Det begyndte med sorte sennepskorn

Hans Arne Jensen har igennem 54 år studeret Bibelens planter. Her er det dog hans egne planter, der bliver studeret i fællesskab med hustruen Lisbeth Thormann. Foto: Anders Böye.

Sorte sennepskorn fra Israel blev starten på en livslang rejse i Bibelens planter. Det blev til flere bøger, som omtaler de planter og planteprodukter, der nævnes i Bibelen.

”Flere tekster er meget detaljerede om dyrkningen af planter. For eksempel i Esajas’ Bog, hvor det bliver beskrevet, hvordan en bonde pløjer og harver sin mark. Og dernæst først strøer dild og kommen ud og dernæst sår hvede og byg på marken, mens han dyrker spelt ude i kanten. Det giver et klart indtryk af, hvordan de små marker blev dyrket, ligesom der også er nogle meget omhyggelige beskrivelser af, hvordan man indrettede vingårde. Det er med til at gøre os klogere på samtiden og gøre datidens hverdag konkret for os,” fortæller Hans Arne Jensen.

I mere end 54 år har den nu 86-årige botaniker og agronom, dr.agro. Hans Arne Jensen arbejdet med Bibelens planter, urter og træer. Hans bøger om ”Biblens Planter” findes på dansk, italiensk, tysk og nu også på fransk. I maj 2023 udkom den franske udgave. ’Le monde des plantes de la Bible’.

Noterede alle planter i Bibelen

”I 1969 afsluttede jeg min Ph.d. og arbejdede for Statens frøkontrol på Frederiksberg. En dame havde sendt os en prøve af sennepsfrø fra Israel, som jo omtales i Bibelen i lignelsen om sennepsfrøet. Det var ”sort sennep”, fandt vi ud af ved at bruge vores frøsamling og bøger,” fortæller Hans Arne. Det startede hans nysgerrighed på Bibelens planter.

”Jeg købte et bundt kartotekskort og begyndte i min fritid at læse Bibelen igennem fra A til Z. Det tog et års tid. Hver gang jeg stødte på en plante, skrev jeg et kort om den pågældende plante. Figentræet var det første, jeg stødte på,” fortæller forskeren fra sit hjem i Slagslunde.

Man bliver ikke blind af botanikbriller

Hans Arne Jensen har været overrasket over, hvor stort et indtryk og aftryk, det har sat – at læse og fordybe sig i Bibelens botanik:

”Jeg har fået en dyb indsigt i Bibelens verden. Den er fuld af detaljer og berigende hændelser, og det er blevet en væsentlig del af mig. At bruge så meget tid på at læse i Bibelen smitter af. Selvom jeg læser med botanikbriller, er jeg bestemt ikke blind for, hvad der står. Jeg har fået større og større tillid til Gud ved at arbejde med Bibelens tekster og gennem vores lokale kirke og studiekreds er kristendommen blevet en vigtig del af mit liv.“

Planter og træer er ofte nævnt i Bibelen med både symbolsk, åndelig og bogstavelig betydning.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det var sorte sennepskorns, der skabte interessen for Bibelens planter. Foto: Anders Böye.

Tro som et sennepsfrø

Det var sennepsfrøet, som blev startskuddet for den lange forskning. Sennepsfrøet bruges i Bibelen som et billede på noget småt med stort potentiale og kraft, og Jesus bruger flere steder sennepsfrøet som et billede på troen. I Matthæus Evangeliet 17, 20 har disciplene forgæves forsøgt at helbrede en syg dreng, der på grund af besættelse fik epilepsi-lignende anfald. Jesus uddriver dæmonen, så drengen bliver rask.

Da disciplene efterfølgende var alene med Jesus, spørger de ham, hvorfor de ikke kunne helbrede drengen på samme måde som Jesus kunne. Jesus forklarer, at hvis de havde ”tro som et sennepsfrø”, ville de kunne befale bjergene at flytte sig. I Lukas Evangeliet 17, 6 beder disciplene Jesus om at få større tro. Til dette svarer Jesus, at hvis de havde ”tro som et sennepsfrø”, ville de kunne befale et morbærfigentræ, som stod der, at rive sig op med rode og plante sig i havet og det ville gøre det.

Meget lidt litteratur

”Den første plante, der omtales ved navn er Adam og Evas berømte figenblad. Da jeg begyndte at forske, eksisterede der kun en meget begrænset litteratur på dansk om emnet. Det meste af min læsning skete på Cornell University, USA. Under opholdet indsamlede jeg også oplysninger om, hvor sikkert de bibelske planter kunne bestemmes og om arkæologiske fund og andre kulturhistoriske oplysninger,” fortæller Hans Arne Jensen til Udfordringens udsendte i hans hjem, selvfølgelig med navnet Valmuevej. I over 45 år har Hans Arne Jensen boet på Valmuevej i Slagslunde.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Jeg har fået en dyb indsigt i Bibelens verden.
Den er fuld af detaljer og berigende hændelser
[…] At bruge så meget tid på at læse i Bibelen smitter af. ”

Han er gift med Lisbeth Thormann, som er tidligere lærer på Slagslunde Skole. Lokalt er han kendt som mangeårig leder hos KFUM Spejderne, medlem af Slagslunde menighedsråd i 12 år og gennem 10 år bestyrelsesmedlem af Grundejerforeningen Syd i Slagslunde.

Foredragsholder og guide

Arbejdet med planterne i Bibelen gav anledning til, at Hans Arne gennem årene også har været guide om bibelske planter i Botanisk Have og er foredragsholder om emnet i kirker og andre forsamlinger. Hans bøger om Bibelens planteverden er udgivet på flere sprog. Den første bog om emnet ’Bibelens planter’ udkom på forlaget Rhodos i 1974.

Den og de senere udgaver er illustreret med 20 helsides farveplancher fra det græske lægehåndskrift ”Codex Vindobonensis Medicus Craecus I” fra 1. årh. e. Kr..

Kontakter i Israel

”Efter 1974 fortsatte indsamlingen af oplysninger om arkæologiske fund af de bibelske planter. Under det botaniske arbejde kom jeg i kontakt med udenlandske forskere, bl.a. fra Israel,” fortæller Hans Arne Jensen. En af dem var professor Kislev, der sendte ham mange afhandlinger om arkæologiske fund af bibelske planter i de bibelske lande. Desuden skrev professor Zohary fra Jerusalem i bogen ”Plants of The Bible” i 1982.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Heri forklarer han, hvilke planter der sandsynligvis lå bag de hebræiske og græske navne i Bibelen: ”Det var spændende og gav en dybere forståelse af de bibelske tekster. Og jeg var overbevist om, at de skulle med i en ny udgave af min bog. Professor Zohary nævner fx, at det hebræiske ord ”seorah” med sikkerhed kan oversættes til byg. Ordet betyder direkte oversat ”lange hår” og hentyder til den lange stak, der findes på bygkernerne,” fortæller Hans Arne Jensen.

Disse nye og relevante oplysninger blev indføjet i en revideret udgave af ”Bibelens planteverden” fra 2004 fra forlaget Rhodos. Bogen er ordnet som en opslagsbog over Bibelens ca. 100 kendte og ukendte planter og planteprodukter, begyndende med : Agurk, Akacie, Almug-Træ, Aloe, Alrunebær og sluttende med Tragakant-Gummi, Ukrudt, Vandmelon, Vin, Æble og Øl.

”For hver plante eller planteprodukt er der givet en omtale af alle de steder, hvor den pågældende art er omtalt i Bibelen. Nogle planter er kun omtalt én gang. I 2. Kongebog kapitel 4 er det eksempelvis omtalt, hvorledes profeten Elisa gør giftig mad, fremstillet af vilde agurker, spiselig. Andre planter såsom oliven og vin er omtalt i mange beretninger med vidt forskelligt indhold. Dernæst følger en omtale af, hvilke hebræiske eller græske ord den pågældende plante er gengivet ved i de håndskrifter, som Bibelen er oversat fra.

Kan være svært at identificere

Oversættelsen og identifikationen af de gamle plantenavne er spændende læsning, siger Hans Arne Jensen.

”Identifikationen af navnene på de gamle kulturplanter, så som vin, figen, palme, hvede volder som regel ikke problemer, men ved oversættelse af nogle af de andre gamle plantenavne må den pågældende plantes navn på andre semitiske sprog som aramæisk og arabisk inddrages i diskussionen af, hvilken plante der kan være tale om,” fortæller Hans Arne Jensen.

Hans Arne Jensens liv har i høj grad drejet sig om planter. Derfor er det vel også kun naturligt, at han og hustruen bor på Valmuevej. Foto: Anders Böye.

Engelsk, tysk, italiensk og fransk

I de efterfølgende år blev der arbejdet på en engelsk udgave, som udkom i 2012 under titlen ”Plant World of the Bible”, AuthorHouse, Bloomington, USA.
I 2017 udkom: ”Die Biblische Pflanzenwelt”, fra forlaget Verlag Dr. Kovac, Hamborg. ”Udfordringen ved skrivning af denne udgave var, at der skulle tages hensyn til, at der i de tyske kirker anvendes fire forskellige bibeloversættelser,” fortæller Hans Arne Jensen.

I 2020 udkom bogen på italiensk. I oversættelsen af både den tyske og italienske udgave medvirkede kollegaer fra det internationale frøkontrol-samarbejde.
I maj 2023 udkom så den franske udgave. ’Le monde des plantes de la Bible.

Storhed i et lille frø

Hans Arne Jensen fra Valmuevej giver et eksempel fra Bibelen på storheden i det lille sennepsfrø: ”Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med? Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have; og det voksede og blev til et stort træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene,” (Lukas 13, 18-19).

Otte spørgsmål til dr.agro. Hans Arne Jensen om Bibelens planter

1. Hvilket æble spiste Eva fra kundskabens træ?

”Ingen ved, om det har været et æble, der står træets frugt. Så det kunne også være en figen. Eftersom Adam og Eva senere dækkede sig med figenblade.”

2. Har man fundet levende frø fra Jesus’ tid?

Under udgravningen af den berømte Masada fæstning fandt man et levende palmefrø fra Jesus’ tid, som man fik til at spire og gro i 20 år. Foto: Andrew Shiva.

”De er alle døde. På nær ét frø. Under udgravningen af den berømte Masada fæstning fandt man et stadig levende palmefrø fra Jesus’ tid. Det fik man til at spire og gro i 20 år.”

3. Har vi stadig alle planter fra Jesus’ tid?

”Ja, vi har de fleste, nogle kan dog ikke art-bestemmes – fx Gopher træ til Noas Ark, det har jeg stadig ikke fundet løsningen på.”

4. Hvilke planter fra Bibelens tid findes ikke mere?

”Der var en plante, man kaldte den libyske gummiharpiks eller på dansk Galbanum (Ferula gummosa). Det var et meget berømt produkt, som blev vejet op med guld. Den eksisterede fra 500 år før Kristi fødsel op til Kristi fødsel inden den forsvandt.”

”Midlet Silphium var et berømt og meget dyrt lægemiddel udvundet af planten. I de tidlige dage af moderne medicin fandt Silphium sin plads som et universalmiddel. Den romerske forfatter Plinius den Ældres encyklopædiske værk, Naturalis Historia, nævner ofte Silphium. Desuden skrev anerkendte læger som Galen og Hippokrates om deres medicinske praksis ved at bruge Silphium.

5. Hvilke torne var tornekronen skabt af?

”Der findes 60 til 70 forskellige typer torne på Jesu tid. I Danmark har vi en Kristi tornekrone, som er en vortemælk-art, der stammer fra Madagaskar. Kristi tornekrone (Euphorbia milii) har tornede stængler, hvis røde blomsterstande kan minde om bloddråber, men den er det ikke. På Jesus’ tid var poterium spinosum en udbredt og anvendt torneplante som brændsel til madlavning. Man kan tænke, at soldaterne ved Golgata også har brugt den til små bål at varme sig ved og dermed også var et naturlig valg til en tornekrone.”

6. Er det de samme torne som i den brændende tornebusk nævnt i 2. Mosebog kap. 3?

”Den israelske professor Zohary fra Jerusalem hjalp mig med at oversætte de hebraiske navne, han sagde, at de havde en lokal busk, som blev kaldt ”Henna”, og det var meget tæt på det hebraiske navn, der anvendes i biblen. Så vi ved det ikke præcist. Men den har stor symbolsk betydning.”

7. Hvilke krydderier og planter indgik i et festmåltid på Jesus’ tid?

”Først og fremmest blev man jo budt velkommen med brød og salt. Et symbol på fred kunne være, at man bød sine gæster velkommen under egen vinstok eller figentræ og drak vand af egen brønd. Til selve måltidet kunne der være retter, brød, kager baseret på hvede, byg, figner, oliven, rosiner, mandler, dadler, hestebønner, granatæble, sort sennep, salt, koriander foruden fisk, lam, okse, vin og vand.” Et jødisk festmåltid på Jesu tid ville have været enkelt, men rig på symbolsk betydning.

8. Hvilken type måltider var der i Israel?

Der var tre typer måltider i det gamle Israel: Almindelige, festlige og hellige. Morgenmåltiderne var normalt enkle og aftenmåltiderne mere udførlige. Almindelige måltider bestod af brød lavet af hvede og byg, ristet korn, olivenolie og oliven, gryderetter fra linser, bønner og grøntsager, fisk, honning, frugter af alle slags, druer, dadler og figner, rosiner og mejeriprodukter som skyr og oste. Kødet fra rene dyr blev sjældent spist, normalt kun som en del af hellige måltider og under de mest festlige lejligheder. F.eks. i beretningen om ’den fortabte søn’, hvor faderen slagter fedekalven for at fejre sin fortabte søns hjemkomst.