Klimaforandringer: Unge skal opleve, at der også er håb
I samarbejde med IAS Danmark og IAS Kenya var gymnasieelever fra Hovedstadens Kristne Gymnasium på studietur til Kenya for at se konsekvenserne af klimaforandringerne og for at få en større forståelse for fremtidens muligheder.
Billeder af oversvømmede veje og huse, mennesker som mister liv og livsgrundlag i storme og orkaner og truede dyrearter både i vand og på land som følge af ilt-svind, skovbrande.
Det er nemt at få øje på de dystre nyheder, når det kommer til klimaforandringer, og det kan være tilsvarende sværere at se de positive historier. Men der er også håb at spore – og netop den pointe vil IAS Danmark (International Aid Services) gerne være med til at fortælle de danske unge.
Derfor har organisationen sammen med deres kenyanske partner, IAS Kenya, indgået samarbejde med Hovedstadens Kristne Gymnasium og har sendt elever fra gymnasiet på studietur til Tharaka i Kenya for at de med egne øjne kan opleve, dels hvordan klimaforandringerne ser ud i praksis, dels hvad man faktisk kan gøre, og hvad der allerede bliver gjort for at undgå de værst tænkelige fremtidsscenarier. Projektet er støttet af GLOBUS-puljen.
Tag vare på skaberværket
For IAS, som er en kirkelig organisation med rødder i pinsekirken, ligger fokus på klimaindsatser som en naturlig forlængelse af organisationens øvrige arbejde, fortæller Christoffer Wilki-Kurtzals, som er engagementsleder i IAS Danmark, og som har været med gymnasieeleverne på studietur. ”IAS repræsenterer et kirkeligt bagland, og her er det at tage vare på og yde omsorg for skaberværket centralt, og det har det naturligvis også været for os,” siger Christoffer Wilki-Kurtzhals.
”Mange af de mennesker, vi arbejder med på Afrikas Horn og i Østafrika, er direkte påvirkede af klimaforandringerne, og derfor er det naturligt for os, at vi i vores projekter også adresserer det,” fortæller han.
Samtidig har det været et ønske for organisationen at være med til at lægge grobund for, at danske unge og kenyanske unge møder hinanden og oplever sig selv om en del af en global ungdom.
”Selvom de lever i to forskellige verdener og to forskellige virkeligheder, er de en del af det samme globale fællesskab. Og netop klimaet er jo et eksempel på en problemstilling, som vi har tilfælles på tværs af landegrænser. Man siger tit, at unge er fremtiden, men unge er jo nutiden,” siger Christoffer Wilki-Kurtzhals.
Mødet med Kenya
I Kenya er 80 procent af landets befolkning under 35 år. På besøget i Tharaka har de danske gymnasieelever været med til at plante træer, mødes med lokale grupper af unge bønder og besøgt et universitet, hvor undervisere og studerende fortalte om de tiltag og løsninger, der peges på inden for forskning. Under besøget i Kenya var eleverne også forbi både den danske ambassade og FN-byen i Nairobi.
”Det er vigtigt for os at være med til at fortælle de unge, hvad der gøres på både lokalt, nationalt og internationalt niveau. Det er jo ikke en problemstilling, som kan løses simpelt. Men vi vil gerne efterlade de unge med fornemmelsen af, at der faktisk er handlemuligheder, og at det nytter, når vi engagerer os globalt,” siger Christoffer Wilki-Kurtzhals.
Muligheder giver håb
Hvorvidt det faktisk lykkes at efterlade de unge gymnasieelever med den oplevelse, er ikke entydigt.
”Det er jo en bred elevgruppe, vi har med, men min personlige oplevelse var, at for mange af dem blev klimaforandringer, som de har hørt så meget om, pludselig til noget meget konkret. Det gør indtryk at møde de mennesker, der lever under de skiftende forhold, som klimaforandringer medfører, og at se nogle af de tiltag, som kan gøre en forskel. Men det er klart, at nogle også bliver konfronteret med nogle vilkår for liv, som kan være svære at opleve i en hverdag, der er helt anderledes end den, vi kender,” siger Christoffer Wilki-Kurtzhals.
I Tharaka lever 40 procent af befolkningen for under en dollar om dagen. ”Min fornemmelse er, at de fleste af eleverne sidder tilbage med en oplevelse af, at ”nu har jeg set det her. Det gør, at jeg gerne vil engagere mig”. Jeg oplever, at den følelse af at se muligheder og løsninger godt kan være med til at rykke eleverne fra en magtesløshed til følelsen af, at der er noget, man kan gøre,” siger Christoffer Wilki-Kurtzhals.