Sådan foregår den typiske forfølgelse af kristne i Iran

Irans regering er meget fjendtligt indstillet over for det persiske Nye Testamente, da det er motoren i den iranske kirkes hastige vækst. Kristne betaler en høj pris, hvis de opdages, når de deler Guds Ord.

Det typiske forløb

Overvågning af en mistænkt: Efterretningsfolk har muligvis fundet personen ved overvågning af aktiviteter på internettet, information, som de har fået gennem afhøringer eller gennem en kollega eller nabo, der frivilligt har videregivet information til myndighederne.

Ransagning af hjemmet: En huskirke ransages, ofte uden en ransagningskendelse.
Civilklædte agenter gør brug af trusler, frygt og vold, mens de endevender huset, konfiskerer telefoner, computere, harddiske og bibler som bevismateriale.

Anholdelse:

Agenter anholder alle personer af interesse uden at oplyse dem om anklagerne mod dem. Nogle gange bliver kristne arresteret i stilhed: De forsvinder simpelthen bare. Familiemedlemmer gennemsøger hospitaler eller lighuse i ugevis, før de endelig får et telefonopkald fra fængslet.

Varetægtsfængsling og afhøring:

Den kristne tilbageholdes i dage, uger eller måneder, hvor de udsættes for afhøringer. De fleste udsættes for verbalt misbrug og presses til at vende tilbage til islam. Mange gennemgår psykisk tortur (isolationsfængsel benyttes hyppigt), og nogle udsættes for fysisk tortur eller seksuelt misbrug.

Løsladelse mod kaution:

Den kristne kan nogle gange blive løsladt mod kaution, hvis de har råd til det. Kristne er ofte nødt til at afgive skøder på deres huse eller forretningstilladelser for at få råd til kaution, hvilket resulterer i et enormt økonomisk pres på familien.
Efter løsladelsen overvåges de stadig.

Rettergang:

Kristnes sager føres ved de berygtede revolutionsdomstole, hvor de bliver anklaget for politiske og sikkerhedsmæssige forhold, såsom at “handle imod landets sikkerhed” eller “smugling af forbudte varer (bibler)”. Den anklagede må kun vælge en advokat fra en liste, som de får fra domstolene.

Anke eller nedsættelse af straf:

Hvis man får lov til at anke, kan det tage nogle år, før ankesagen kan føres. Ofte er den kristne på fri fod, indtil ankesagen er afsluttet, hvor deres liv er i limbo.
Nogle kristne ansøger om en strafnedsættelse i bytte for en indrømmelse af skyld, og deres straf kan blive nedsat en smule.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Afsoning:

Fængselsdomme varierer mellem et par måneder og op til ti år. Straffen kan også inkludere bøder, eksil til afsidesliggende dele af Iran, obligatoriske kurser, der skal føre personen tilbage til islam, fysisk afstraffelse og/eller begrænsninger af aktiviteter efter løsladelse.

Løsladt – men under overvågning:

Efter at være blevet dømt kan de kristne sandsynligvis ikke fortsætte med deres tjeneste som før, fordi de fortsat bliver overvåget. Nogle bliver i Iran, hvor de finder kreative, diskrete måder at fortsætte tjenesten på. Andre forlader landet som flygtninge, så de kan tjene mere frit i regionen eller længere væk.

Frugtbar på nye måder:

Kristne der udsættes for forfølgelse, kan bære på ar resten af livet, men nogle gange møder de, der gennemgår forfølgelse, Jesus på en meningsfuld, ny måde, når de bliver løsladt. De, der har lidt for deres tro, kan med stor troværdighed fortælle andre om at blive forfulgt på grund af sin tro på Jesus.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Iranske kristne i fængsel

Ved indgangen til 2022 afsonede fire kristne fængselsdomme på ti år, syv afsonede domme på fem år, to afsonede domme på seks år, én på otte, én på fire og to på to år. Derudover er nogle idømt udrejseforbud samt eksil til fjerntliggende egne i Iran efter fængselsstraffen. 134 kristne blev arresteret. 61 kristne blev tilbageholdt.

Kilde: Dansk Europamissions projektpartnere Elam og Middle East Concern.

Intens forfølgelse af konvertitkristne og restriktioner mod kristne etniske mindretal

Under shahen havde kristne udstrakt frihed, også til missionsarbejde, men med den islamiske revolution i 1979 blev især konvertitkristne udsat for hård forfølgelse. Iranere, der er konverteret fra islam til den kristne tro, må ikke mødes i kirkebygninger og holde gudstjenester på persisk. Derfor mødes de i undergrundskirker.

En dom fra Irans højesteret i 2023 indikerer, at styret vil give frihed til konvertitkirker, men tiden må vise, om det sker i praksis eller dommen blot skal give skær af, at der er religionsfrihed i landet. Kristne etniske mindretal som armeniere og assyrere kan mødes i bygninger, men må ikke holde gudstjenester på persisk og heller ikke dele deres tro med personer fra det persiske befolkningsflertal. Evangeliserer de kristne etniske mindretal, vil de blive forfulgt, ligesom konvertitkristne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Siden den islamiske revolution i 1979 har ni kirkeledere lidt martyrdøden, men præstestyret ophørte med at eksekvere dødsdomme i 2005, da landet blev isoleret internationalt.

Fakta: Hjælp til iranske kristne samvittighedsfanger gennem Dansk Europamission

En kristen samvittighedsfange kan ikke bidrage økonomisk til sin familie, som derfor er i en vanskelig økonomisk situation. Gennem Dansk Europamission kan man give mad, lægehjælp samt støtte til at dække udgifter til husleje, vand, el og varme til familier i Iran, hvor den ene ægtefælle sidder i fængsel for sin kristne tros skyld.

Desuden sikrer Dansk Europamissions givere, at tusinder af eksemplarer af nye testamenter kan trykkes og indføres i Iran samt nabolande, hvor der bor iranere.