Hvad er værd at følge?

Af Ida Ploug Pahus, Kandidatstuderende i Socialt Arbejde

Endnu engang måtte jeg tidligt op for at komme afsted og nå et fly. Denne gang hed rejsedestinationen Færøerne. Et sted jeg aldrig havde været før, men som jeg vidste allerede efter ganske få dage, at jeg var nødt til at købe en returbillet til, så snart jeg havde forladt landet.

Du undrer dig nok over, hvad der gjorde Færøerne til en så magisk oplevelse for mig. Der er ikke vanvittig meget at lave, der kunne gå dage, hvor jeg ikke så mennesker andre end dem, jeg kendte deroppe; og den ø jeg boede på, mens jeg var der, kunne kun forlades nogle få gange om dagen pga. et begrænset antal færgeafgange.

Men det var netop det manglende antal mennesker, der gjorde øerne besøget værd, og som jeg undrede mig over dag efter dag. For Færøerne er så rig på natur-og dyreliv og har eksempelvis fuglearter, der ikke findes andre steder i verden. Øerne er tilmed brugt som lokation for James Bond ”No Time to Die” og ”Peter Pan & Wendy” – for at nævne nogle film fra de seneste år, der har brugt Færøerne pga. den ekstraordinære natur.

På trods af dette kan man dog tage hen til filmlokationerne og de allermest populære rejsemål på Færøerne og ikke møde andet end en håndfuld mennesker. Jeg undrede mig. For normalt er smukke steder kendetegnet ved at være populære og overrendt med turister. Ofte tager vi til rejsemål med mange mennesker, fordi de er smukke.

Tænk for eksempel på Bali, Hawaii, Grand Canyon og mange flere. De er alle sammen proppet med mennesker af god grund, og de er svære ikke at anskue som smukke – ikke mindst fordi de af flertallet er erklæret sådan. Men på Færøerne mødte jeg noget helt andet. Lokationer flottere end noget jeg før havde set (og det skal siges, jeg har besøgt mange af de populært omtalte ”smukke rejsemål”), men ingen mennesker. Min hjerne kunne ikke forstå det. Det var imod hele den tankegang, jeg er opvokset med.

Færøerne lærte mig en vigtig lektion: måske har sand skønhed intet med popularitet at gøre og kan ikke defineres af flertallet. Og kan det være, at det samme gælder vores tro? Måske hænger kristendommens værdi og skønheden ved Jesus overhovedet ikke sammen med, hvor mange der følger ham eller synes, han er cool? Lad os tage et øjeblik og finde ud af, hvad vi finder skønt, og lad os stå ved det – uanset hvad andre mennesker måtte finde skønt eller ej.