Hvordan bedømmer jeg profetiske ord?

Kære Poul Henning.

Jeg har gennem årene fået flere personlige profetier, og det har været til stor opmuntring, men i nogle tilfælde også ført til tvivl og frustration, når opfyldelsen af profetien har ladet vente på sig. Jeg oplevede som ung at få en profetisk hilsen af en, som bad for mig, da jeg ønskede forbøn i en meget svær tid efter et problematisk ægteskab og skilsmisse.

Vedkommende fik et skriftsted som en profetisk hilsen, og jeg har lige siden hundredvis af gange klamret mig til det ord og søgt trøst og opmuntring i det. Det har i den grad hjulpet mig til at holde modet oppe livet igennem. Jeg oplevede, at det ramte plet i min situation dengang, og at det gav mig et håb og en tro på, at Gud havde noget godt til mig i fremtiden. Og jeg er ikke blevet skuffet, Gud har holdt sit ord.

Siden har jeg oplevet at få flere profetiske hilsener, som har været til stor hjælp og velsignelse i de situationer, som jeg stod i. For tolv år siden følte jeg stor afmagt på vej til et kristent stævne og råbte i mit indre til Gud om hjælp. En prædikant fra Californien, som jeg ikke kendte, kaldte under mødet hele min familie frem og kom med en så overvældende profeti, at jeg faktisk blev bange og tænkte, at han var en falsk profet, da jeg syntes, at det lød for stort og for godt til at være sandt.

Efterfølgende fik jeg dog bekræftet af andre, at han var pålidelig og troværdig, så det skabte en stor forventning i mig og tro på Guds gode planer for mig og min familie. De profetiske ord til min hustru gik også ret hurtigt i opfyldelse, men jeg oplevede til stor frustration, at det nærmest gik modsat i mit liv, og de følgende år var en meget svær tid.

Og selv om jeg fik bekræftende profetier, gik der næsten 10 år, før jeg oplevede, at profetien begyndte at gå i opfyldelse. Det samstemmer også med drømme, jeg har båret på i mange år og med ord fra Bibelen, der har talt meget til mig, og de begynder nu til Guds ære og min taknemlighed at gå i opfyldelse. Men profetierne har fyldt utrolig meget i mine tanker i de år, der er gået, og jeg har desværre brugt meget energi på at spekulere på, hvordan og hvornår det skulle gå i opfyldelse.

Var det nu også fra Gud, eller var det blot falske profetier? Var det min egen skyld, at det ikke gik i opfyldelse, og skulle jeg selv gøre noget for at få det til at ske? Der må jo være et formål med, at Gud på forhånd fortæller os om noget, der måske ligger mange år ude i fremtiden. Så hvordan kan man glæde og forberede sig på opfyldelsen uden at blive for optaget af profetien, og af hvornår og hvordan det skal ske?

Kærlig hilsen
Den eftertænksomme

Guds ord, Guds fred og Guds omstændighed

Kære ven

Tak for dit lange og gode skriv. Det er da dejligt, at du har levet og lever i kirkesammenhænge, hvor det profetiske har været og er virksomt. Bibelen er fyldt med det profetiske, og ja, er en profetisk bog. På det personlige plan og i opbyggelsen af menigheden får vi i 1. Korintherbrev kapitel 12-14 en flot og balanceret beskrivelse, hvor alt er til fælles gavn.

Kærligheden skal vi jage efter, åndsgaverne skal vi stræbe efter, og her særligt det at tale profetisk, lyder det indledende fra 1. Kor. 14. Videre forstår vi, at den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. Tak, at du deler den store trøst, du fik, med et opmuntrende og trøstende ord fra bibelen, da du var i en svær krise.

At være i en menighed, hvor kærligheden blomstrer, er en kæmpevelsignelse. En menighed og det enkelte menneske opbygges som bekendt både af input fra det apostoliske, profetiske, evangelistiske og lærer- og hyrdemæssige (Ef. 4.11) Sådan forsøger jeg at leve, for heri ligger en sand og sund balance, idet alt kan under- og overdrives.

Vi er i Det Nye Testamente

Profetiske ord eller profeter kan aldrig blive styrende ’guder’, og vi skal ikke jagte oplevelser på ’bjerget’, for det meste liv er i ’dalen’. Gud har givet den enkelte kristne Helligånden som en vejleder, trøster og talsmand. Vi må selv søge Gud og leve profetisk. Vi skal ikke som i GT søge en Moses eller en anden profet for svar.

Set i det lys kunne vi vel undvære det profetiske fra andre mennesker, men alligevel har Gud forordnet det sådan, at der er et tydeligt mønster i NT, hvor det profetiske har sin plads. Vi er umådelig privilegerede, idet Gud har lagt forudberedte gerninger til rette for os, vi har modtaget en ny Kristus identitet, vi har modtaget Helligånden, vi har en menighed og oveni det så også en profetisk hilsen ind i mellem.

Den profetiske hilsen skal bedømmes, og her svigter menigheden ofte, hvilket kan give folk med profetiske ord for frie tøjler. De får måske ikke den feedback, som de også har brug for.

Det profetiske har noget ’forstyrrende’ i sig

Det profetiske er opbyggende og trøstende, men det gennem opmuntring formanende og retningsgivende kan vi have svært ved at modtage. Du blev i tvivl omkring et profetisk ord til din familie fra en mand fra Californien. Ganske rigtigt og klogt spurgte du efterfølgende ind til den mands karakter, omdømme og liv. Det afgørende spørgsmål er, om det er positivt ’forstyrrende’ eller negativt ’forstyrrende’.

For lige så vel som Bibelen har det profetiske som noget smukt og opbyggende, advarer Bibelen også om falske profeter. Det profetiske kan, som du har oplevet, være opmuntrende, men også ind imellem forstyrrende, idet det profetiske rokker ved status quo, vores komfortzone og måske også ved vores tanker om fremtiden. Vi kan dog have brug for at blive positivt forstyrret, idet vi ofte kun vil høre det, vi kender og hurtigt kan acceptere.

Hvordan håndterer vi en personlig profeti?

Personligt lever jeg efter følgende tankesæt:

1. Har jeg en grundlæggende tillid til den person, der taler et ord til mig?

2. Profetiske ord skal altid underlægge sig Guds ord, er det imod Guds ord, skal det afvises.

3. Det er da skønt, hvis en person i kærlighed og ydmyghed formår at formidle et ord til mig, så det lander sundt i mit indre liv med Helligånden, altså opmuntrende og måske også positivt ’forstyrrende’, men ikke så forstyrrende, at Helligånden og jeg ’stritter’ og må afvise ordet.

Et eksempel: Et ord om at rejse til det og det land og gøre det og det vil jeg afvise, medmindre Helligånden på forhånd har talt til mig om det. Det profetiske må altså være bekræftende. Billeder, tanker og indtryk kan være fra Gud, men det kan også være fra en selv, det må vi alle være ydmyge overfor. Særligt sensitive mennesker kan ved at se på en person sanse mange ting, så dybest set skulle den, der giver et profetisk ord, ikke kunne se eller kende personen.

4. Deler det profetiske ord med en præst for at få feedback.

5. Jesus er troens banebryder, så vi skal ikke i egen kraft presse noget igennem eller gøre noget for at få et profetisk ord til at gå i opfyldelse. Gud leder frem i fred og glæde.

6. Timing er afgørende, og Moses blev forvandlet i de 40 år i ørkenen. Vores nu er nu og kommer ikke igen, det må vi leve sammen med Gud. De første kristne bad, blev fyldt med Helligånden og gik, og nuvel kunne de fra andre få et profetisk vink, men det var et ekstra plus og ikke den grundlæggende styrende livsstil. Det profetiske kan sagtens handle om mange år frem, og her har vi brug for tro og tålmodighed, for der må være et YES fra de tre ledelys – Guds ord, Guds fred og Guds omstændighed.

Kærlig hilsen
Poul Henning