Mandekonference opmuntrede og satte refleksioner i gang

Det var med spænding, at vi i ledergruppen mødte op i kirken fredag morgen for at spise morgenmad med teamet fra Netverk for Menn i Norge. Nu var det dagen, hvor det skulle starte.

Alt, hvad vi kunne gøre klar, var klar, og vi glædede os, men var også lidt spændte på, om vi havde styr på det hele. Vi er jo trods alt bare fem helt almindelige mænd, som aldrig har gjort noget lignende før. Kl. 17:00 åbnede dørene, og ind vandrede den ene bilfuld efter den anden, og i løbet af en time summede hall’en i Vestermarkskirken af snak og hygge.

Nu var vi i gang, og der var mange forskellige forventninger til sådant et arrangement. Tre samlinger og to gange mad skulle fyldes ind i de næste fem timer og gerne på en måde, der ikke virkede stressende. Ved bordene havde alle fået tildelt sit eget bord sammen med tilfældige andre deltagere for at åbne op for samtalen fra starten, og det må vi sige lykkedes.

Rundt ved bordene blev der hurtigt hilst høfligt, som man jo bør, men så gik snakken hurtigt dybere og blev personlig. Det var tydeligt, at vi ikke bare var her for at snakke om biler og job, men noget vigtigere var i spil.

Lovsang, møder og forbøn

Aftenmødet begyndte med super lovsang og undervisning. Allerede første aften var der godt gang i forbønsteamet, mange var blevet udfordret af budskabet og ville give respons på dette. Efter endnu et godt måltid var der lovsangs-koncert med Bjørn Aslaksen fra Norge, som med en god blanding af lovsange sluttede dagen godt af.

Lørdag startede med morgenmad kl. 9.00-10.00. Det var egentligt for alle – både de, som havde sovet i byen, men også de, som kom hjemmefra. Til stor overraskelse for køkkenet var stort set alle deltagere kommet kl. 9.15, så de måtte hurtigt fylde op med brød og pålæg. Der var bare en lyst til at være sammen – så til trods for, at mødet først skulle begynde kl. 11, var kirken fyldt af liv allerede fra kl. 9.

Lørdag gik med gode møder, seminarer, gåture med en ven eller alene med Helligånden og ikke mindst måltidsfællesskab. Kl. præcis 20.30 var vi færdige med sidste møde. Ca. 1 time senere sænkede roen sig over lokalerne, alt var ryddet på plads til gudstjeneste dagen efter, de fleste var rejst hjemover, og de sidste, der var tilbage, snakkede om weekendens oplevelser.

Evaluering med taknemmelighed

Vi kiggede hinanden i øjnene og måtte konstatere, at det havde været en fantastisk weekend. Gud havde mødt mange mænd, og som Paul Conrad konstaterede på aftenmødet, ”der er blevet truffet mange beslutninger allerede”. Beslutninger om ting, man vil ændre, når man kommer hjem. Da vi søndag eftermiddag evaluerede weekenden sammen med lederteamet fra Norge, var det med stor taknemlighed i vore hjerter, at vi delte oplevelser og vidnesbyrd med hinanden.

Gud havde virkelig fået lov at røre hjerterne på deltagerne, og vi tror og beder om, at de beslutninger, der er truffet, vil være med til at skabe forandringer i hjem og familier rundt om i hele landet. Netværk for Mænd planlægger en ny konference i 2024/25. Følg med på netvrkformnd.dk/ og netværkets facebookside.

Refleksioner fra nogle af deltagerne

Åbenhed og gode samtaler

Jeg havde tilmeldt mig konferencen, som en god ven synes, jeg skulle tage med til, selvom jeg i første omgang var værgende over for det.  Men da vi kom til dagen, havde min hustru fået konstateret blodprop i lungerne, og nu var jeg så allerede tilmeldt og havde booket overnatning. Kunne jeg tage af sted? Nej, ikke på stående fod, og da vi fik beskeden fra lægen, gik jeg i nedsmeltning og kørte en tur, hvor Gud og jeg lige fik en 1:1 samtale.

Jeg var frustreret, skuffet og ked af det, men der rejste sig en proklamation i mig, og jeg råbte ud, at sygdom ikke skulle have magt i min hustru og vores ægteskab. Da jeg kom tilbage til sygehuset, opfordrede min hustru mig til at tage afsted. Vi skulle lige have svar fra de sidste undersøgelser, inden jeg tog af sted til Grindsted.

Da jeg ankom, fik jeg lige slutningen af aftenens sidste møde med Tormod, inden suppen blev serveret. Til sidst var der en lovsangsfest. Det føltes rigtigt, at være til stede, og jeg fik flere gode samtaler under konferencen. Der var en åbenhed til stede blandt os mænd ved bordene. Ikke mindst var undervisning og seminarer gode og brugbare samt reflekterende. Sådan et forrum må skabes igen.

Normalvis vil det kræve ekstra ressourcer af mig at være afsted til en sådan konference med mange møder, samtaler og socialt samvær, men Gud bar mig igennem. Søndag morgen var jeg frisk som en havørn, trods et døgn under nye rammer/mennesker og ikke mindst det, at min hustru var indlagt, som jeg besøgte efter konferencen, inden jeg gik til køjs ved midnatstid.

Tak, at I gjorde denne konference muligt, og I tager endnu en ny næste år.
 Jim, Kolding

Forventninger indfriet

Min forventning af Guds nærvær blandt os brødre blev indfriet til fulde. At se granvoksne mænd lovsynge for fuld drøn fredag aften var stort (er selv lovsanger i Tønder frikirke), ikke mindst ledet af Allan og de dygtige drenge med ham. Plads til samtaler rundt ved bordene var inspirerende med brødre fra andre kirkesamfund og med forskellige baggrund i en åbenhed, der ses sjældent.

Fokus var for mig dette store emne: Den manglende fader i drengens/mandens liv, godt uddybet i den omdelte bog ”Den maskuline rejse”, v/John Eldredge, har på mange områder sat den dybe refleksion i gang. Hertil også det inspirerende indlæg ved Ruben Knudsen, hans egne erfaringer fra hans virke og liv bekræftede, at vi mænd ofte går med ”huller” og måske revner i livet, som kun Gud kan fylde ud, så vi alle kan opleve at blive hele mænd; mænd, som er skabt i Guds billede.

Må dette arbejde fortsætte, tror det har sat mange ting i gang og en større længsel efter Gud. Gud er større end alle ting, som vi mænd oplever og kan stå i, men Gud hilser os med disse stærke ord, HAN ER DEN HAN ER ”Jeg Er har sendt mig til jer”. 2. Mosebog 3:9-14

Jens, Højer

Jeg har været utrolig glad for mandekonferencen. Både de forskellige programpunkter og samværet mellem møderne Efter mandekonferencen var vi i ledelsen sammen med vores venner fra Norge til en afsluttende evaluering.  Under samværet bad vi også for hinanden. Jeg havde under konferencen haft smerter i mit højre knæ. Jeg blev spurgt, om man ikke skulle bede om helbredelse. Jeg sagde selvfølgelig ja tak.

Efter bønnen kunne jeg gå normalt på benet. Dog med lidt smerter. Det var en stor oplevelse for mig. Jeg er så taknemlig for at jeg også på den måde måtte mærke Guds nærvær

Gert, Grindsted