at ”hvad Gud har påbegyndt, det vil han også færdiggøre”.