Den progressive intolerance

Af Keld Dahlmann, Præst og generalsekretær i Dansk Oase

Politiker og teolog Ida Auken er utilfreds med danske frikirker, der ikke foretager vielser af homoseksuelle par.

Frikirkerne siger nej, fordi ægteskabet er et forhold mellem en mand og en kvinde. Deres opfattelse deles stadig af nogle af os i folkekirken. Faktisk har man opfattet ægteskabet på den måde så langt tilbage i menneskehedens kulturhistorie, som vi kan komme. Det kræver en mand og en kvinde at få børn sammen. Det er helt grundlæggende, hvis samfund og civilisationer skal overleve og udvikle sig.  Så frikirkepræsterne har ikke gjort sig skyldige i andet end at mene noget, som kirkesamfund over hele kloden mener.

Som præst har jeg ved ethvert bryllup læst de samme gamle beretninger fra Bibelen, om at mennesket netop er skabt som mand og kvinde, og de to skal blive ét kød. Ida Auken, mener jeg, misforstår Bibelen. I så fald er kirkens eget vielsesritual dermed i modstrid med Bibelen og folkekirken et hus i splid med sig selv. Ida Auken står da næppe i en god position til at belære frikirkerne.

Til alle tider har nogle oplevet, at de ikke passede ind i de ordninger og konventioner, som flertallet indrettede sig med. Homoseksulle og andre minoriteter har været udsat for social kontrol, chikane og forfølgelse. Nogle blev fængslet og sendt i koncentrationslejre under krigen. Det er dybt tragisk, og den historie skylder vi hinanden at fortælle, se i øjnene og stå ved. Det er helt forståeligt, at homoseksuelle har kæmpet for borgerrettigheder og anerkendelse i frie samfund. Og fortsat kæmper for, at stater ikke skal blande sig i borgernes kærlighedsliv rundt omkring på kloden.

I den kamp, tror jeg, de fleste i vort samfund står last og brast med dem. Jeg gør i hvert fald. Desværre ser vi, at minoriteter, der selv har kæmpet for anerkendelse og frihed, ender med at ville fratage andre deres anerkendelse og frihed. LBGT+ Danmark vil i deres identitetspolitiske kamp ikke give plads til andre holdninger end deres egen. Dermed bliver de – paradoksalt nok – årsag til, at andre mindretal kommer under pres for deres ret til at følge egen samvittighed i deres kirker.

Den linje har betydet, at en tidligere talsmand meldte sig ud. Ikke af kirken, men af LBGT+ Danmark. Han oplevede linjen ændret fra at være fortaler for homoseksuelles rettigheder til at være en aktivistisk dagsorden, der vil få andre til at rette ind. De progressive er blevet de totalitære. Det mærkelige er, at de finder opbakning hos Ida Aken, der om nogen burde støtte frikirkerne i den åndsfrihed, vi netop har fra den Grundtvig, som hun ifølge eget udsagn altid bærer med sig.

At “tolerere” kommer af latin og betyder at udholde, som i det danske ord “tåle”. Ægte tolerance er at tåle smerten, når friheden gælder den, jeg er dybt uenig med. Jeg tilhører et mindretal i folkekirken og opfattes af nogle som gammeldags. Det lever jeg fint med. Jeg må tolere præstekolleger, som har et andet syn på ægteskabet end mig. I hjertesager må vi følge vores samvittighed med regnskabsdagen for øje, som det lyder i præsteløftet.

Den frihed skal om nogen gælde for frikirkerne.