Nyt parti med kristne mærke- sager har set dagens lys

Trods det, at der er flere folketingsmedlemmer, som bekender sig som kristne, og det har været muligt at stemme på et parti, der har ordet kristen i sit partinavn, har to yngre teologer oplevet, at der er behov for et nyt parti, der fuldtonet bygger på kristne værdier.

Så for et par år siden stiftede Ole Lyngvåg og Andreas Amdisen det nye parti, Højre, der har taget flere af det oprindelige Kristeligt Folkepartis mærkesager op på ny. Det gælder bl.a. deres abortmodstand og familiepolitik.

Estrup og provisorietiden

Men ideen kom i virkeligheden et helt andet sted fra, fortæller Ole Lyngvåg:

”Højres start udsprang af min interesse for Estrup, det oprindelige parti Højre og striden om parlamentarismen. Jeg læste en bog af Karl Gustav Brøndsted, som handler om Estrup og hele provisorietiden i slutningen af 1800-tallet. Det, der greb mig, var, at når man hører om provisorietiden i skolen og i det hele taget, bliver Estrup præsenteret som lidt af en diktator eller i hvert fald en magtinteresseret person. Men Estrup var egentlig en ydmyg, retskaffen, hæderlig og dygtig mand, som arbejdede for, at Danmark kunne fungere på den bedste måde, mens hans modstandere ville kaste grus i maskineriet. Alligevel var det dem, som ville ødelægge den gode bestående ordning, der vandt. Og det er dén sejr, der former vores bevidsthed i dag.”

Konsensus skabes af vinderne

Synet på, hvem der er hæderlige og hvem, der ikke er, skifter med andre ord, når tidsånden skifter.

”På samme måde med det, som Kristeligt Folkeparti startede med at gøre oprør mod. For inden vi fik den frie abort, var der folk, der var imod, og folk, der var for. Dem, der var imod, var de hæderlige. Men så vandt dem, der var for, og det skabte en ny situation, hvor alle mennesker automatisk tænkte, at man selvfølgelig skal have lov til at få en abort. Sagt på en anden måde er det altid dem, der vinder, der skaber den generelle konsensus. Partiet Højre vil altså gøre op med, at noget – bare fordi det er konsensus i samfundet – skulle være rigtigt.”

Højre, men ikke til højre for højrefløjen

Denne side af partiets idegrundlag fanger måske ikke umiddelbart den brede vælgerskare, så jeg spørger, hvem partiet henvender sig til:

”Vi henvender os til alle danskere. Det er ikke meningen, at det skal være et intellektuelt parti, tvært imod. Vi henvender os heller ikke til konservative. Det har vi i hvert fald opgivet, for da vi begyndte med Højre, prøvede vi at komme i kontakt med folk i de konservative kredse. Men vores oplevelse var, at de hellere ville satse på de etablerede partier. Og det er heller ikke meningen, at Højre skal være et konservativt parti, det skal være et kristent parti. Det at være konservativ forudsætter, at der er noget, man vil konservere, og det vil vi egentlig ikke.”

Man kan sige, at Højre i stedet vil nytænke ved at ”bag-tænke”: ”Navnet kan selvfølgelig give en hel masse associationer, som ikke passer til partiet”, fortsætter Ole,” for vi ligger ikke længst ude til højre. Vi er fx ikke et indvandrekritisk parti.”

Abort og pornografi

Højre tager den bold op, som Kristeligt Folkeparti kastede i 1973:

”Vi gør op med den seksuelle revolution. Det vil så sige modstand mod abort – og pornografi, som er et ekstra skridt. Jeg tror, der er abortmodstandere i dag, som ikke tager det så alvorligt med pornografien. Men på en eller anden måde er det en del af den samme ide om, at den frie seksualitet skal herske, for det er jo også det, der ligger bag hele abortspørgsmålet. Hvorvidt abort skal være tilladt eller ej er uafhængigt af, hvilken hjælp der tilbydes folk, der vælger at få barnet trods det, at de står i en vanskelig situation. Det egentlige spørgsmål er nemlig spørgsmålet om, hvorvidt abort er drab på uskyldige eller ej. Når det er sagt, tror jeg sådan set, at når en ung mor henvender sig til kommunen for at få støtte, så vil hun også få det. For kommunerne opsøger jo også af egen drift børn, der mistrives. Men man vil muligvis kunne gøre det endnu bedre. En anden side af det er, at familierne ikke længere betyder så meget i det sociale sikkerhedsnet.”

”I det hele taget mener jeg,
at det, at vi har fri abort,
holder Danmark tilbage fra
at være et egentligt menneskekærligt samfund,
selvom man forsøger at fremstille sig selv som sådan.”

Når det kommer til abort af handicappede fostre, påpeger Ole, at det, at vi foretager disse aborter, påvirker hele samfundet på alle leder og kanter:

”Det gør, at alt omsorgsarbejde i samfundet på en måde bliver hult. I det hele taget mener jeg, at det, at vi har fri abort, holder Danmark tilbage fra at være et egentligt menneskekærligt samfund, selvom man forsøger at fremstille sig selv som sådan.”

Familiepolitikken, stat og civilsamfund

Nært forbundet med spørgsmålet om abort er partiets familiepolitik:

”Det skal kunne lade sig gøre at få børn – og også mere end to børn – uden at begge forældre behøver at arbejde fuld tid for at kunne få det til at løbe rundt.”
For at det skal kunne lade sig gøre, foreslår Højre et skattefradrag:

”Ved at gøre det til et skattefradrag bliver der mindre risiko for, at man kan udnytte det sociale system. Men her er vi endnu ikke helt i mål med at gennemtænke.
For på den ene side er der noget negativt i velfærdsstaten sådan, som den er nu, hvor det i stedet for, at der er et bånd mellem borgerne, bliver et bånd mellem den enkelte borger og staten. Man burde skabe en incitament-struktur, hvor det i højere grad bliver borgere, der støtter hinanden. Men på den anden side skal der være en eller anden velfærdsstat, der regulerer det og sørger for, at det fungerer, og tager sig af det, som andre ikke kan tage sig af.”

Den økonomiske politik

Det fører så Ole over i at fortælle, hvilken økonomisk politik, Højre står for:

”Det moderne samfund er jo baseret på, at man hele tiden skal hæve levestandarden og alt skal være profitabelt og effektivt, og derfor opstår de problemer, som vi fx ser i sundhedsvæsenet. Som vi har det i Danmark, vil vi imidlertid kunne klare os, selvom vi havde en meget lavere levestandard. Det er ikke let at tale imod denne forventning om stadig øget velstand og levestandard, men man er nødt til at tage et opgør med den profit-tankegang, som gennemsyrer hele samfundet.
Jeg tænker her bl.a. på boligspekulationen, som nærmest er blevet en folkesport, hvor boligen ikke bare er et sted, hvor man bor, men er blevet et investeringsobjekt. Fx skal man, som det er nu, ikke betale skat af sine boliggevinster. Men man kan spørge sig selv, hvorfor man skal tjene penge på at have en bolig. Hvis man bare ser det hele lidt simpelt, vil det være nemmere at få hele det økonomiske puslespil til at gå op. Der er masser af værdi i det danske samfund, det er bare et spørgsmål om, hvordan man fordeler det. Så det er ikke et spørgsmål om højere skatter, men mere om omfordeling og omprioritering.”

Tilbage til familien

”Men én ting er at styrke familiens økonomiske muligheder, en anden side er, at hele den måde, som det offentlige liv i Danmark er indrettet på, er undergravende for familien. Og her er vi tilbage til den seksuelle revolution. Det siger jo sig selv, at jo mere seksuel frigjort et land er, jo vanskeligere er det for to personer at blive sammen, og jo flere splittede familier kommer der.”

Læs mere om stifterne og partiet på hjemmesiden hoejre.dk