Hærværk mod kirker i Danmark kalder på, at kristne må vågne åndeligt

Den første dag i dette nye år blev Vestervig Kirke udsat for hærværk. Ukendte gerningsmænd tegnede satanistiske symboler i form af seks pentagrammer, et vædderhoved og et hagekors på kirkens indgangsdør.

Ifølge meningsrådsformand i Vestervig Sogn, Conny Anette Høy, var det graveren, der opdagede hærværket tirsdag, og det må være sket enten mandag aften eller natten til tirsdag. “Vi holdt nytårsgudstjeneste mandag, og der var intet, da vi tog derfra klokken 18.15,” fortæller hun.

Conny Anette Høy har anmeldt hærværket hos den lokale politistation. Det er ikke første gang, politiet modtager sådan en anmeldelse, for hærværk på kirker og kirkegårde er desværre ikke længere et sjældent syn i Danmark. Tværimod har der været en kraftig stigning i tilfælde af hærværk mod kirkens ejendom i de senere år.

I 2015 registrerede politiet hærværk på 44 kirkegårde og gravpladser – især var Fyn ramt med 12 episoder, efterfulgt af otte sager i Midt- og Vestjylland og syv i Aarhus og Østjylland. I 2022 blev 40 gravsteder udsat for hærværk på en kirkegård i Viborg. Samme år blev to kirkegårde i Randers udsat for massivt hærværk. I 2023 var det kirkegården ved Store Spjellerup kirke på Sydsjælland, der var udsat for groft hærværk.

På grund af det voksende problem gennemførte Kirkeministeriet i november 2020 en spørgeskemaundersøgelse af omfanget af hærværk mod folkekirkens ejendom. Spørgeskemaet blev udsendt til alle 1.679 menighedsråd, hvor af 316 besvarede spørgeskemaet. Perioden, som spørgeskemaet handlede om, gik fra 1. januar 2017 og frem til 2020. Undersøgelsen viste, at i alt 60 menighedsråd havde oplevet hærværk mod kirkerne i perioden. Når menighedsrådene skal svare på, hvad de tror, årsagen til hærværkene kan være, er der ret bred enighed om, at det handler om drengstreger.

Den forklaring er Connie Anette Høy ikke enig i:

“Det er helt tydeligt, at gerningsmændene har været for godt inde i tingene til, at der blot er tale om drengestreger. Det er en helt bevidst og planlagt handling af en gruppe, som dyrker sådan noget. Jeg mener, det er en handling direkte imod kristendommen af nogen, der har et had til kristendommen, og som vil overtage vores tro. Kirkens ejendom har ikke lidt nogen skade for de har tegnet med kridt, men det er åndeligt hærværk,” mener Conny Anette Høy.

Sognepræst Søren Krogh, der er sognepræst i Vestervig Kirke, har kaldt handlingen for skændig og synes, det er ærgerligt og bekymrende, folk griber til vandalisme og har brug for at tegne den slags symboler på en kirkedør:

“De kunne have søgt en dialog med os, hvis de er uenige med kristendommen. Jeg opfatter hærværket som udtryk for afmagt. Man handler i afmagt, når man ikke evner at tale sin egen sag, men bliver nødt tit at manifestere det på den måde. Jeg er klar over, at okkulte miljøer findes, men jeg vil ikke give dem opmærksomhed. Jeg mener ikke, at de har noget brugbart svar på tidens store udfordringer. Deres symbol er splittelse og anarki. De tror kun på jeg’ets magt. Det er det, som er spændt ud i pentagrammets fem yderpunkter. Det, som peger ind mod sig selv, har ikke magt. Det vil altid falde sammen.”

Hvis deres ritual ikke indebærer dialog, men symbolets magt, hvad bør kirkens svar så være?

“Kirkens svar er altid kærlighedens og dialogens svar. Det er bestemt ikke i orden med hærværk og overgreb, men vandalismen er politiets sag. Kirkens eget bedste værn imod den slags er at styrke det fælleskab, som mennesker har brug for. Kirkens fælleskab er at komme og blive set – også med alt det, som ikke fungerede i vores liv. Mennesket har brug for at gøre sig helt afhængig af Gud og ikke stå alene. Jeg kommer aldrig til at være en kampkirke og stille mig op på barrikaderne med korset. For mig består kirke i, at samtalen og fælleskabet er det primære. Føler vi os truet, skal vi rykke tættere sammen i bussen. Det er det fælleskab, der vinder over det onde,” svarer sognepræst Søren Krogh.

Troende må ruste sig til kampen

Som rapporten fra Kirkeministeriet viser, så har der været markant stigning af hærværk mod danske kirker og kirkegårde de senere år, men hvordan skal kirken reagere på den vrede, som åbenlyst bliver rettet imod den? Mogens Svendsen har tidligere været sognepræst i Kølvrå mellem Herning og Viborg. Han har i mange år talt om behovet for at hjælpe mennesker, der er plagede af dæmoner.

Han får ofte henvendelser fra mennesker, der har brug for udfrielse, og som han hjælper gennem bøn. Han ser de satanistiske symboler på kirkedøren i Vestervig som et led i en udvikling, hvor der er blevet mindre og mindre plads til kristen åndelighed:

“Når mennesker forlader den kristne tro, så bliver de ikke bare neutrale, men risikerer at blive forført og lokket ind i mørkets verden. Hvis de åbner sig for det, kan de blive brugt til destruktive formål. Det kan være i form af en vrede mod kirke og kristendom. Anti-kristlige symboler kan måske ligefrem give en følelse af, at det vil give dem en tilfredsstillelse at påføre andre skade.”

Alligevel vurderer Mogens Svendsen, at symboler som dem, der er blevet tegnet på kirkedøren i Vestervig kirke, ikke har nogen reel magt: “En af Satans væsentligste våben er at indgyde frygt, og den bedste måde ikke at lade sig påvirke af frygt og at komme det onde til livs på er, i følge Mogens Svendsen, bøn og forbøn:

“Det er altafgørende, at man er i dyb kontakt med Helligånden og frelseren Jesus Kristus. Det er Helligånden, der viser, hvordan vi skal reagere på de ting, vi udsættes for. Det handler om at komme så tæt på Jesus i vores liv som overhovedet muligt og høre, hvad Ånden siger til os,” siger Mogens Svendsen og fortsætter:

“Det største problem er ikke mørkets fyrste og hans magt, men at de kristne mangler bevågenhed. Hvis kristne benytter det, som de har fået givet gennem troen og bønnens magt, så sejrer de helt sikkert over det onde. Derfor må vi til at vågne åndeligt, så vi som troende er klar til at møde de udfordringer, som vi møder i vores tid. De troende må ruste sig til den kamp.”

Bøn og faste er svaret

Torben Bramming er sognepræst i Ribe Domkirke og Seem Sogn. Han er også forfatter til bogen “Heksene og den perfekte hofmand”, som handler om hekseprocesserne i Ribe i 1600-tallet. I forbindelse med at han skrev bogen, fik han også indblik i, hvordan ny-hedenske og okkulte miljøer spreder sig i dag. På spørgsmålet, om hvordan han ville reagere, hvis nogen tegnede satanistiske symboler på kirkedøren i Ribe Domkirke, svarer han:

“Jeg ville ikke tænke, at det nok bare var drengestreger, men om der er sket en radikalisering i de ny-hedenske kredse.”

Modstanden mod den kristne kirke fra de ny-hedenske kredse oplevede Torben Bramming på nært hold, da Ansgarkirken for nogle år tilbage skulle opføres i Vikingelandsbyen i Ribe:
“Folk, som tilhører Asa-troen og Wicca-hekse segmentet, ville ikke være med til at bygge kirken og ville have byggeriet stoppet. Generelt mener jeg, at vi undervurderer, hvad der er kommet ind i samfundet med de ny-hedenske miljøer. Kirken bliver mål for provokationer og modstand.”

Hvad mener du, kirkens svar bør være?

“Da disciplene på et tidspunkt klager til Jesus over, at de ikke formår at uddrive en dæmon, svarer Jesus, at den slags kun kan uddrives med bøn og faste. Det bør vi også tage ved lære af. Uanset om der er tale om drengestreger eller bevidste handlinger, så er der en ond ånd på spil. Kristus kan gøre det. Vi har ikke selv den magt.”