Ellen blev helbredt for gigt og slap af med hævelser i hænderne

I Pinsekirken Nyt Håb i Rødovre har de igennem en lang periode oplevet mange helbredelser i kirken. En af dem, der er blevet helbredt, er Ellen, som egentlig bare kom i kirken, fordi hun fulgtes med en anden.

For otte år siden mistede Ellen sin mand. Han led af en kronisk og ganske smertefuld sygdom, som kaldes ”Aneurisme”. På grund af de mange blodpropper, som sygdommen forårsagede, fik Ellens mand udskiftet sine blodårer. Aneurisme er en arvelig sygdom, og mennesker med sygdommen har ca. ti gange større risiko for at få en blodprop end gennemsnitsbefolkningen.

Udover det pres, det er at leve med den viden, fik Ellen yderligere udfordringer, da hun i perioden efter sin mands død fik gigt. Gentagne besøg i Pinsekirken Nyt Håb skulle vise sig at få stor betydning for Ellen.

”I Pinsekirken Nyt Håb mødte vi for første gang Ellen den 19. april 2023. Hun kom sammen med en muslimsk pige, der hedder Sara, som der nok er mange af Udfordringens læsere, der kan erindre at have læst om. Det er hende, som på grund af fem blodpropper i hjernen havde siddet i kørestol, siden hun var tre år, havde en forkrøblet og vissen arm, mistet taleevnen og led af indre blødninger, forårsaget at tarmsygdommen colitis ulcerosa,” fortæller Bjarne Kjær, der er præst i Pinsekirken Nyt Håb i Rødovre.

Hævelser forsvandt

Da der i sin tid blev bedt for Sara, var Ellen også til stede og så, hvordan der blev bedt for Sara, og hun var også vidne på nærmeste hold, da Sara rejste sig fra den kørestol, hun ellers havde været bundet til i 15 år. Ellen var lykkelig over Saras mirakel, men troede ikke selv på Gud. Tre dage efter kom hun og Sara igen i Pinsekirken Nyt Håb.

”Som nævnt, var Sara stum, men da jeg lagde min hånd på hendes strube, kunne hun straks råbe ”ja” og ”nej”, og ”en” og ”to”. Det var første gang i 15 år, hun talte, og hele forsamlingen kom i stor jubel, men Ellen troede stadig ikke på Gud. Hun var jo frygteligt plaget af gigt og havde store hævelser på oversiden af sine hænder. Jeg bad for hende, og straks forsvandt hævelserne. ”Kan du ikke se dette?” spurgte vi. Men hun svarede, at hun ikke kunne se, at der var sket noget videre. Saras mor, som er Ellens gode veninde, sagde: ”Du kan da se, hvordan hævelsen er væk,” men Ellen svarede: ”Det er ikke noget særligt,” siger Bjarne Kjær.

Tredje besøg

Da Ellen ikke selv troede på Gud, anså hun heller ikke guddommelig helbredelse som en mulighed. Ikke desto mindre begyndte hun alligevel at komme i Pinsekirken Nyt Håb ca. to gange om ugen sammen med Sara og Saras mor.

”Tredje gang, de kom, oplevede Ellen, at jeg igen lagde min hånd på Saras strube, og vi bad for Sara om tungetalens gave. Nu bad Sara højt og talte tydeligt i tunger, og derefter kunne hun sige hele syv danske ord. Nu begyndte der at ske noget i Ellens åndelige liv, da hun så, at Sara blev helbredt trin for trin. Samme dag bad vi også for Ellen. Vi kunne se, at Ellens hænder fik det bedre, og hun kunne ikke forstå det, for nu mærkede hun også, at der skete noget,” fortæller Bjarne Kjær.

Et parallelt forløb

Eftersom Ellen fulgtes med Sara og Saras mor til møderne i Pinsekirken Nyt Håb, har Ellens og Saras historie også et delvist parallelt forløb. Efter det møde, hvor Ellens hænder blev bedre og Sara talte i tunger, gik der ikke mere end tre dage, før de begge igen var til møde i kirken, og igen blev der bedt både for Sara og for Ellen, fortæller Bjarne Kjær.

”Saras dårlige arm var vissen, iskold og følelsesløs. Den lå i en skæv vinkel, og fingrene var lukket helt sammen. Vi bad, og så kom der varme i Saras arm, og hun fik følelser i den. Nu kunne hun strække armen helt op i luften. Jeg har hørt læger sige, at det aldrig ville have kunnet lade sig gøre, men hun gør det endnu, og hun har nu også fået kræfter i fingrene, så hun kan trykke folks fingre,” siger Bjarne Kjær og tilføjer:

”Alt imens dette skete, bad vi også for Ellens helbredelse. Hun oplevede Saras mirakler, og hun fik tro, da hun så, at Gud greb ind. Saras visne arm havde kortere fingre end den raske, men Gud greb ind, og Saras fingre voksede ca. to centimeter, så fingrene i dag er ens på begge hænder.”

Store mirakler

Ellen og Sara er nu kommet i Pinsekirken Nyt Håb 8-9 måneder, og ifølge Bjarne Kjær har de i den periode oplevet store mirakler både for Sara og Ellen.

”Vi har jo oplevet store guddommelige mirakler for Sara, men vi har så sandelig også oplevet mirakler for Ellen. I otte år har hun ikke kunnet strikke på grund af gigt, men nu kan hun strikke uden problemer, fordi gigten er væk. Jeg har den opfattelse af gigt, at det tit hænger sammen med, at et menneske har haft stor lidelse, store chok eller stor trængsel. I Ellens tilfælde døde hendes mand for otte år siden, og i den periode fik Ellen gigt,” siger Bjarne Kjær.

Kan sy uden smerter

Artiklen her er bragt efter aftale med Ellen. Ellen siger selv om forløbet:

”Nu kan jeg sy dækkeservietter igen. Hvis jeg prøvede at sy for to måneder siden, så fór gigten ned i mine ben, og jeg fik store smerter, så jeg ikke kunne sove. Nu er jeg i gang med at sy otte stk., og jeg har ingen smerter. Jeg er så glad. Jeg har fået tro på Gud, og Jesus har helbredt mig. Nu beder jeg Fadervor, og jeg skal snart døbes,” siger Ellen og tilføjer:

”Når jeg bekymrer mig om mine børn og børnebørn så kommer gigten snigende, men hver gang jeg kommer i Nyt Håb, og de beder for mig, så forsvinder gigten. Bjarne Kjær siger, at jeg selv skal stå ”djævlegigten” imod i Jesus navn, når tankerne kommer. Det vil jeg gøre nu.”