Giv mig dette vand!

For over to årtusinder siden mødte Jesus en samaritansk kvinde ved en brønd i Samaria. Denne beretning, som gjorde et dybt indtryk på apostlen Johannes, fortæller om en kvinde, der, uden at kende til Jesus’ lære eller var særligt religiøs, blev tilbudt “det levende vand”.

Kvindens respons udtrykker hendes dybeste længsel: Giv mig dette vand! Dette øjeblik, hvor Jesus tager initiativet og møder kvindens længsel på en helt almindelig hverdag, er blevet et kraftfuldt symbol på den åndelige opvågnen, som mange oplever i dag.

Denne fortælling har en resonans i dagens Danmark. Selvom kristendommen historisk set har haft stor indflydelse i Danmark, er vi i dag et sekulariseret samfund. Vi lever i en form for åndelig hungersnød. Man kunne beskrive vores tilstand som åndeligt udsultet. Denne længsel kommer til udtryk hos mange, og for nu 15 år siden sagde sangeren Thomas Helmig i et talkshow: “Jeg længes!” – uden at uddybe det nærmere. Denne sætning har jeg aldrig glemt! Vi er skabt i Guds billede, og uden Helligånden – det levende vand – forbliver vi tørstige.

Interessant nok er det Jesus, der tager initiativet til at møde kvinden i Samaria. Johannes fortæller, at Jesus bevidst valgte at gå gennem Samaria for at møde hende. I dag fortsætter Jesus med at møde mennesker, hvor de er – i deres dagligdag og uden for kirkens vægge. Han tilbyder ikke kun kirkelige arrangementer eller dogmer, men det levende vand – Helligånden – som alene kan mætte vores dybe åndelige tørst.

Disciplenes forundring: Et spejl for nutidens kirke

Da disciplene vendte tilbage fra byen og fandt Jesus i samtale med kvinden, var de overraskede. De undrede sig over, at han talte med en fremmed samaritansk kvinde, da det var utænkeligt i deres kultur. Men Jesus lod sig ikke påvirke af deres forbehold. Han mødte kvindens længsel, og hendes begejstring var tydelig. I dag står kirken i Danmark over for lignende overvejelser: Kan Jesus virkelig møde mennesker uden for kirken?

Er det muligt at blive fyldt med Helligånden uden at træde ind i en kirke? Disse spørgsmål opstår, når vi hører om mennesker, der, ofte uden en stærk kirkelig baggrund, møder Jesus i deres hverdag. Kvindens samtale med Jesus ved brønden var så skelsættende, at den vækkede hele byens interesse. Byens invitation til Jesus og hans disciple, som var fremmede for samaritanernes kultur, blev et møde mellem verdener.

Det var et øjeblik, hvor fordomme blev udfordret, og en fælles længsel efter sandhed bragte dem sammen. Jesus bringer kirken i kontakt med dem, der har oplevet Helligånden på en personlig måde. Disse mennesker, som måske er ligeglade med traditionelle kirkelige aktiviteter, bærer på en længsel efter en dybere forståelse og et fællesskab.

Kan Jesus virkelig møde mennesker uden for kirken?
Er det muligt at blive fyldt med Helligånden
uden at træde ind i en kirke?

Anne Mie Skak Johanson, cand.theol., skriver i ”Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke”, hvordan mange i en post-sekulær dansk kultur oplever en forstyrrelse i deres sekulære verdensbillede gennem åndelige oplevelser. Dette fører til en søgen efter viden og til sidst til en ny tro og et nyt verdensbillede. Processen beskrives som en rejse fra guddommelig berøring (touched) til grundlæggende undervisning (tought), og til sidst en transformation (transformed).

Vi skal ikke undre os over, at Jesus møder mennesker uden for kirken. Deres verdensbillede bliver forstyrret af en åndelig oplevelse.
Gør dig klar til at møde mennesker, som kun har én længsel: Giv mig dette vand – et møde med Helligånden. Ligesom Jesus førte sine undrende disciple til Samaria og et møde med hele byen, fører han sin kirke sammen med mennesker, som ikke er ”kirkevante”, men som længes efter det levende vand: Helligånden!
Lad dig selv udfordre og tag godt imod dem!

Joh. 4, 4-10, 27-30

Jesus møder kvinden ved brønden

4 „Han vidste, at det var Guds plan, at han skulle rejse gennem Samaria.

5-6 Da han nærmede sig byen Sykar i Samaria, standsede han op ved den berømte Jakobs brønd. Den ligger på et stykke jord, som patriarken Jakob købte og senere gav i arv til sin søn Josef. Jesus var træt efter den lange vandring og satte sig udmattet ved brønden. Klokken var cirka seks om aftenen.

7 Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: „Vær venlig at give mig noget at drikke.”

8 Han var alene, for hans disciple var gået ind til byen for at købe mad.

9 Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. „Hvordan kan det være, at du, som er jøde, anmoder mig, en samaritansk kvinde, om at få noget at drikke?” spurgte hun.

10 Jesus svarede: „Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville anmode mig om noget at drikke – og så ville jeg give dig levende vand.”

27 I det samme kom disciplene tilbage. De blev overraskede over, at han talte med en kvinde, men ingen af dem spurgte ham, hvorfor han gjorde det, eller hvad han ville hende.

28 Kvinden lod nu sin vandkrukke stå ved brønden og løb tilbage til byen.

29 „Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort!” råbte hun. „Mon ikke han er Messias?”

30 Straks løb en masse mennesker ud for at se, hvem det var, hun snakkede om.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk